Logo

Basketball

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Basketball er et hurtigt spil mellem to hold, hver med 5 spillere, som kan aflevere, kaste, rulle eller drible med bolden. Ideen i spillet er at score points ved at kaste bolden i modstanderens kurv (basket).

Banen skal have en hård overflade (ikke græs). Dens bredde kan variere med 1 m og dens længde med 2 m, men forholdet mellem længde og bredde skal holdes. Loftet skal være
mindst 7 m højt. Lyset skal være ensartet og ikke genere spillerne i kastet mod kurven.

Kurve-pladen er lavet af hårdt træ eller et enkelt stykke gennemsigtigt solidt materiale med linier og kanter, så det adskiller sig fra lokalets øvrige baggrund - almindeligvis
sorte linier og kanter på hvid plade, eller hvide på gennemsigtig plade. Støtterne er lyse, så de er lette at se, og skal stå mindst 40 cm fra banen baglinie.

Kurven (Basket) består af et hvidt net uden bund, men alligevel så stramt, at det kan holde bolden en kort tid, før den langsomt falder igennem. Nettet er udspændt fra en orangefarvet metalring, der er fastgjort til kurvepladen.

Bolden er kuglerund og har en overflade af læder-, gummi- eller lignende syntetisk materiale, der omslutter en oppustet gummiblære. Dens omfang er 75-78 cm. Den bør veje mellem 600-650 g. Når den er oppustet rigtigt skal den hoppe mellem 1,20 m og 1,40 m på et hårdt trægulv, hvis den droppes fra en højde af omkring 1,80 m.

Holdet består af fem spillere og fem (i nogle tilfælde syv) udskiftningsspillere. Spillerne må kun forlade banen med officiel tilladelse, undtagen ved afslutningen af en halvleg.

Påklædning. Spillerne bærer trøje og shorts, basketboldstøvler eller gummisko. Trøjerne bærer numre foran og bagpå i farver, der klart adskiller sig fra trøjens farve. Man bruger numrene fra 4 til 15.

Trænerne skal give kampens protokolfører besked om navn og nummer på spillere og anføreren, og hvis der er tale om ændring af numrene. Anføreren kan virke som træner. Hvis han diskvalificeres eller skades, bliver han erstattet som træner af den assisterende anfører. Der kan også være en assiste!rende træner.

Teknisk udstyr består af:
a) stopure, som omfatter et kampur og et time-out-ur;
b) særligt udstyr, der kan administrere 30-sekunders reglen; så den kan følges af såvel spillere som tilskuere;
c) officiel scoringsprotokol;
d) en scorings-tavle;
e) særlige mærkeskilte nummereret fra 1-4 i sort, og 5 i rød, for at vise hvor mange fejl der er begået pr. spiller.

Officials er førstedommer og en andendommer, assisteret af protokolføreren, tidtageren og 30-sekunders-tidtageren. Dommerne bærer grå bukser og grå trøje. De deler banen imellem sig, skiftende plads efter hver fejl som involverer et straffekast og efter hvert dommerkast. Dels med fløjte og dels med hænderne signalerer de, hvilke beslutninger de tager og hvorfor.

Start. Det gæstende hold vælger side. På en neutral bane trækker man lod. Holdene skifter side i halvlegen. Hvert hold skal begynde med 5 spillere på banen. Spillet starter med et dommerkast på banens midte.

Scoring. Et mål scores, når bolden sendes i kurven ovenfra og enten bliver i eller falder igennem. Mål, der scores direkte fra spil på banen, tæller to points.
Hvis det scores på straffekast, kun et point.

Spilletid. En kamp består af to halvlege hver på 20 minutter, med 10 eller 15 minutters pause. Der er tale om den såkaldte effektive spilletid, hvilket vil sige, at kun den tid tæller, hvor bolden er i spil. Hvis det står uafgjort efter ordinær spilletid, spiller man ekstra 5 minutter for at få en afgørelse, og man bliver ved med at lægge 5-minutters perioder til, indtil man har fundet en vinder.
Tabt kamp. En kamp er tabt, hvis et hold:
- ikke har fem spillere klar 15 minutter efter starttidspunktet;
- ikke er på banen inden 1 minut efter dommerens signal;
- ikke har mindst to spillere på banen.
Hvis det hold, der erklæres vinder, alligevel fører, står scoren fast. Ellers noteres kampen 2-0.

Dommerkast starter hver kamp. Dommeren kaster bolden op i luften i midtercirklen og modstanderne springer så for at vippe den til en medspiller. De, der skal springe, skal stå i cirklen på deres egen banehalvdel, med den ene fod rørende midterlinien.
Bolden kastes lodret op så den falder midt imellem dem. Begge spillere har lov til to gange at vippe bolden, før den rører gulvet, en kurv, en mål plade eller en anden spiller.
Springerne skal blive på deres pladser, indtil bolden er rørt. Andre spillere skal være uden for cirklen og må ikke blande sig med springerne.
Kun hvis modstanderne har fordel af det, bliver en overtrædelse af dommerkastreglerne straffet. Der tages også dommerkast, hvis ingen af holdene har kontrol over bolden, når den går ud af spil. Et sådant dommerkast finder sted i den nærmeste cirkel.

Spillet. Der spilles med hænderne, og bolden må ikke bevidst sparkes. Til gengæld kan den afleveres, kastes, vippes, trilles og dribles. Den må blot ikke bæres.

Bold I spil. Bolden er først i spil, når en spiller vipper til den efter et dommerkast; når den efter indkast rører en spiller på banen, eller når der skydes straffekast.

Kontrol. En spiller anses at have kontrol, hvis han holder eller dribler en bold. Et hold anses at have kontrol over bolden, hvis et af dets medlemmer har kontrol over den, eller den afleveres mellem spillerne. Et holds kontrol over bolden slutter enten med en scoring, en ..død bold«. eller når modstanderne får fat i bolden.
»Død bold« opstår når:
- der scores;
- der sker en overtrædelse af regler;
- når træneren eller hans afløser overtræder reglerne;
- det første af to straffekast tydeligvis ikke vil gå i kurven;
- bolden holdes for længe;
- bolden kommer til at sidde fast mellem kurv og plade;
- dommeren fløjter eller tiden udløber, medmindre der sker samtidig med scoringsforsøg.

Bolden er ikke »død«, hvis der sker en fejl under et direkte scoringsforsøg, eller hvis dommeren ignorerer en overtrædelse af dommerkast-reglerne.

Spiller uden for grænserne. En spiller er uden for banens grænser, hvis han rører gulvet på eller uden for grænselinierne.
Bold uden for grænserne. Bolden er ude af spil, når den rører en person eller andet, der er på eller uden for grænselinierne, inkluderet bagsiden af målpladen og dets støtter. Det hold tår så bolden, som ikke rørte den sidst.
Spillets genoptagelse. Spilleren, der skal kaste bolden i spil igen, står uden for sidelinien hvor bolden gik ud.
Han må kaste eller rulle bolden ind på banen. Ingen anden spiller må træde uden for banen under et indkast. Hvis bolden går ud over sidelinien eller bag linien på modstanderens banehalvdel skal en dommer række bolden til spilleren, som skal kaste ind.
Det er forbudt at:
- bære bolden ind på banen;
- røre bolden på banen, før en anden spiller har gjort det;
- være mere end 5 sekunder om at kaste ind.

Holdt bold er situationen, når to modspillere samtidig holder fast på bolden, eller når en tætmarkeret spiller er mere end 5 sekunder om at skyde, aflevere, rulle eller drible.
Dommerne bør ikke dømme for holdt bold for hurtigt. En spiller, som ligger på gulvet med bolden, skal have en chance for at spille den, medmindre han er i fare for at blive skadet. Efter en holdt bold genoptages spillet med et dommerkast i den nærmeste cirkel.
Driblinger. Der dribles når en spiller bevæger sig med bolden uden at spille den til en medspiller ved at slå den i gulvet eller trille den. Bolden skal røre gulvet undtagen i starten af driblingen, hvor spilleren har lov til at kaste den op i luften og røre den en gang til, før den rører gulvet.
Spilleren må tage lige så mange skridt han vil, blot han hele tiden slår bolden i gulvet.
Driblingen er afsluttet, når spilleren tager fat på bolden med begge hænder samtidig eller lader den hvile i en eller begge hænder.
En ny dribling umiddelbart derefter er ikke tilladt, med mindre bolden har rørt kurven, målpladen eller en anden spiller, eller en modspiller har slået den ud af hans kontrol.

Bevægelse med bolden.
En spiller må dreje omkring på den ene fod, som han så skal holde på samme sted på gulvet, mens han kan tage skridt i en eller flere retninger med den anden fod (pivotering)
En spiller i bevægelse kan stoppe eller slippe bolden, hvis han gør det i to tempi. Den første takt er lige før eller idet han griber bolden, når han har en eller begge fødder på gulvet. Anden takt er næste gang den ene fod rører gulvet. Hvis en spiller stopper reglementeret op, må han kun dreje omkring på bageste fod, medmindre han står med begge fødder lige langt fremme. En spiller som modtager bolden, mens han står stille eller standser reglementeret, mens han holder bolden, må løfte »standfoden« for at springe, men skal så aflevere eller skyde, før denne fod eller begge fødder rører gulvet igen. Hvis han vil drible, skal han slippe bolden, før han løfter standfoden fra gulvet.

Skudforsøg begynder med kastebevægelsen og varer, til spilleren genvinder sin balance efter at have sluppet bolden. Under et dommerkast har ingen spiller kontrol over bolden, så selvom en af dem vipper den ned i kurven, anses han alligevel ikke her for at være i et scoringsforsøg. Start efter scoring. Efter en scoring fra spil eller på sidste straffekast starter spillet med indkast fra et vilkårligt sted bag baglinien. Holdet, der er scoret imod, kaster ind. Når først en spiller har bolden, skal spillet i gang inden for 5 sekunder.

Dommerne tager kun fat i bolden for at spare tid. Det hold, der scorer, må ikke røre bolden. Ellers dømmes der teknisk fejl imod det. Dog tages der her hensyn til, at det kan ske uforsætligt. Forstyrrelse. Ingen spiller har lov til at røre kurven eller mål pladen, når bolden er i eller på kurven.
I angreb må en spiller i restriktionsområdet (se senere) ikke røre bolden, når den er på vej ned over kurveringen, før bolden har rørt ringen. Så kan der ikke scores points. Modstanderne kaster ind fra sidelinien nær det sted, hvor regelovertrædelsen fandt sted.
I forsvar må en spiller heller ikke røre en bold, der er på vej ned mod kurven, før bolden rører ringen eller tydeligvis vil gå uden om. Dette gælder kun, når der direkte er tale om et scoringsforsøg. Hvis en sådan regelovertrædelse sker dømmes bolden »død«. Den, der har kastet, får et point, hvis det er sket i forbindelse med et fri kast, to hvis det sker i forbindelse med et scoringsforsøg. Spillet starter igen, som om et mål er scoret, og der ikke har været nogen regelovertrædelse.

Tids-stop. Tidtageren stopper uret, der noterer kamptiden, når en dommer signalerer for: en overtrædelse, en usædvanlig forsinkelse, en død bold, der skal sættes i spil igen, en 3D-sekunders periode er slut, stop af spillet på grund af skade eller af anden officiel grund.
Time-out. Hvert hold har lov til at bede om to time-outs (hvor kampuret stoppes) i hver halvleg, hvert af 1 minuts varighed. Holdene kan ikke opspare dem, så de kan bruge dem i en halvleg. En time-out er tilladt til hvert hold for hver ekstra tidsperiode, der skal spilles udover den normale tid. Det er træneren, der til protokolføreren gør opmærksom på, at man ønsker time-out og denne stopper så uret, når bolden er »død«.

Tids-stop for skader. Dommerne kan beordre time-out på grund af skader. Det bliver ikke beregnet som et time-out for den skadede spillers hold, hvis man får ham erstattet inden 1 minut, eller spillet kan genoptages inden for 1 minut. Dommeren skal vente på, at det hold, der har bolden, fuldender sit spil, før han kalder time-out, medmindre det er nødvendigt med et øjeblikkeligt stop for at beskytte den skadede spiller.

Tids-start (Time-in) er genoptagelsen af spillet, dermed også start af kampuret på ny. Et spil genoptages via et indkast fra en spiller på det hold, som havde bolden da tiden blev stoppet af dommeren; ved et dommerkast, hvis ingen af holdene havde bolden, eller efter et mislykket straffekast. Kampuret starter igen, når bolden regulært er rørt efter et dommerkast eller når bolden rører en spiller på banen efter et indkast eller et mislykket fri kast.
Udskiftningsspillere skal henvende sig til protokolføreren og være klar til at spille med det samme. Protokolføreren giver signal til dommeren, når udskiftning er mulig. Det er den, når dommeren dømmer fejl, holdt bold eller afbryder spillet af en eller anden grund, og hvis et af holdene tildeles et time-out. Når der er dømt fri kast eller indkast, kan det hold, der tilkendes bolden skifte ud, og hvis det benytter sig af lejligheden, mådet andet hold også. Udskiftningsspilleren skal vente på at blive kaldt ind af dommeren, før han går ind på banen. Holdet bliver noteret for et time-out, hvis det tager mere end 20 sekunder at skifte en spiller ud.
Efter et vellykket straffekast kan kun spilleren, der kastede, blive udskiftet, og anmodning skal gøres før det andet straffekast tages.
En spiller, der er involveret i et dommerkast, kan ikke udskiftes.

3-sekundersreglen. Ingen spiller må være mere end 3 sekunder i området mellem modstandernes baglinie og frikastlinien (linierne er inkluderet i området), når hans hold har bolden (inkluderende indkast). Denne regel gælder ikke, hvis der er tale om et scoringsforsøg hvis bolden springer tilbage fra målpladen eller er død. Man kan også gøre undtagelser for en spiller, som dribler ind i området for at tage et skudforsøg.

30-sekundersreglen. Et hold skal prøve at score senest 30 sekunder efter, at det har erobret bolden. En ny 30-sekundersregel begynder, hvis bolden går ud af spil. Modstanderne får bolden, hvis den med vilje er sendt ud af spillet. En periode fortsætter, hvis bolden rører en modstander, men det angribende hold stadig har kontrollen.

10-sekundersreglen. Et hold, der har bolden på sin egen banehalvdel, skal spille den op på den anden banehalvdel inden 10 sekunder. Det må ikke spille bolden tilbage på sin egen banehalvdel. Denne regel gælder hele tiden med følgende undtagelser:
- ved dommerkast i midtercirklen;
- efter tekniske fejl begået af træneren eller hans afløser;
- når holdet vælger at kaste fra midterlinien efter en fejl.

To straffekast gives efter en personlig fejl, der er begået mod en spiller i scoringsforsøg. Efter en personlig fejl skal den spiller, fejlen blev begået overfor, selv tage kastene, medmindre han må forlade banen på grund af en skade. Hvis bolden sendes i den forkerte kurv, tages kastet om. Efter en teknisk fejl må en hvilken som helst spiller tage straffekastene.

Straffekast-positioner. To modstandere må stå på de to pladser nærmest kurven med andre spillere i forskellige positioner uden for straffeområdet. Kasteren står nøjagtig bagved straffekastlinien. Andre spillere kan stå, hvor de vil, så længe de ikke forstyrrer spilleren, der skal kaste, eller dommerne og står uden for straffeområdet, indtil bolden rammer kurven, ringen, målpladen eller ganske tydeligt vil gå forbi. Bolden skal kastes senest 5 sekunder efter, at kasteren har fået den.

Straffekast-overtrædelser. Almindeligvis får modstanderne et indkast, hvis det hold, som har fået straffekast overtræder reglerne, medmindre straffen er idømt for en teknisk fejl mod træneren ellerhansafløser.
En overtrædelse fra modstanderens side bliver straffet med et nyt straffekast. Hvis begge hold forser sig, uden at bolden går i kurven, tages dommerkast på straffekast-linien. Efter en teknisk fejl fra træneren eller hans afløser stiller spillerne ikke op. Bolden forbliver i spil, hvis det sidste straffekast, dømt for en personlig fejl, mislykkes, med mindre bolden går ud af banen. I dette tilfælde får modstanderne et indkast fra sidelinien. Hvis bolden ikke rammer kurveringen, men falder ned på banen, skal den kastes ind af modstanderne fra sidelinien.

Fejl. En fejl er en forsyndelse mod reglerne, som involverer personlig kontakt med en modstander, eller en usportslig optræden, som bliver noteret af protokolføreren og kan blive straffet med straffekast.
Når der idømmes en fejl, meddeler dommerne protokolføreren nummeret påspilleren, som straks strækker sin arm i vejret (hvis han ikke gør det, kan det regnes for en teknisk fejl).
Hvis der bliver begået fejl imod en spiller som ikke er i skudforsøg, får hans hold fri kast fra sidelinien hvor fejlen blev begået.
Hvis der begås fejl imod en spiller, der er i skudforsøg, tæller scoringen, hvis der bliver scoret, og et indkast fra baglinien følger. Hvis der ikke scores, straffes fejlen med to straffekast, med mindre der har været tale om en dobbelt fejl, og der derfor skal tages et dommerkast.

Personlige fejl. Det er forbudt at blokere for en modstander, som ikke har bolden, at anvende fysisk kontakt, når der dækkes op bagfra, at skubbe, at angribe, at spænde ben eller på anden måde genere en modstander fysisk. Hånd til hånd-kontakt er tilladt, hvis det er et forsøg på at spille bolden, men ulovligt, hvis en modstander er i færd med at skyde.
En spiller, som er i vejen for en modstander og ikke gør sig større anstrengelser for at forsøge at spille bolden, bliver ikke straffet for fejl, hvis modstanderen under normal bevægelse rammer ham.
En spiller, der dribler, må ikke forsøge at drible imellem to modstandere eller imellem en modstander og banens grænselinier, hvis det efter al sandsynlighed fører til sammenstød. Men når først hans hoved og skulder har passeret modstanderen, vil denne få skylden for et eventuelt efterfølgende sammenstød. 4 Det er ikke tilladt at obstruere fysisk mod en dribler ved at skubbe ham ud af en ellers fri bane. Til gengæld skal dribleren stoppe sin dribling eller ændre løberetning, hvis modstanderne har indtaget en lovlig forsvarsposition i hans drible retning. Der dømmes ikke fejl for sammenstød, der sker uforsætligt.
Forsætlig personlig fejl er en alvorlig personlig fejl, der begås med vilje. Hvis det sker flere gange, fører det til diskvalifikation.

Tekniske fejl. Det regnes for en teknisk fejl fra en spillers side hvis han:
- ignorerer eller opfører sig respektløs over for dommerne;
- bruger usportslige metoder, som f.eks. ubehageligt sprog;
- driller en modstander eller forsinker spillet.
Mindre tekniske fejl, som ikke berører spillet, og administrative lovbrud er ikke tekniske fejl, medmindre de bliver gentaget på trods af en henstilling fra dommeren.
Alt spil, der fortsætter, før en fejl opdages, er gyldigt, men straffes, når fejlen opdages. Straffen er to straffekast til modstanderne.

Teknisk fejl hos trænere eller hans afløser. Det er en teknisk fejl, hvis træneren eller hans afløser:
- går ind på banen for at hjælpe en skadet mand uden tilladelse;
- forlader sin plads for at følge spillet fra banens grænselinier uden tilladelse;
- bruger nedværdigende sprog over for dommere, officials eller modstandere. Træneren kan snakke taktik med sit hold i sine time-outs perioder, hvis han ikke går ind på banen, og spillerne ikke forlader den (medmindre tilladelse gives). Udskiftningsspillerne må lytte med, hvis de er uden for banen. Som for spillere regnes uforsætlige tekniske lovbrud ikke for fejl. Straffen for en træners og udskiftningsspillers tekniske fejl er et straffekast samt et fri kast fra midterlinien. For gentagne eller utilbørlige fejl kan en træner blive bortvist fra spillestedet og erstattet af en hjælpetræner eller af anføreren.
Dobbelt-fejl. Når en spiller fra hvert hold laver fejl på samme tid, bliver de hver noteret for en personlig fejl. Spillet genoptages med et dommerkast imellem dem. Flere fejl (multi-fejl). Når to eller flere holdkammerater begår fejl imod den samme modstander omtrent samtidig, bliver der noteret personlig fejl for hver spiller.
Den modstander, det går ud over, får to straffekast.
Hvis han var i skudforsøg og scorede, står scoringen ved magt, og der er intet fri kast. Men fejlen noteres og bolden sættes i spil fra baglinien.

Dobbelte og multi-fejl. Hvis en dobbelt-fejl og en multifejl begås på samme tid afklares dobbeltfejlen først, og den anden fejl bliver derefter straffet som om dobbeltfejlen aldrig havde eksisteret.

Fejl ved død bold. Hvis der begås fejl, efter at spillet er stoppet og bolden er død, bliver fejlene behandlet som om spillet var i gang. På den måde kan et hvilket som helst antal fejl dømmes på samme tid imod begge hold. Hvis holdet, der har haft bolden, også scorede i spillet, bliver alle fejl noteret, men alle straffekast eller frikast, som ikke er taget endnu, bliver annulleret. Bolden sættes i spil fra baglinien.
Andre fejl omfatter:
a) fejl begået på omtrent samme tid eller mens bolden er død: hver fejl straffes;
b) ens fejl begået af begge hold og bedømt til lignende straffe resulterer ikke i nogen fri kast, hvorimod spillet bliver startet med et dommerkast ved den nærmeste cirkel eller fra centercirklen, hvis dommeren er i tvivl.
Straffe dømt mod kun et hold bliver stående, men intet hold kan modtage mere end to straffekast og retten til bolden ved midterlinien.

Diskvalifikation følger, når en spiller har fem fejl, personlige eller tekniske. Spilleren skal så automatisk forlade spillet. En spiller kan også blive diskvalificeret øjeblikkelig, hvis han på usportslig måde bryder reglerne.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.448 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

-->
Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os