Logo

Brudens far - den første tale

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Som brudens far er det jo mit privilegie at holde den første tale. 

Kære gæster,

 

Knuds familie, Vores familie, venner, veninder, gamle og unge, og jer som bare er blevet hængende.

 

Hvis i hører en mærkelig lyd, er det bare mine knæ som ryster – det skal i ikke tage jer af.

 

At holde tale er normalt ikke noget man glæder mig til, men i dag er en glædelig undtagelse.

 

At blive gift er noget underligt noget.

 

Vidste i at der er lavet en undersøgelse for at finde ud af hvorfor gifte tilsyneladende lever længere end enlige. Faktisk er der ingen forskel. Det føles bare som om man har levet længere når man har været gift....

 

Kære Line:

Du blev jo født det år Onassis og Kong Faisal døde og samme dag som den  amerikanske skuespiller Tuck Johnson blev født

Det var også det år  "Piger i trøjen" havde premiere og Microsoft blev stiftet   "Palles nosser" "Alrunes rod" og Poul Dissing  spillede på Roskildefestivalen.

 

Du var 13 timer om at komme til verden og selvom  du havde en hård entre, blev du et nemt og glad barn. Vinkede når du tog i børnehave og vinkede når du kom hjem.

 

Så blev du storesøster, dette har du også klaret flot, selvom du og Anders som andre søskende også kunne have jeres ture.

 

Du har altid været meget social, haft nemt ved at få mange og gode veninder og venner, hvoraf en del af dem er med i dag.

 

Du har oplevet verden, lige fra vores første campingture, til vi tog til Grønland, hvor du græd da vi skulle rejse – men også græd da vi skulle hjem. Det var også på Grønland du lærte at ryge – på klipperne ovre bag legepladsen – og  også på Grønland du stoppede med at ryge – vist nok samme dag.

 

Tilbage i Danmark gjorde du skolen og gymnasiet færdigt. Og så rejste du igen ud i den store verden.

 

Du rejste til USA – Washington, hvor du i den første familie fik din sag for. Men det gjorde dig bare  stærkere og du gennemførte.

Danmark igen, hvor det blev København (for os fynboere er alt fra Roskilde og ind København) og hvor du tog din uddannelse – alt imens du også gav dig tid til at finde en dejlig mand – som godt nok ikke var så høj og nok ikke kunne bære dig. Alligevel er han her ved din side i dag.

 

Og Line husk at Knud er en mand. Ønsker du noget, sig det lige ud, hentydninger virker ikke.

 

Din mor og jeg er stolte over at se dig i dag, og hvor lykkelig og smuk du er.

.

 

Kære Knud:

Du blev født det år Frem ikke vandt noget som helst. O.B. blev Danmarksmestre.

Groucho Marx og Chaplin dør. Elvis falder om i sit badeværelse for sidste gang.

I TV havde "En by i provinsen"  premiere.

Madonna tog  til New York for at arbejde som model

På Roskilde festivalen spillede bl. A. "Troels Trier band" "Gnags" og "Bifrost"

 

Første gang vi så dig, kom du lige fra det der skulle blive den sidste midtfynsfestival - der jo lukkede og slukkede det år.... Træt, beskidt, mødig og udaset. Men alligevel med et glimt og  overskud, der gjorde svigermor blød i knæene. Vi har lært dig at kende som en ærlig, kærlig, redelig initiativrig ung fyr. Svigermor – som er den der kender Line bedst , har aldrig været i tvivl om at Line holdt utroligt meget af dig.

Du er gået lige ind i familien, og vi er blevet lige så glade for dig, som for vores egne børn.

 

Et citat af Oscar Wilde:  Kvinder er født for at blive elsket – ikke forstået.

 

Og et par andre gode råd fra mand til mand

 

Ægteskabet vil lære dig mange ting: Loyalitet, selvkontrol, Lydighed og en masse andre vigtige egenskaber du ikke behøvede, hvis du var forblevet single.

 

Nu da du er blevet gift, vil  Line altid ha' det  sidste ord i en diskussion.

Hver gang du kommer med et nyt ord, vil det være som at trykke på computerens default knap. Starten på en ny diskussion kan begynde.

Husk på, at hver gang du køber blomster med hjem, beviser det at du er skyldig. På den anden side, husk også de alvorlige konsekvenser ved ikke at købe blomster med hjem.....

Slå altid sædet ned efter dig  når du har været ude at tisse -  og husk altid disse tre vigtige ord  - ja min skat.....

 

Hold ørerne åbne, og munden lukket. Gør som du får besked på, og du  får et langt og fredeligt ægteskab. Og hvis du vil gøre det fuldendt, holder du også ørerne lukkede...

Ifølge skuespilleren Charles Heston er opskriften på et godt langt og lykkeligt ægteskab altid at huske disse tre  små ord:  Jeg tog fejl.

 

En kvinde ved, at en mand er forelsket i hende lang tid, før han selv ved det.

Velkommen i familien

 

Et så et par enkelte gode råd til jer begge at slutte på:

Det er meget vigtigt at koordinere brugen af tandpasta. Pres fra den samme ende. Husk altid at sætte hætten på.

 

Flere ægteskaber er gået i stykker i badeværelset end i soveværelset.

 

Gå aldrig i seng midt i en uenighed – bliv oppe og få det gjort færdig....

 

Jeg tror også ægteskabet vil lære jer øget selvkontrol – vil udvikle jeres sans for fair play samt mange andre kvaliteter i ikke havde behøvet hvis i var forblevet single.

 

En kan holde af, men der skal to til at elske.

 

Det eneste vi aldrig får nok af er kærlighed. Og det eneste vi aldrig giver nok af er kærlighed.

 

At frygte kærligheden er at frygte livet, og den, der er bange for livet, er allerede trekvart død.

 

Med disse ord, synes jeg vi alle skal rejse os for brudeparret og ønske dem alt muligt godt i fremtiden. I forventning om at de vil få et langt og lykkeligt liv sammen.

 

Tre korte og det lange

 

Skål !

 

 

fra Peter Andersen
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (90 stemmer)
Siden er blevet set 69.878 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1226621-06-2018 08:04:29 Amanda Jensen
Den er virkelig god jeg lavede noget hved den om. for at det kom fra hans datter end hans far.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her