Logo

Sankthans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sankthans

Dansk sankthansbål fejres med den traditionelle heks på bålet, sankthansaften den 23. juni.

 

Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se Luk 1,13-26) og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen før juledag.

Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som England, Irland, Tyskland, Polen, Rusland og Frankrig, men mest i Norden og de baltiske lande, hvor den karakteristiske, lyse, nordiske nat giver de optimale betingelser.

 

Indholdsfortegnelse (klik på det du ønsker)

Oprindelsen til sankthansaften – en hedensk fest

Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften

Sankthansaften i dag

Krigens mørklægning

Midsommervisen Vi elsker vort land
Hør på Youtube

Midsommervisen med Shubidua

Noder

Se også


Sankthans 

St. Hansbål ved Jølstravatnet malet af Nikolai Astrup.


Sankthans 

Sankthansbål i Freiburg im Breisgau.


Gå til toppen

 

Oprindelsen til sankthansaften – en hedensk fest

 

Sankthansaften har meget til fælles med valborgnatten 30. april, hvor man oprindeligt også tændte bål. Når bålskikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden være kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem. En forrykning på halvanden uge om foråret kan have betydet, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen ved et bål.

 

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn fra hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. I det 7. århundrede advarede Sankt Eligius de nykristnede indbyggere i Flandern mod at fortsætte med at dyrke hedenske ritualer.

 

Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange.

 

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted 6 måneder før Jesu fødsel. Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. Lyset fra bålet blev tolket som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for bålet. 


Sankthansaften var da også en helligdag frem til 1770, da Struensee fik antallet helligdage halveret. Som forordningen udtrykte det: "Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning".


Sankthans 

P.S. Krøyers maleri af et sankthansbål ved Skagen i 1906.


Sankthans 

Sankthansbål, maleri af Nikolai Astrup, 1912.


Gå til toppen

 

Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften

 

Sankthans eller midsommer fejredes med sang og druk, især omkring helligkilderne. Kirsten Piils kilde blev efter sigende fundet en midsommernat i 1583. Der var magi i luften, og havde man brug for planter med ekstra styrke, gjaldt det om at samle dem den nat. En rønnegren ophængt over døren beskyttede mod hekse. Ifølge folketroen kunne forelskede piger hænge to sankthansurter op under loftsbjælken for at de fremtiden. Voksede planterne bort fra hinanden, var der ikke håb om, at forelskelsen var gengældt. Voksede de derimod mod hinanden, så det lyst ud. Kvinder skulle passe på ikke at blive stukket af sankthansormen i løbet af sankthansfesten. Det blev man angiveligt gravid af. I 1740’erne blev det forbudt at blusse på sankthansaften, men det viste sig umuligt at håndhæve forbuddet.

 

Til sankthans var helligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden fra sankthans til Mariæ bebudelsesdag (2. juli). Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på Lolland-Falster flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

 

Bålet skulle helst tændes med "vild ild" eller "nødild" (ild, som laves fra grunden). På bålet har der siden 1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som Bloksbjerg i Harzen, Hekkenfeldt (egentlig Hekla på Island) og Lyderhorn i Bergen sankthansaften og -nat. Joachim Junges bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at blus var udbredt på den tid.[8] Sankthansblus bestod af halmknipper fæstet til lange stænger. Folk løb så hen over markerne med disse fakler, kaldt "væk-ild", fordi den skulle skræmme svampe, hekse og trolde væk.

 

Hvordan heksen kom på bålet, kan der være flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet, begynder man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af til Valborg aften. En af de første Sankt Hans aftner, hvor man både har brændt en hekse-dukke og sunget midsommervisen, er på Jelling Seminarium omkring år 1900.

 

En anden tradition siger, at hekse-dukkerne er kommet på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved Kalundborg, hvor der arbejdede en del tyskere på skibsværftet under 1. verdenskrig. Hjemmefra kendte de til skikken med at brænde en strådukke på sankthansbålet, hvor dukken symboliserer det onde, man vil til livs. Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne: Judas, som blev brændt til påske og Guy Fawkes i England.


Sankthans 

Sankthansbål i Haldbjerg i Vendsyssel med udsigt over Kattegat.


Gå til toppen

 

Sankthansaften i dag

 

Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen, afsynges Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen fremføres ofte af en person, der er kendt i lokalområdet.

Midsommervisen af Holger Drachmann med melodi af Lange-Müller stammer fra syngespillet Der var engang. Shu-bi-dua udgav i 1980 Drachmanns tekst til ny melodi, som også er blevet populær.

 

Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:

"Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."

"Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne."

 

Efter længerevarende tørke, blev der i ugerne op til sankthans 2018 højst usædvanligt indført bålforbud i de fleste danske kommuner. I nogle kommuner blev bålforbuddet dog ophævet i ugen op til sankthans.

I store dele af Vestfold var sankthansdagen fridag helt ind i 1990'erne. Sandefjord var den sidste norske kommune, der opgav fridagen, og det skete i 2016. Fagforeninger i både Tønsberg og Sandefjord kommuner sloges for retten til at tage fri på sankthansdagen helt frem til det år. Rekorden verdens højeste sankthansbål indehaves dog længere nord, i Ålesund, med Slinningsbålet på 47,4 meter i 2016.


Gå til toppen


Krigens mørklægning

 

Under anden verdenskrig forbød den tyske besættelsesmagt - i forbindelse med mørklægningen - også sankthansbål. André Bjerke skrev i 1940 digtet Mørk sankthans:

 

Der var ingen bål i år.

Strænderne lå så øde,

og festen for midsommernatten,

den blev som en fest for de døde.

Men nettop i skyggernes aften

fik våre sind en dåb.

Der tændtes en ild i aftnen,

et glimt af udødeligt håb:

Vel kan vi leve i mørke

og tabe af syne vort mål,

men alligevel ejer vor ungdom

tusinde utændte bål –

Og venner, tider skal komme

påny over Jordens sletter

da vore bål skal bruse

i leende midtsommernætter!

 

 Sankthans

 

Midsommervisen Vi elsker vort land


De tre første vers, som normalt synges ved bålfester
Tekst: Holger Drachmann, 1885 - Melodi P. E. Lange-Müller, 1885

 

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli'r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.

 

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.

 

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.

 

Gå til toppen

 

"Midsommervisen" er det populære navn for visen "Vi elsker vort land", skrevet af Holger Drachmann i 1885. Melodien er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller, også i 1885. Sangen blev skrevet til eventyrspillet Der var engang, som blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887. Visen dukker op i eventyrspillets sidste akt, hvor en jæger synger den i anledning af den danske prins' bryllup.

De første tre vers er siden starten af det 20. århundrede blevet sunget ved fejringen af Sankthans ved midsommer, 23. juni.

Shu-bi-dua udgav i 1980 en version af sangen, kaldet Midsommersangen, på albummet Shu-bi-dua 7, hvor gruppen havde skrevet en mere sangbar melodi til Drachmanns tekst. Denne udgave synges ofte i stedet for den oprindelige. 


Sankthans

 

Hør på Youtube

Sankthans 

Midsommervisen ( Vi Elsker Vort Land ) Med DR-Pigekor


Sankthans 

Midsommervisen - Vi elsker vort land


Sankthans 

Midsommervisen - Shubidua (sing along)

 

Se sing along teksten her: https://www.youtube.com/watch?v=j8DryqZgRss


Gå til toppen

 

Midsommervisen med Shubidua

 

 [Vers 1]
Vi elsker vort land, når den signede jul
Tænder stjernen i træet med glans i hvert øje
Når om våren hver fugl, over mark, under strand
Lader stemmen til hilsende triller sig bøje
Vi synger din lov over vej, over gade
Vi kranser dit navn, når vor høst er i lade

[Omkvæd 1]
Men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans
Den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade
Men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans
Den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade

[Vers 2]
Vi elsker vort land, men ved midsommer mest
Når hver sky over marken velsignelsen sender
Når af blomster er flest, og når kvæget i spand
Giver rigeligst gave til flittige hænder
Når ikke vi pløjer og harver og tromler
Når koen sin middag i kløveren gumler

[Omkvæd 2]
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler
Da går ungdom til dans på dit bud, sankte Hans
Ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler


Gå til toppen

 

Noder

Sankthans 

 

Se også

Gå til toppen 

Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 636 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os