Logo

Det er hvidt herude

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Thomas Laub - Tekst: St. St. Blicher

Det er hvidt herude:
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude:
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, som synger;
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude:
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom sydvest, som frosten tvinger!
Kom med dine tågevinger!
Kom og løs den bundne jord!

Ouverture fra St. St. Blichers digtsamling 'Trækfuglene' 1838. Kyndelmisse kommer af latin Missa candelarum (lysmesse) og er en katolsk kirkefest, som fejres den 2. februar, hvor vinteren formodes at være strengest (jf. 'knuden').
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (39 stemmer)
Siden er blevet set 14.357 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
872628-06-2013 08:22:57 Niels Eskild Johansen
I originalen står det at finken "ser sig om og hvipper lidt". Ordet hvipper går på fuglens lyd, tilsvarende for eksempel pipper, som fuglene stadig gør.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her