Logo

Rædselsvækkende rekvisitter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Transportabel kassettebåndoptager
med uhyggelige lyde: ulvehyl, hæs rallen, dybe suk, sindssyg latter, og hvad der ellers passer til de forskellige poster.
Selvlysende maling
til at male skeletter på sort tøj med, eller til at male på handsker eller andet, som skal »svæve« i mørket. Brug evt. bruge hvid maling i stedet.
Masker.
Man kan bruge hjemmelavede masker, f.eks. af gipsbandager som købes på apoteket. Gnid ansigtet godt ind i vaseline, klip bandagen ud i mindre stykker, dyp bandagestykkerne i vand og læg dem på ansigtet.
Husk at lave huller til øjne og næsebor. Gipsen stivner på 5-10 minutter.
Biblioteket har flere bøger om hjemmelavede masker.
Vampyrtænder af plastic fra legetøjsforretningen.
Skeletter og kryb. Legetøjsbutikkerne har små skeletter af plastic og et udvalg af insekter, slanger, edderkopper, orme osv.
Afpillede knogler laves af kraftben fra slagteren. Benene koges og pilles rene.
Ansigtsmaling kan bl.a. købes i legetøjsbutikker og forretninger med teaterartikler (teaterforretningerne har også næsekit, tandlak til
at male tænder sorte og »usynlige« med og mange andre herligheder).
Kæder til raslende lænker på gengangere og undvegne straffefanger.
Fyrværkeri. Nogle farvehandlere har også raketter, romerlys osv. »udenfor sæsonen«. Se også i telefonfagbogen under »Festartikler«.
Tomatketchup til »blod« på evt. lig og sårede.
Parykker til forklædning.
Gummihandsker fyldt med koldt vand blivertil rædselsfulde dødningehænder.
Latterdåser med hysterisk latter købes i legetøjsforretningen.
Lommelygter. Når man holder en lommelygte under hagen (evt. under hagen på en maske) og lyser opad, ser ansigtstrækkene uhyggelige
og forvredne ud.
Hvide lagner til spøgelser, f.eks. til: »Det flyvende spøgelse«.
En tøjsnor spændes ud mellem to træer, huse eller lignende. Snoren skal hænge skråt. Spøgelset laves af en bøjle med et lagen over.
En medhjælper anbringer sig ved tøjsnorens øverste ende, hænger bøjlen på snoren og lader den rutsche nedad.
Cykler er ikke specielt uhyggelige, men de er praktiske, når de voksne hurtigt og nogenlunde lydløst skal bevæge sig fra sted til sted.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (12 stemmer)
Siden er blevet set 11.575 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
794321-02-2011 11:39:13 TixTrobby
hi, new to the site, thanks.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her