Hør "Adrienne med sin luftantenne" Liva Weel
Tekst: Ludvig Brandstrup og Alfred Kjærulf, Musik: Emil Reesen
Det var i de længst forsvundne Dage
Storken byggede paa Bondens Tage,
men nu er Storken forsvundet fra Landet og fra Byerne,
den er bedaget, med mer'
man ej paa Taget den ser,
men heldigvis og tilpas,
er der en, der har taget Storkens Plads
det er Adrienne,
med sin Luftantenne,
saa her efterdags
saa ved vi altsaa, hvor vi er henne.
Hvordan skal det ende?
Tænk, at hun ku' nænne,
at erstatte vores Barnetro
med sin lille Radio
der er Adrio.
Hun sig, styrter ud i Bølgerne og
tænker ikke Spor paa Følgerne og
saad'n kom forleden hun ind i en skrækkelig Tragedie.
En Kone skænd's med sin Mand:
»Du er mig utro, Johan!«
De kæmper begge med Graad'n,
hvem er det der er kommen ind paa Traad'n ?
Det er Adrienne
med sin Luftantenne.
og saa har hun endda
en Negerprins i den anden Ende!
Hvilke Digterpenne
skildrer den Elende,
som hun daglig lave kan en Gros
med sin lille Radio
det er Adrio!
Paa Amalienborg ved Nytaarskuren
tog den høje Adel Nytaarsturen
Grever, Gesander og Bisper og alle Ekselencerne,
ved Døren skreg en Drabant:
»Den argentinske Gesandtl«
Og Hr. Krassin fra Berlin
og Hr. Hertug'n af Mecklenburg Schwerin!
Og saa Adrienne
med sin Luftantenne.
for hun er en god
Bekendt af Harald og Helene.
Kongen lod sig blænde,
og gik over Ende,
da, hun ugenert slog sig til Ro
med sin lille Radio!
Og saa Adrio!
Onsdag Mor'n gaar Lærer Lundegaard en
Tur med Klassen op paa Rundetaaren.
stolt og begejstret og henrykt forklarer han dem Taarnene,
Se, der er Sankt Nicolai,
naa, Hans, hør efter, dit Kvaj!
Og Børsen har vi saa her,
og saa Petri og Frue og se der
har vi Adrienne
med sin Luftantenne.
se, af Træk hos hen-
de vil jeg til Jer bemærke tvende,
hun kan Ven og Frænde
fra hinanden genne,
samt i Ny og Næ forene To
med sin lille Radio,
der har vi Adrio!
Rundt om Nilen sidder svære Flokke,
foraarskække, frække Stære Flokke,
de skal paa Langfart en Tur for at si'e Goddag til Kap Farvel,
en læng're Lufttur det bli'er,
men Older Stæren si'er:
»Vi sætter os undervejs
et Par Timer paa Jomfruen i Schweiz«
og paa Adrienne
med sin Luftantenne.
for til hende kan
vort trætte Hoved' saa trygt vi lænne,
hun kan ikke nænne,
paa en Stær at skænde,
og hun vil saa gerne la' os bo
i sin lille Radio l
Og paa Adrio!
Læs mere om Adrienne: http://radiohistoriskforeningvest.dk/adrienne.htm