Logo

Vin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

En vinkender behandles med respekt. Det er ham, der på restauranten, kigger på vinkortet og udvælger vinen, der passer til middagen. Han ved hvilke vine der er et godt køb, og hvilke man med fordel kan gemme. Vennerne er nervøse når de byder på et glas vin, for hvad nu hvis den ikke falder i hans smag?

Mange ønsker at tage del i vinkenderes inderkreds, men det kræver stort forarbejde og megen læsning. Vejen til at blive en inkarneret vinkender er dog en behagelig rejse, idet det indebærer mange vinsmagninger!

 

Vinens Historie

Vinmarkens udseende, vinfremstillingen og ikke mindst vinens smag har ændret sig dramatisk siden vinstokken for første gang så dagens lys. Vinstokkens historie kan spores lige så langt tilbage som menneskehedens historie!

Tidligere var vinen, i nogle områder, et tabu og især kvinder blev straffet hårdt, hvis de blev taget i at drikke vin.

I dag har den moderne teknologi haft en kolossal indflydelse, både på godt og ondt, på vinens kvalitet og smagsmæssige karakter.

Smag, karakter og kvalitet

Når man smager på vin, er der nogle vigtige faktorer at tage højde for, som bestemmer vinens smag, karakter og kvalitet.

 

Klima

Er vinens druer modnet under varme himmelstrøg, vil de modne hurtigt og få et højt sukkerindhold, hvilket betyder, at de bliver søde og velsmagende. Hvis sukkerindholdet er i balance med det lave syreindhold, der er i druer i et varmt klima, kan resultatet blive en kvalitetsvin.

Forholdene er stik modsat i de køligere egne. Her er der ingen problemer med for lavt syreindhold, men derimod har druerne svært ved at få et højt sukkerindhold. I nogle distrikter har man lov til at give mosten et sukkertilskud, så der er nok sukker i mosten til at danne et tilstrækkeligt højt alkoholindhold i den færdige vin. I Tyskland har man valgt hovedsageligt at producere hvide vine, da de røde druers farve desuden kræver meget sol for at få dybde.

Røde vine fra et varmt klima får en højere alkoholstyrke samt en dybere rød farve. Nogle steder tilføres mosten ekstra syre.

Er rødvinen fra et køligt distrikt er den ofte meget kraftig og alkoholstærk, hvis den er høstet rettidigt. Ved at høste druerne tidligere, skaber producenterne en friskere og mere frugtig vin. Dog med risiko for at vinen bliver uden smag!

 

Dyrkning

Det betyder noget for vinens kvalitet hvor, f.eks. på skråning eller i dal, og i hvilken jord, f.eks. skiferjord, grusbanker eller granitholdige skråninger, vinstokkene plantes. Høsten og tilplantningen kan også påvirke den færdige vin. Det bedste resultat er at håndplukke druerne i stedet for at bruge maskiner. På den måde kan vinstokkene stå lidt tættere, end hvis de skulle høstes af maskiner, og kvaliteten øges ved at planterne skal kæmpe indbyrdes om næring og sollys. Planteren beskæres undervejs så der ikke kommer for mange klaser på den enkelte vinstok. Derved kan plantens energi koncentrere sig om et mindre antal druer, og den færdige vin bliver mere intens og får en rigere smag.

 

Fremstilling

Det kræver nogle gode druer for at producere en god vin, selvom kældermesteren der fremstiller vinen har mulighed for at påvirke vinen hvad angår stil og karakter.

Røde vine gærer med drueskindet, idet der findes pigmenter og de bedste tanniner (= garvesyre) i skindet. Under gæringen, som tager op til flere dage, flyder skindet ovenpå, men presses ned i mosten igen ved hjælp af for eksempel stokke. Derpå lader man vinen, vin de goutte, løbe fra gærkarret hvorefter skindet presses, og den sidste del af vinen, vin de presse, hældes i den færdige vin. Derefter lægges de fleste røde vine på egefade. Dette er en gæring hvor de hårde æblesyrer forvandles til mælkesyre.

Ved fremstilling af hvide vine bliver druerne presset før gæringen finder sted og gæres desuden ved lavere temperatur 18 grader C, end de røde vine som gærer ved op til 30 grader C. Rosé vine er ikke, som mange tror, en blanding af rød- og hvidvin, men derimod vin, der fremstilles på samme måde som rødvin. Forskellen er, at en rosévin ikke har trukket lige så længe med drueskindet, der frasorteres når mosten har opnået den ønskede farve. Efter frasorteringen behandles vinen som hvide vine.

Vinsmagning/servering

 

Praktiske forholdsregler

I rummet eller lokalet hvor vinsmagningen foregår bør der være neutralt rent lugtmæssigt. Stærke lugte som røg, maling, parfume, aftershave mv. er forstyrrende elementer, der påvirker vinoplevelsen negativt. Det samme gælder for overdrevent krydret mad, der overdøver smagen af en vin totalt.

 

Proppen

Oftest er proppen i vinflasken lavet af kork. De seneste år har kvaliteten været faldende, og der er blevet eksperimenteret meget med fremstilling af vinpropper af for eksempel kunstmateriale, der ligner kork.

Brug en almindelig proptrækker med så bredt og langt et gevind som muligt, når du skal trække vinen op. Drej gevindet langsom ned i proppen uden at presse. Det gør ikke noget at gevindet skrues skævt i, er det en vin af ældre kvalitet kan det tilmed være en fordel. Træk vinen op med et langt sejt træk, og lugt til proppen med det samme. Proppen kan give et indtryk af vinens tilstand og kvalitet.

Hvis proppen er mør og går i stykker, trykkes resten af proppen ned i flasken og vinen omhældes til karaffel (=dekanteres). Brug en vinsi eller lignende, aldrig køkkenrulle eller kaffefilter, der tilbageholder vinens finere aromastoffer.

 

Etiketten

Etiketten er flaskens ansigt udadtil. Der kan være stor forskel på stilen, og selvom vinens etikette har et blikfang, der antyder kvalitetsvin, er det ikke altid sandheden. Det modsatte gælder også for fine gamle kvalitetsvine, der ifølge etiketten ikke er noget særligt. Man skal derfor ikke lade sig narre af etikettens udseende.

Der er nogle faste regler for hvordan man, som forbruger, kan få et hurtigt overblik, når der skal handles vin. Oplysninger om markstykker, medaljer og præmier har ingen umiddelbar interesse, det har derimod vinens navn, årgang og distrikt/appellation/land.

Er årstallet ikke trykt på flasken, er det en vin, der skal drikkes samme år den er købt, og disse vine bør ikke ligge i den dyre ende af prisskalaen.

I Danmark, som det eneste land i EU, er flaskerne forsynet med en etikette på flaskens top, en banderole. Den kan være praktisk at gemme hvis man ønsker at opspore en bestemt forhandler af en vin, idet virksomhedsnummeret, som refererer til grossisten eller importøren af vinen, står trykt på denne strimmel.

Vinens bagetiket som indeholder diverse oplysninger om lagring og anbefalinger af mad, skal læses med et vist forbehold. Først og fremmest er det vinens pris og smag der tæller, og teksten på bagetiketten er ofte skrevet af vinimportøren der forståeligt nok har en vis interesse i at vinen sælges. Dog kan der stå oplysninger om hvorvidt vinen bør dekanteres, om den er fadpræget eller frugtig, serveringstemperatur og lign. Dette kan være gode facts!

 

Drikkeglas

En gylden regel er at bruge store vinglas både til rød- og hvidvin. Skænk hellere mindre i glasset. Glassene må ikke blive brede oppe ved randen, men skal tværtimod blive smallere, ligesom en tulipan. I sådanne glas blive bouqueten i glasset så længe som muligt, og man får tid til at analysere duften.

 

Temperatur

Der er mange der serverer deres røde vine ved stuetemperatur, dvs. 20 grader C, men det er for varmt! En kraftig rødvin smager bedst ved 18 grader C og en lidt lettere vin kan med fordel serveres ved 16 grader C. Hvidvin serveres ved 10-12 grader C, og helt ned til 8 grader C hvis vinen er sød.

Hvis vinen er for varm når den serveres kan man altid køle flasken under den kolde hane eller lægge den et øjeblik i fryseren.

 

Dekantering

Det er normalt ikke nødvendigt at dekantere vin, men i særlige tilfælde er det tilrådeligt. Ældre og meget gamle vine bør omhældes på karaffel for at undgå at få bundfald i glasset. Yngre vine får rundet kanterne lidt ved en dekantering. Sidst men ikke mindst dekanteres vine af den simple grund at vinen først åbner sig efter 20 minutters iltning og dette er en genvej til en bedre vin, i og med den ilter under dekanteringen. Unge vine har bedst af at blive omhældt på karaffel i en til to timer før servering.

Smag altid på vinen inden en dekantering, hvis den er perfekt uden, så sæt proppen i igen og server vinen direkte fra flasken. Skal den omhældes gøres karaflen klar forinden. Den skal have samme temperatur som vinen. Den skal være lugtfri, så intet påvirker vinen når den hældes i.

Træk vinen op og tjek proppen som tidligere beskrevet. Hæld en lille smule vin i karaflen og slyng det rundt. Derefter hældes det ud i vasken og vinen hældes langsomt i.

 

Duft, smag og eftersmag

Start med at dufte til vinen mens den er i ro. Slyng derefter vinen forsigtigt rundt i glasset og duft til den. Da mennesket opfatter flere hundrede dufte og kun fire primære smagsområder, kan dette indtryk sige meget om vinen der er i glasset.

Smagsoplevelsen kan opdeles i to, nemlig smag og eftersmag. Det første indtryk af vinen ved den første mundfuld er umiddelbar. Det kan være sødt, rundt, kraftigt, frugtig osv. I det øjeblik vinen synkes følger eftersmagen, der kan fornemmes på mange måder, for eksempel syrlig fornemmelse, træsmag, vanille, snerpende eller bitter smag. Sammenlign vinens smag og eftersmag med duften, jo bedre sammenhæng desto finere harmoni.

Kendte druesorter

 

Bourboulenc

Klassisk sydfransk hvidvinsdrue, især kendt fra det sydlige Rhône. I Languedoc anvendes Bourboulenc især til hvidvinene fra Minervois og Corbières, men når sit højdepunkt i La Clape.

Druen modner sent og bevarer derfor en god syre i et varmt klima. Vinene er derfor generelt ret fine med lavt alkohol og velegnet til at blive blandet med de mere opulente druesorter.

 

Cabernet Franc

En fin blå fransk druesort der i vid udstrækning blandes med den endnu mere udbredte Cabernet Sauvignon. De to sorter har mange fælles træk men kan skelnes pga. franc´ens mindre - og stærkt fligede blade. Den knoppes og modnes ca. en uge før Cabernet Sauvignon, hvilket gør den lettere at modnes helt, dog er den mere udsat for coulure.

 

Cabernet Sauvignon

Den klassiske Médoc-drue, er i dag plantet over hele verden, i stigende omfang også i Languedoc (især) og Roussillon. Cabernet Sauvignon har visse steder vist sig som en glimrende blandingspartner til Middelhavsdruerne, men kombinationen er foreløbig kun tilladt i AOC'erne Cabardès og Côtes de Malepère. Langt det meste af regionens, Cabernet Sauvignon, vine kommer fra unge vinstokke, der giver højt udbytte, og ender som ret intetsigende Vin de Pays.

Plantet de rette steder giver druen en mørk og kompleks vin med aroma af bl.a. solbær, grøn peberfrugt og cedertræ, der er mørke, ranke og tanninrige og meget velegnet til lagring i egetræsfade.

 

Carignan

Traditionel druesort i hele Languedoc-Roussillon, selv om de fleste vinstokke først blev plantet i starten af 1960erne som erstatning for den ekstremt højtydende og kvalitativt meget ringe Aramon. Trods omfattende, systematiske rydninger i det sidste årti er Carignan stadig langt den mest udbredte druesort i både Languedoc og Roussillon, hvor den er tilladt i samtlige AOC-rødvine.

Carignan er fra naturens side meget produktiv og giver de bedste resultater fra ældre vinstokke, helst over 50 år gamle, plantet på ufrugtbare skråninger, hvor udbyttet holdes nede under 30-35 hl/ha.

Carignan giver meget mørke, kraftige vine med hård tannin, masser af syre og en karakteristisk bitter eftersmag. Den er ofte for rustik til at stå alene, men kan være en god "opstrammer" i blandinger med de blødere Grenache Noir og Cinsault, som den tilfører syre og struktur.

De bedste resultater opnås med Beaujolais-metoden, macération carbonique, der i visse appellationer er helt eller delvist obligatorisk for Carignan, og formår at dæmpe druens rustikke karakter og fremhæve dens mere charmerende peberkrydrede aromaer.

 

Chardonnay

Fineste hvidvinsdrue, grøn Bourgogne drue, der giver en delikat, rund og blød vin med en fed struktur. Meget udbredt i alle verdens vinegne. Druen, der bl.a. bruges til de store, hvide bourgogner, er opkaldt efter en landsby i Mâcon distriktet. Uden for Bourgogne, bruges druen i Champagne, hvor den som oftest blandes med hvidvin fra rødvins druen Pinot Noir. I øvrigt dyrkes den efterhånden i mange vindistrikter over hele jorden, og trives bedst i de højest beliggende, kølige marker.

Chasselas : Grøn druesort, produktiv og hårdfør drue, med mange varianter. Mere berømt som spisedrue, men giver almindeligvis ikke særlig gode hvidvine. I Schweiz kaldes den Fendant, og er den foretrukne drue.

 

Chenin Blanc

Den klassiske store drue fra Frankrigs Loire-dal, der, hvis udbyttet holdes nede, giver koncentrerede, syrerige, sprøde vine med en unik aroma af eksotisk frugt, honning og mineraler. I Languedoc-Roussillon er den kun tilladt i vinene fra Limoux, selvom den i køligere områder har demonstreret overraskende stort potentiale for fremstilling af senthøstede, søde vine.

 

Cinsault

Traditionel Languedoc-drue der aldrig, i nær samme grad, har fundet vej til Roussillon. Den er i begrænset omfang tilladt i alle røde og rosé AOC'er, men tendensen går i retning af at erstatte den med mere seriøse druesorter, især Syrah.

Cinsault modner tidligt og har store, saftfyldte bær med tyndt skind, hvilket gør den til en populær spisedrue.

Den giver lyse, meget frugtige, parfumerede og cremede vine med en duft af især jordbær. Cinsault er velegnet til at udligne strenge tanniner og høj alkohol fra andre druesorter og anvendes derfor især som opblødende blandingsdrue i røde vine, der skal drikkes unge. Men først og fremmest danner den basis i regionens mange rosévine, som den tilfører fedme og rundhed.

 

Clairette Blanche

En af de ældste druesorter i Languedoc. Den anvendes ofte til mousserende vin, selvom den paradoksalt nok er mere velegnet til senthøstede søde vine.

Vinificeret traditionelt giver den alkoholrige vine med lav syre og oxydative aromaer af honning samt let bitter eftersmag. Resultatet bliver bedre med moderne koldgæring, der giver lettere, mere friske og sprøde vine, selvom druen mister noget af sin karakter.

 

Cot

En tidligt modnende druesort, der især anvendes i Sydvestfrankrig, f.eks. Cahors, hvor den kaldes Auxerrois, og kendes fra Bordeaux under navnet Malbec. Den er udelukkende tilladt i vinene fra Cabardès og Côtes de Malepère.

Cot giver velduftende, mørke, tanninrige vine, der egner sig til lagring.

 

Fer Servadou

Mindre kendt drue fra Sydvestfrankrig, hvor den i mange områder spiller en begrænset rolle i de røde vine. Ligesom Cot er den udelukkende tilladt i Cabardès og Côtes de Malepère.

Druen giver mørke, koncentrerede, tanninrige vine med en karakteristisk aroma.

 

Gamay

Beaujolais og Macôn druen giver friskhed og frugt, frem for storhed og fremtid. Gamay blev indført i Côte d'Or i slutningen af 1300 tallet. Den er tidlig blomstrende og modnende. Den har højt syreindhold og en enkel og livlig aroma af friskplukket rød frugt. I Frankrig og Schweiz blandes den ofte med Pinot Noir, idet den giver, denne mere ædle drue, noget hurtige modenhed.

 

Grenache Blanc

Især plantet i Roussillon, hvor den på grund af sin tendens til oxidation hovedsageligt anvendes til Vin Doux Naturel.

I hænderne på en god producent kan den give overraskende interessante hvidvine, der er kraftige, alkoholrige, runde og fede med lav syre og en lille, men fin aroma af anis. Generelt er den dog bedst blandet med mere syreholdige sorter.

 

Grenache Gris

Næsten udelukkende dyrket i Roussillon.

Giver som regel lidt kedelige, alkoholrige vine med lille aroma og anvendes derfor hovedsageligt til Vin Doux Naturel, især Rivesaltes. Enkelte producenter opfatter den som Roussillons Chardonnay og frembringer overraskende, spændende, kraftige, fede og komplekse vine.

 

Grenache Noir

Den mest plantede røde druesort i verden. Af spansk afstamning, men nok bedst kendt fra det sydlige Rhône, hvor den bl.a. er hovedingrediensen i Châteauneuf-du-Pape. Den er meget udbredt over hele Languedoc-Roussillon og er en ingrediens i stort set alle de røde vine.

Selvom Grenache modner tidligt, elsker den varme og er meget modstandsdygtig overfor tørke. Resultatet bliver klart bedst ved lavt udbytte, hvor druen giver kraftige, varme, relativt bløde vine med masser af frugt og alkohol, lav syre, gode tanniner og en fin krydret aroma af modne hindbær, lakrids og hvid peber.

Grenache egner sig sjældent til at stå helt alene og endnu mindre til lagring i nye fade. Til gengæld er den perfekt som blandingsdrue og blødgør de mere tanninrige druesorter Syrah, Mourvèdre og Carignan.

 

Listan

Produktiv og hårdfør druesort, der er bedre kendt som den spanske Palomino, Sherry-druen. Den oxiderer let og er derfor velegnet til visse typer af Vin Doux Naturel. Den anvendes imidlertid kun i meget små mængder i de ringere vine fra appellationerne Rivesaltes og Grand Roussillon.

 

Lladoner Pelut

Catalansk drue ligner Grenache Noir, bortset fra bladenes underside, der er dunede. I praksis skelnes der sjældent mellem de to sorter, og vinene er da også næsten identiske, selvom Lladoner Pelut giver lidt mindre farve og alkohol.

Langt de fleste vinstokke med Lladoner Pelut findes i Roussillon.

 

Macabeu

Catalansk drue, der især kendes fra Rioja under navnet Viura. Den er især plantet i Roussillon, hvor det er basisdruen i de tørre hvidvine og kan indgå i små mængder i nogle rødvine. Macabeu er også tilladt i de fleste hvide Languedoc-vine, men er betydeligt mindre udbredt her.

Når druen høstes tidligt, giver den kraftige vine med en fin, frugtig blomsteraroma og god syre. Høstet sent og meget moden er den mere egnet til de hvide Vins Doux Naturels, hvor den er en vigtig ingrediens.

 

Marsanne

Den nordlige Rhône-dals mest udbredte hvide drue. Marsanne er langt mere almindelig i Languedoc end i Roussillon, hvor der endnu kun er plantet få hektare.

Den giver fyldige, kraftfulde, fede vine, der på trods af begrænset syre lagrer overraskende godt, men er bedst blandet med mere syrerige druer som f.eks. Roussanne.

 

Mauzac

Mest udbredt i Sydvestfrankrig, hvorfra den har fundet vej til Languedoc. Her er den dog udelukkende tilladt i de mousserende - og hvide vine fra Limoux.

Mauzac giver vin med en æbleagtig aroma og høj syre, der imidlertid ikke egner sig videre til lagring.

 

Merlot

Druen er et meget vigtigt element i mange fine Bordeaux vine, for at gøre dem mildere og mere imødekommende. I mange lande laves bordvine udelukkende af Merlot. Druen modnes hurtigt, og giver fylde og ynde til vinen. Gennem 1980erne og '90erne er der plantet store arealer i især Languedoc, hvor den har vist sig meget velegnet til at blive blandet med den strengere Syrah. Merlot er imidlertid udelukkende tilladt i Cabardès og Côtes de Malepère, og langt det meste anvendes derfor til Vin de Pays af svingende kvalitet.

Når den er bedst, giver Merlot velduftende, fyldige, bløde, indsmigrende vine, der lagrer godt.

 

Merlot Blanc

Grøn druesort der er blevet dyrket i bordeaux men i langt mindre omfang end Merlot Noir, som den ikke direkte er beslægtet med.

 

Mourvèdre

Typisk middelhavsdrue bedst kendt fra Provence, især Bandol, hvorfra den har bredt sig vestpå til Languedoc. I Roussillon er den knap så almindelig, men var århundreder tilbage udbredt under sit spanske navn Mataro, før den forsvandt under Phylloxera-epidemien.

Mourvèdre er vanskelig at dyrke, modner sent, kræver masser af sol og skal helst kunne "se havet" for at udtrykke sig fuldt ud.

Når den bliver ordentlig moden giver den mørke, alkoholrige og ofte lidt rå vine med kraftige tanniner og en karakteristisk duft, der på én gang kan være animalsk og vidunderlig parfumeret. Det er en perfekt blandingsdrue, der bibringer struktur, lagringspotentiale og klasse til vinen.

 

Muscat d'Alexandrie

En ældgammel druesort, der gennem mere end to tusinde år har været anvendt til vinproduktion i landene omkring Middelhavet. De store, søde, saftfyldte bær gør den også til en pragtfuld spisedrue.

Muscat d'Alexandrie er ikke tilladt i nogen af Muscat-vinene fra Languedoc, kun i Muscat de Rivesaltes samt i begrænset omfang i de øvrige Vins Doux Naturels fra Roussillon, hvor den ofte kaldes Muscat Romain.

Den giver kraftfulde, fyldige vine med lav syre og en voldsom, parfumeret aroma af blomster, frisk honning og syltede gule frugter.

 

Muscat Blanc à Petits Grains

Sandsynligvis den ældste af alle verdens kendte druesorter. Anses også for at være det ædleste medlem af Muscat-familien. Den modner tidligt, men er mere sart og mindre produktiv end Muscat d'Alexandrie og giver finere, friskere vine med højere syre og en mere livlig aroma af eksotiske frugter.

Muscat Blanc er den eneste druesort i Muscat-vine fra Languedoc og anvendes i stigende grad til Muscat de Rivesaltes. I begrænset omfang er den også tilladt i de andre Vins Doux Naturels fra Roussillon samt i hvidvine fra Minervois og Corbières.

 

Picpoul Blanc

Gammel Midi-drue, der aldrig er blevet plantet i Roussillon, men har en lang historie i Languedoc. Den anvendes imidlertid næsten udelukkende til Picpoul de Pinet, hvor det er den eneste tilladte druesort.

Picpoul Blanc giver syrerige, sprøde, karakteristiske vine med smag af citrusfrugter og er derfor velegnet som blandingsdrue.

 

Picpoul Noir

En efterhånden sjælden druesort, bedst kendt som en af de 13 tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape. Den anvendes i meget begrænset omfang i enkelte Languedoc-vine, bl.a. Corbières.

Picpoul Noir er en god blandingsdrue, der giver meget lyse, men kraftige, alkoholrige og meget parfumerede vine.

 

Pinot

Bourgognes berømte Pinot Noit drue, er en fremragende druesort, der sammen med Chardonnay, er druerne bag champagne. Hører, sammen med Cabernet Sauvignon og Riesling, til i druernes topklasse. (Se i øvrigt under Pinot Noir).

 

Pinot Beurot

Ældgammel burgundisk synonym for Pinot Gris.

 

Pinot Bianco

Det mest almindelige italienske navn for den grønne franske drue Pinot Blanc.

 

Pinot Blanc

Druer hvor man får man en tør og velafbalanceret vin, levende og meget anvendelig, idet den kan drikkes både før, under og efter et måltid. Bruges en del på vingårde i Alsace, men også rundt om i Norditalien.

 

Pinot Grigio

Det mest almindelige italienske navn for den franske drue Pinot Gris.

 

Pinot Gris

Alsace druesort, der også bærer navnet Tokay dÁlsace, i Tyskland hedder den Rülander og i Italien Pinot Grigio. Den producerer bløde, let parfumerede vine med mere substans og farve end de fleste hvidvine.

 

Riesling

Den klassiske grønne drue, som giver den klassiske Alsace vin, har en fornem blomsteragtig aroma og fin syrlighed samt en fuldstændig ren bouquet med en elegant balance mellem den naturlige tørhed og den fine druesmag. Den fornemme, ædle og sent modnende hvidvinsdrue, yder bedst på de lidt kølige breddegrader. Både i Tyskland og Alsace er de bedste og mest holdbare vine altid fremstillet på basis af riesling. Bruges også i Ungarn og Østrig. Det er bl.a. den eneste drue bag alle de bedste Mosel - og Rheingau vine. I Østrig kaldes den Rheinriesling, I Californien både white - og Johannisberger Riesling.

 

Riesling Italico

Også kaldet Riesling italianski, er en druesort som tyskerne foretrækker at kalde Rizling Italico, så den kan skelnes fra den ægte riesling, der i Italien kaldes Riesling Renano. Hvis man forhindrer den "uægte" drue at overproducere kan den give lækre, sprøde, mildt blomsterduftende vine. I Ungarn kendes den som Welschriesling.

 

Riesling - Sylvaner

Et smigrende navn for Müller Thurgau som slet ikke er en krydsning af Sylvaner og Riesling, men af to Riesling sorter. Navnet bruges i Schweiz og har også været brugt en del i New Zealand.

 

Roussanne

Den finere partner til Marsanne i den nordlige Rhône-dal og hastigt på vej frem i de sydligere områder.

Den er vanskelig at dyrke, fordi den er meget modtagelig for sygdomme og giver et lavt udbytte. Udbredelsen er derfor begrænset, men den er populær blandt topproducenterne i Languedoc og på vej frem i Roussillon, hvor resultaterne er lovende.

Roussanne giver vine af høj kvalitet, kraftige, harmoniske og elegante med god syre og fine komplekse aromaer.

 

Sangiovese

Italiens mest plantede rødvinsdrue, bl.a. udbredt i Toscana, hvor den indgår i Chanti og Vino Nobile di Montepulciano, samt eneste tilladte drue i Brunello di Montepulciano. Modner sent og kan give robuste, alkoholrige og langtlevende vine.

 

Sauvignon Blanc og Blanc Fumé

Samme fortrinlige hvidvinsdrue, fra Loire. Bruges også meget i Bordeaux, men også i oversøiske distrikter, som bl.a. Marlborough på New Zealand. Den er bl.a. den førende hvidvinsdrue i Graves. Den har en gennemtrængende aroma, der beskrives som græs, urter, moskus, grøn frugt, stikkelsbær og nælder. Egelagrede vine skal have et par år for at udvikle sig, men de fleste vine, af denne drue skal drikkes unge.

 

Shiraz

Det australske og sydafrikanske navn for den franske Syrah drue. De australske smager dog sødere og er mere modne, mere af chokolade end peber som i Rhône vinene.

 

Sylvaner /Silvaner

Hvidvinsdrue, man mener navnet stammer fra Transsylvanien, højsletten i Rumænien, hvor den blodtørstige grev Dracula farer rundt med blottede vampyrtænder. Giver en tør, let og fordringsløs vin med en ganske fin, krydret smag.

 

Syrah

Rhône dalens store blå drue, er druen bag alle de store Côtes du Rhône-vine som f.eks. Côte-Rôtie, Hermitage og som vigtig bestanddel i Châteneuf-du-Pape. I Sydfrankrig er Syrah stadig langt mere udbredt i Languedoc end i Roussillon, hvor den dog er i hastig fremgang. Mange af regionens bedste og dyreste vine fremstilles overvejende på Syrah, men generelt blandes den med Grenache, Mourvèdre og Carignan.

Druen er nem at dyrke, modner tidligt, og bør derfor høstes inden, druerne bliver overmodne, hvilket kan være et problem mange steder i Languedoc-Roussillon.

Vinens karakter varierer meget alt efter territorium, udbytte, druernes modenhed og vinifikationsmetoder.

Generelt er druerne mørke med kraftige tanniner og en intens, karakteristisk aroma af viol, syren, mørke bær og sort peber. Den er meget velegnet til lagring i mere eller mindre nye fade og anvendes også med succes til frugtige, karakterfulde rosé-vine.

 

Tempranillo

Spansk blå druesort med tykt skind, der giver kraftige og holdbare vine. Anvendes bl.a. i Rioja-distriktet. Har sikkert fået sit navn, der betyder tidlig, da den modner tidligt. Vinene har forholdvis lav syre, kan leve længe, men har ikke nogen markant smag. Anvendes også i Australien og Californien.

 

Terret Blanc/Gris

Gammel og tidligere meget udbredt Languedoc-drue, der er vanskelig at dyrke er nu i hastig tilbagegang. Den findes i forskellige lyse mutationer, hvoraf Terret Gris er langt den mest udbredte.

Terret lever en anonym tilværelse som ubetydelig blandingsdrue i hvidvinene fra Minervois, Corbières og Coteaux du Languedoc. Den kan imidlertid give interessante vine med både krop og syre og besidder et endnu uudnyttet potentiale.

 

Terret Noir

Den sjældne mørke udgave af Terret, der også er en af de 13 tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape.

Druen modner sent og kan bidrage med struktur, syre og kompleksitet til blandingen.

 

Tourbat (Malvoisie du Roussillon)

Udelukkende plantet i Roussillon og i dag kun i meget beskedent omfang.

Druen modner sent og kræver derfor et varmt territorium. Den giver hvidvine med et godt indhold af syre og en fin, men kraftig blomsteraroma og er en god partner til Macabeu.

 

Vermentino

Sent modnende drue af italiensk afstamning, der i Frankrig især er udbredt på Korsika og i Provence, hvor den kaldes Rolle. Den dyrkes stort set udelukkende i Languedoc, men er på vej frem i Roussillon.

Selv i et varmt klima giver Vermentino blege, relativt lette, bløde og friske vine med en fin, frugtig og blomstret aroma af friske æbler, grønne mandler og krydderurter.

 

Ugni Blanc

Frankrigs mest plantede hvide druesort, der bedst kendes som druen bag basisvinen til Cognac eller under navnet Trebbiano, som er hovedingrediensen i mange kedelige italienske hvidvine.

Ugni Blanc er i begrænset omfang tilladt i flere af Languedoc's AOC'er, hvor den ikke bidrager med andet end ordinært fyld.

 

Zinfandel

Eksotisk blå Californisk druetype af europæisk oprindelse som giver nogle spændende og særprægede røde vine. Dyrkes i Californien, Australien, Sydafrika og i Hermitage i Sydøstfrankrig.

Praktisk råd om pletfjerning

Det sker at der spildes på tøj, duge og gulvtæpper, så når uheldet er ude er der her råd at hente.

Til den akutte pletfjerning anbefales mineralvand, men almindelig dansk postevand kan også bruges.

Pletten vædes og duppes tør, der må ikke gnides! Dup kun med en klud, der ikke smitter af. Drys derefter med kartoffelmel på det våde område. I mangel af bedre kan man bruge almindelig hvedemel, der er bedre end slet ingenting. Melet fjernes inden dugen går til vask. Generelt gælder det, at man skal handle hurtigst muligt efter at "ulykken" er sket, da det er svært at fjerne en indtørret rødvinsplet.
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 2.841 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os