Til damerne

Mel.: Kathinka, Kathinka....

Man damerne glemme ej bør ved en fest,
en hyldest de altid må have.
Og den, der forstår det, han synger den bedst,
just han med den tykkeste mave.
Vi andre må hjælpe ham hurtigt i gang,
for damerne venter jo på deres sang
og synger selv lystigt med kvindelig klang,
for ellers var verden af lave.

I aften da holder du fri fra dit job,
og så skal du rigtigt forkæles.
Du skal os ej hjælpe med at vaske op
og ikke i strikketøj kvæles.
Du hyldes skal ærligt for skønhed og smil,
til daglig du sjældent dig under et hvil,
du er foretagsom og altid mobil.
Fra slet ingen småbørn der vræles.

Om lidt skal du svinges så kærligt i dans
og hvile i tryggeste arme.
For det har hver kvinde en hemmelig sans,
der omgiver hende med charme.
Din kjole er smuk, din teint elegant,
du er vistnok oplagt til alle slags tant,
og eet er i hvert fala helt sikkert og sandt:
Du udstråler kvindelig varme.

Vi undvære kan dig ej her ved vort bord,
du kappes med blomster og kerter,
men lytte Du kan til de visdommens ord,
der skabes af mandlige hjerter.
Du hører om lidt, når vor sang holder op,
en skramlen af stole, vi ranker vor krop
og skruer da stemmerne helt op i top:
et LEVE, så længe du er der.

Hurra, hurra, hurra, og så det lange.