Til vore konfirmander !

Melodi: Se det summer af sol...

For jer to er nu dagen oprundet.
Dagen, som I har ventet så spændt.
Derfor minder vi frem her har fundet,
om hvad der i jer barndomstid er hændt.
Barnesorger ! Barneglæder !
Åh ! Den tid er desværre alt for kort.
- Ind i ungdommens rækker I træder,
medens barndommen stille glider bort.

I var små - og blev passet og plejet.
I fandt trøst og en kærlighed stor.
- Tiden gik, og I lærte så meget.
"Jeg kan selv", blevet ofte anvendt ord.
Og erfaring - på erfaring
blev der lagt, for det hele at forstå.
Mangt og meget det kræver forklaring
af de voksne, men's man endnu er små.

Skolen kaldte for lærdom at give.
Lidt forsagte I vandred' derhen.
I sku' lære at regne og skrive
og en hel. masse mere - ja, såmænd.
I fik lektier - I blev stoppet,
og I pløjed' igennem mangen bog.
Vi vil tro, når man sådan bli'r proppet,
må man rigtignok blive, åh, så klog !

I vil finde, at fremtiden venter,
at for alvor I nu tager fat,
så at lærdommen kan give renter,
og at I viser flid, hvor I bli'r sat.
I har mål og - I har længsler,
som jer .kalder ad vejen hastigt frem.
Husk: Hvis I skulle møde på trængsler,
råd I får bedst i barndomstidens hjem !

Vi alt godt vil jer ønske på færden.
Held og lykke hvor vejen end går.
I to klarer jer sikkert i verden !
- Gå nu ud i jer ungdoms glade vår.
Vi vil rejse os og bringe
jer vor hyldest på denne højtidsdag.
Vore stemmer vi lader nu klinge
med et "leve" og så et højt hurra !