Logo

Tale til Hanne og Lars

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


I kender sikkert alle sammen et eventyr. Det slutter som regel med at de får hinanden i enden og lever lykkeligt til deres dages ende. Sådan er der ihvertfald mange Disney eventyr der slutter.

 

Men man hører aldrig noget om HVORDAN de lever deres liv. HVAD skal der egentlig til for at man kan leve et lykkeligt liv til man dør.

HVAD skal der til for at få et godt Disney..After..The..End- forhold?

 

Jeg har spekuleret lidt over det og forsøgt at lave en check liste. Den er ikke udtømmende og kan nok aldrig blive det, og listen kunne helt sikkert se anderledes ud, men her er ihvertfald mit bud på et lykkeligt DATE-forhold.

 

1) Få nogle børn og helst 3 smukke prinsesser, som er kloge og arter sig vel, og altid holder sig på dydens smalle sti.

 

2) Have et slot, en hest, en karet. Eller som det hedder med et moderne udtryk: VILLA VOLVO VOVHUND.

 

3) Vær glad når egen eller partners familie kommer på besøg.

 

4) Dan enig front mod børnene. Være enige om principper i opdragelsen.

 

5) Tag blomster med hjem til skønheden, OFTE.

 

6) HUSK, du har også dine særheder, så vær overbærende mod hinanden.

 

7) Tal respektfuld til hinanden. Og selv om du har stor respekt for dyreverdenen, så skal

    Ikke bruge dyrenavne om din partner.

 

8) Gå i byen sammen og danse til 5 om morgenen.

 

9) Skæld ikke ud på en mand med tømmermænd.

 

10). "Aktivitet i intimssfæren" Godt og aktiv Sexliv ??????

 

Spørgsmålstegn fordi jeg dels er usikker på om det skal med, og dels fordi jeg ikke kender noget til Jeres liv, på det område. Jeg ved simpelthen ikke noget om det. I taler ALDRIG om det.

Og det er fair nok. Det er helt ok at være blufærdig, og det hører jo også strengt taget til privatlivets hemmeligheder. Det er ikke noget man behøver, at gå og bralre op om.

Så jeg er faktisk i tvivl om der overhovedet er aktivitet på den front.

Jeg skulle da ellers mene, at I har alle muligheder for aktivitet i intimssfæren.

 

I har en dejlig stor tilbygning til huset, hvor jeg ihvertfald godt kunne komme i tanke om nogle spændende ting, der kunne foregå der, helt uforstyrret af andre.

Men NEJ NEJ. der sætter I børnene først. De skal selvfølgelig have det bedste, ikke sandt.

Så har i nogle gode store værelser på første sal med romantisk morgen/aftensol. De kunne også danne smuk ramme om intimitet i parforholdet. Men igen så tænker i først og fremmest på børn. Den sidste prinsesse optager det ene rum og alt hvad i ikke gider se på kommer ind i det andet. Det er måske derfor jeg får det værelse, når jeg er på besøg !

 

Og selv tager I til takke med det mindste kammer for enden af en smal og knirkende stige, helt oppe under taget.

Og når man så tænker på Lars' værkende gigtknæ, og når han en sjælden gang har slået sig løs med de våde varer og det plus den fremskredne alder skal op flere gange om natten for at lade sit vand. . . . . .alligevel vælger i det mest ydmyge hummer til Jer selv, så andre kan få det bedste!

 

Og når I så endelig med møje og besvær er kommet derop, ja så er kammeret så lille at i må have sengen op på højkant og ned igen for overhovedet at komme i den.

Jeg ved det, for når jeg har overnattet i værelset nedenunder, kan jeg høre hvordan I aser og maser med at skubbe sengen frem og tilbage og op på højkant og ned igen og I puster og stønner, så jeg er ikke i tvivl om, at det er hårdt arbejde for Jer at komme i seng.

Og så om morgenen er det forfra igen. . .pusten og stønnen og sengen frem og tilbage og op på højkant og ned igen.

 

Det er ikke så underligt at I er udasede og meget sultne, når i kommer ned til morgenbordet. Så skal I både have æg og pølser og bacon og brød og gammel dansk og kaffe og alt muligt. Der er ikke noget at sige til det.

 

Så I opfylder ihvertfald 9 ud af 10 punkter på min check liste og det er nok til at have et lykkeligt D.A.T.E forhold . Jeg håber at I fortsat må leve lykkeligt til I dør.

 

HURRA HURRA HURRA.

 

Vh. Jesper Ø.

 

___________________________________

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (21 stemmer)
Siden er blevet set 25.540 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her