Logo

Søns tale til fars 60 års fødselsdag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kære far!

Tiden flyver afsted og det er næsten uhyggeligt at tænke på med hvilken svimlende fart vi har set de sidste år svinde bort.
Det er derfor også svært at fatte at du nu allerede er blevet 60 år.
60 år er dog i vore dage ikke nogen høj alder i sig selv og som Oscar Wilde engang skulle have udtalt så oplever man de bedste år af sit liv, når man har de gode år bag sig.

Når vi nu ser tilbage på årene der er gået er der jo visse ting man straks mærker sig: Dine hænder har altid siddet godt og du har aldrig været bleg for at gå nye veje som f.eks. da du lancerede køkkenlågen med valgfri placering af greb i venstre eller højre side - der var boret huller i begge sider af lågen.

Dit forarbejde er meget grundigt. Mangler du færdigheder til det
foranstående arbejde springer du ikke bare ud i det. Du anskaffer dig fagbøger om emnet og følger kurser så du til sidst har et indgående kundskab i det emne du skal beskæftige dig med. Til gengæld kniber det lidt
i den anden ende for det er ligesom om at når arbejdet er så fremskredet at det producerede kan bruges så kniber det med den sidste finish.

Det der med det "grundige" forarbejde viser sig også på andre måder: Du er langsom til at tage store beslutninger. Eksempelvis er det nu 2 år siden at I begyndte at snakke om udestue og som bekendt er det endnu ikke blevet til noget, for hele tiden er der nye overvejelser. Nogle forveksler det med manglende evner og indsigt men jeg har gennemskuet dig!!!
Du følger simpelt hen det motto der lyder: SÅ LÆNGE MAN IKKE HAR BESLUTTET SIG FOR HVAD, DER SKAL LAVES, ER DER IKKE NOGET, DER SKAL LAVES.

Du har aldrig været selvisk. Derimod har du altid gerne gjort en ekstra indsats for andre før dig selv og også taget hensyn til andres behov - jeg kan eksempelvis nævne den første gang børnene skulle overnatte hjemme hos jer: Du spurgte næsten uden at tænke på dig selv:
"Tror I virkelig børnene har lyst til det?"!!!!

Døren har altid stået åbent for os. Og vi vil også gerne udtrykke vores taknemlighed for at både du og Bodil altid modtager os med varme og glæde uanset om vi kommer på uanmeldt besøg eller bare for at aflevere børnene når vi mangler babysitter.
Man siger jo at fra børn skal man høre sandheden så det ville sikkert glæde jer at høre børnenes jubel og glædesudbrud når vi fortæller dem at vi skal være sammen med jer. Man mærker også tydeligt på jeres interesse for børnene at i har lysten til at være sammen med dem.

Vi håber derfor, at festen i dag kun er en enkelt af en række lignende hygge-sammenkomster, efterhånden som vi passerer de runde tal.

Men lad os nu tage én ting ad gangen. Lad os i fulde drag nyde denne fest og gøre det i ønsket om at far endnu må få rigtig mange og lykkebringende år.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (124 stemmer)
Siden er blevet set 76.557 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her