Komponist gl. skillingsvise - Tekst ukendt
På heden i Jylland jeg havde mit hjem
i en køn, men lidt landlig idyl.
Med to mil til skolen og li´så langt hjem,
og læreren var et krapyl.
Han havde pin-up-girls på væggen i stuen
ku´ se vore former li´ durk gennem kjolen.
Han sa´ , når han så på min bølgende barm,
at jeg ligned´ en pige han kendte i Tarm.
Man søgte - det læste jeg i en avis
en dag en Lucia i Tarm.
Jeg sendte mit foto og aldersbevis
plus målet på hofter og barm.
Jeg fik alle stemmer du glade du fria,
jeg var sgu´ den en´ste de ku´ bru´ til Lucia.
Om renhedsattest nu de bad - av min arm,
det år fik de ingen Lucia i Tarm.
Den by stod for mig i en strålende glans,
så den gang jeg atten var bl´en.
Tog jeg med de unge til midsommerdans,
og læreren han fulgte med.
Han skulle os værne, så intet os skete,
men vi slap da fra ham - mig og så Margrethe.
Vi gik med to sheiker fra festtumlens larm
til lunden i midsommernatten i Tarm.
Og månen den skinned´ fra himmelen ned,
mens tavse vi vandred´ af sted,
Margrethe og jeg og håbede på
at det, som sku´ ske, ville ske.
Når månen den skinner og gøgen den kukker,
om kærlighed går jo hvert pi´barn og sukker.
Den nat sov Margrethe og jeg med i arm,
den nat blev jeg brud udi lunden i Tarm.
Så blev jeg forlovet og manden jeg fik
er tro som det pureste guld.
Vi har os en fin lille købmandsbutik
af kunder den altid er fuld.
For mandfolk´ne ka´ ikke stå for min stemme,
når jeg hvisker: "I aften er jeg ene hjemme,
kom når der er nedrull´t i min vindueskarm,
så dyrker vi sammen Gud Eros i Tarm.