Logo

07-03

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

07-03

 

● I dag er det 3. juli

● Den, som ager med stude, kommer også med.

Se mere...

 

● 3. juli er dag 184 i året i den gregorianske kalender (dag 185 i skudår). Der er 181 dage tilbage af året.

 

● Cornelius dag. Muligvis efter martyrpaven Cornelius, der døde i 253.

 

Historie

 

1608 - Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain grundlægger kolonien Quebec i Canada.

1711 - Pesten kommer til København, og en plakat med forholdsregler sættes op i byen. Pesten skal komme til at koste omkring 22.000 mennesker livet - svarende til cirka en tredjedel af byens befolkning.

1720 - På Frederiksborg Slot underskriver kong Frederik 4. freden med Sverige i Store Nordiske Krig. Sverige bliver den store taber, og Danmark vinder Sønderjylland. Store Nordiske Krig var startet i 1709 - erklæret af Danmark.

1721 - Hans Egede ankommer til Grønland, hvor han begynder sin missionsvirksomhed og grundlægger kolonien Godthåb (Nuuk).

1848 - Under et oprør erklærer den danske guvernør på Sankt Croix, Peter von Scholten, på eget initiativ slaverne på øen for frie.

1866 - Den preussisk-østrigske krig afgøres i slaget ved Königgrätz, hvor de preussiske styrker sikrer nationen lederskabet i det tyske forbund.

1940 - Norges konge, Haakon 7., afslår Stortingets opfordring til, at han skal abdicere som følge af den tyske besættelse af landet. Senere flygter han til England, hvorfra han arbejder for et frit Norge.

1956 - Den danske forfatter og eventyrer Peter Freuchen vinder 64.000 $ i en amerikansk kvit eller dobbelt quiz.

1962 - Efter otte års blodig befrielseskrig mod Frankrig erklæres Algeriet for en selvstændig stat.

1967 - Momsen indføres i Danmark. I starten er den på 10 procent.

1976 - Den 20-årige svenske tennisspiller Björn Borg vinder for første gang Wimbledon-turneringen ved i finalen at slå rumæneren Ilie Nastase med 6-4, 6-2, 9-7. Björn Borg har ikke tabt et eneste sæt i hele turneringen.

1976 - Israelske kommandosoldater befrier 105 gidsler, der holdes som gidsler i Uganda i Operation Entebbe (navnet på lufthavnen, hvor episoden foregik).

1988 - Et iransk passagerfly med 298 om bord skydes ned af det amerikanske krigsskib USS Vincennes i Den persiske Bugt, og alle 298 omkommer. Nedskydningen er en fejltagelse.

1992 - Den spiondømte tidligere tjenestemand i det norske udenrigsministerium, Arne Treholt, benådes af helbredsmæssige grunde af den norske regering. Han har da siddet i fængsel i godt 8 af de 20 år, han var blevet dømt til.

1998 - Danmarks fodboldlandshold taber kvartfinalen ved VM i fodbold i Frankrig til Brasilien med 3-2.

2001 - Et ukrainsk Tupolev TU-154 passagerfly styrter ved indflyvningen til lufthavnen i Irkutsk i Ukraine, og 145 mennesker omkommer.

 

07-03

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.287 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her