Logo

Sankt Hans-bål skal være lovligt - Få styr på reglerne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Sankt Hans-bål skal være lovligt - Få styr på reglerne

For de fleste af os indebærer Sankt Hans aften sang og hygge omkring bålet.

Her er det helst kun heksen som skal brændes af, og derfor er det vigtigt, at du overholder reglerne for afbrænding af Sankt Hans-bål. Ellers kan det gå helt galt.

 

- Det kommer meget an på, hvor tørt det har været op til, og hvor meget det blæser den pågældende dag.

 

- Hvis bålet er rigtig, rigtig tørt, og det vil det være nogle steder i morgen, så kan det altså gå rigtig, rigtig stærkt, og så skal man absolut passe på.

 

Sankt Hans-bål skal være lovligt - Få styr på reglerne

Foto: Beredskabsstyrelsen

 

Her må du bygge dit bål
Ilden kan særligt hurtigt sprede sig, hvis bålet tændes tæt på et stråtækt hus, en nåleskov eller andet letantændeligt materiale.

Det vigtigste er derfor, at jeres bål overholder afstandsreglerne, der er fastsat ved lov.

Reglerne siger, at Sankt Hans-bålet skal være placeret i en afstand af mindst:

 

30 meter fra bygninger med hårdt tag

 

60 meter fra letantændelige markafgrøder

 

200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. og oplag af brandfarlige stoffer og andet let antændeligt materiale.

 

- Der kan sagtens flyve et glødende blad eller en gnist over og antænde det, der ligger i nærheden. Så hvor afstandene kan virke voldsomme, er der altså en mening med galskaben.

 

Drop de farlige tændvæsker
Skulle ilden pludselig få fat, er det vigtigt at få det slukket de små brande, der kan opstå uden for bålet, inden ilden spreder sig. Derfor bør man sørge for, at have noget vand klar tæt ved bålet.

Beredskabsstyrelsen anbefaler samtidig, at man helt holder sig fra alt, hvad der hedder brandbare væsker.

 

- Dampene fra væsken kan stå og sprede sig, og det er dampene som er antændelige, så man kan faktisk stå midt i en dampsky og stryge sin tændstik, og så går det som regel rigtig galt.

 

- De brandskader, vi typisk hører om, er i forbindelse med optændingen, og det er fordi, at folk bruger brandbare væsker til at tænde op med.

 

I stedet kan man bruge optændingsbriketter eller en ukrudtsbrænder til at tænde bålet, da den har en konstant flamme.

 

Pas på dyr og hinanden
Når bålet først brænder, er varmen som regel så stor, at det næsten giver sig selv, at folk ikke går for tæt på.

Det er således også Beredskabsstyrelsens indtryk, at adfærden ved Sankt Hans-bålene generelt er rigtig god, men hold godt øje med børn, der færdes omkring bålet.

Men inden I tænder op, så husk også at vise hensyn og være opmærksom på, om smådyr kan have taget ophold i sankthansbålet inden afbrænding.

Vi opfordrer derfor, at man flytter bålet kort før, det skal tændes, hvis man har mulighed for det.

 

Derfor fejrer vi sankthansaften

Navnet på dagen kommer fra dengang Danmark var katolsk fra cirka år 1000 til år 1536.

Johannes Døberen blev ifølge Lukas Evangeliet født præcist et halvt år før Jesus - den 24. juni. Derfor blev det hans helgendag, og i folkemunde blev Sankt Johannes til Sankt Hans.
Sankthansaften er den 23. juni, aftenen før Sankthansdag.

 

Den første i kilden
Traditionen med at tænde bål stammer fra 1600-tallet, hvor Sankthansbålet blev brugt til at fejre den danske midsommer.

Desuden troede man på, at naturkræfterne var ekstra stærke den aften.
Derfor skulle man plukke lægeurter og dyppe sig i eller drikke af de hellige Sankthans-kilder, der havde en særlig helbredende kraft den aften.

Det bedste var, hvis man var den første ved kilden; så fik man mest af den helbredende drik.
De næste der ankom, måtte så "nøjes" med den kraft der var tilbage, hvilket dog som regel også var nok.

 

Lerkrus og kludetræ
Skulle man drikke af kilden, skulle det ske af et lerkrus. Når man havde drukket af kruset, havde man overført sygdommen til kruset. Derfor skulle det knuses, så ingen andre fik sygdommen bagefter.

Ved mange kilder stod et kludetræ, hvor man kunne hænge bandager, der havde været viklet om for eksempel et sygt ben.
Tanken var, at man på den måde kunne overføre sygdommen fra kroppen til træet.

Kunne man ikke selv komme til kilden, måtte man sende andre af sted med en flaske, så man kunne få bragt det hellige vand hjem til sig.
Men så skulle man huske ikke at tage vandet med ind i huset, for så ville det straks miste sin hellige kraft.

 

Berømte kilder
Blandt de mest kendte kilder er Helene Kilde i Tisvilde, som blandt andet fik besøg af Christian den 4., Vor Frue Kilde i Karup, og Kirsten Pils Kilde nord for København.

Den blev efter sigende fundet af den unge pige Kirsten Pil en midsommernat 1583. Rygterne om dens helbredende kraft tiltrak store folkemængder, og med dem kom handlende og gøglere.
Omkring 1770 gav Kong Christian den 7. en "kongelig bevilling til optræden", og stedet kendes i dag som Dyrehavsbakken - efter sigende verdens ældste forlystelsespark.

 

Hekse på bålet
Men det er ikke kun de gode kræfter, der er på spil Sankt Hans aften. Også heksene er ude den aften, på vej til Bloksbjerg.
Bålet var dog ikke et henrettelsesbål, men skulle "kun" bruges til at skræmme heksene væk.

Skikken med at sætte en heksefigur er først blevet udbredt i starten af forrige århundrede, blandt andet efter en gruppe tyske indvandrere gjorde skikken kendt på Kolding-egnen.

Alligevel går tankerne tilbage til middelalderens hekseafbrændinger, når man ser halmfiguren brænde på bålet.
I Danmark blev omkring 1000 mennesker brændt på bålet som hekse, før det blev forbudt. Den første i 1540 i Stege på Møn, og den sidste i 1693 på Falster.

 

Pas på Sankt Hans-ormen
For de unge giftemodne piger var der også fokus på Sankt Hans aften.

En pige, der plukker ni forskellige blomster og lægger dem under sin hovedpude, vil i drømme se sin tilkomne.
Hvis hun sover over et underjordisk vandløb, vil hun også kunne se sin fremtidige ægtemand.

Til gengæld skulle de også passe på. Hvis en pige blev stukket af Sankt Hans ormen, blev hun gravid.

 

Midsommervisen

Traditionen med at synge Holger Drachmanns Midsommervise er også en af de nyere skikke.

Sangen stammer fra det populære skuespil "Der var en gang" fra 1887, og så vidt vides blev den først forbundet med Sankt Hans bålet, da man brugte den til en midsommerfest på Jelling Seminarium i starten af det 20. århundrede.

 

Vejret
Men det er flere gange blevet nævnt, at Thøger Larsens sommervise fra 1923 passer bedre til lejligheden. "Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig".

For vejret den 23. juni er ofte en temmelig våd fornøjelse.

 

........................................................................................................................

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 2.758 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• MindesamværBegravelseskaffe = Gravøl = Mindesamvær
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os