Logo

Gavesang 1

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Jyden han er stærk og sej

Der i dag er stort ståhej,
Karen hun har glædet sig,
til at fylde tredive år.
Langsomt hun nu mod " støvet" går.

Alle vi, som ældre er,
ved nok, hvad fra nu af sker.
Derfor har vi samlet ind,
hvad du får brug for, dit lille skind.

Pakke nummer 1:
Ofte du får kolde tæer,
det kan hænde for enhver.
Derfor sokker nu du får,
no'en, der kan holde i mange år!

Pakke nummer 2:
Snart du mærker den er gal
du med bisserne får kval,
mister bisser som en mis.
Derfor vi gi'r dig et nyt gebis.

Pakke nummer 3:
Måske får du pip og stær,
det kan hænde for enhver.
Derfor briller nu du får,
de kan nok holde i mange år.

Pakke nummer 4:
Håret bliver tyndt og gråt,
det er vist begyndt så småt.
Du en hat så flot nu får,
den kan vel dække de sidste hår.

Pakke nummer 5:
Knyster sikkert nok du får,
det gør ondt, hver gang du går.
Derfor får du et par sko,
dem er der plads i, det kan du tro.

Men en rigtig dame må,
også helst med taske gå.
Er den ikke sød og kær,
den kan dog byttes ved Frelsens Hær.

Pakke nummer 7:
Tingeltangel til din arm,
og et smykke til din barm,
ja, det skal du ha' i dag.
Det får man aldrig for meget af.

Pakke nummer 8:
Rynkerne de er på vej.
Åh, hvor er det trist for dig.
Derfor vil vi gi' et praj:
At et par klemmer vil hjælpe dig.

Pakke nummer 9:
Og en kjole skal du ha',
den bli'r IN en skønne dag.
Derfor får du denne klud,
så du dog kan se lidt "smartens" ud.

Pakke nummer 10:
Ja, nu ved du altså at,
det er ej det rene pjat,
at bli' tredive år, ak nej.
Nu går det bare den gale vej.

Tredive år er gået godt,
dem har du jo klaret flot.
:/: Nu et højt HURRA du får,
håber du holder i mange år! :/:

Til lykke - trods alt!


Gavesange kan bruges, når "drillegaverne" skal overrækkes.
Du kan bede fødselaren rejse sig og gøre sig klar til folkets hyldest. Derefter overrækkes gaverne en efter en, og det er jo klart, at fødselaren straks skal prøve, om de passer. Eller du kan overrække gaverne i en stor kasse, kurv eller bundet på en stuebirk, en gren og lignende. Fødselaren pakker gaverne op, efterhånden som sangen skrider frem.
V.H.Schmidt
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (15 stemmer)
Siden er blevet set 27.751 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her