Logo

Lille Grethe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Komponist  Niels Hausgaard - Tekst Niels Hausgaard
(Jeg hørte den engang i en direkte radioudsendelse, men er
aldrig stødt på en indspilning. Og det er da syndt.)

 

Lille Grethe, sød og yndig

med det lange lyse hår

fik af far en lille kip-kalv

da hun fyldte otte år.

Store øjne, våde, brune

lyste Grethe glad i møde,

så man mærked´ moder-hjertet

krympe sig og bløde.

 

Som´ren gik med leg og latter

glade smil og kåde hop

aldrig tænkte lille Grethe

at det skulle holde op.

Men en tidlig gråvejrs-morgen

kom en bil i gården ind,

og en mand steg ud og hilste,

det var slagter Lind.

 

Grethes far trak Grethes kip-kalv

ud fra staldens lune læ,

slagter Lind tog frem fra bilen

kar og slagtebænk af træ.

Kalven fik et glimt af Grethe

da hun sanseløst løb bort,

brøled´ glad til sin veninde,

så blev alting sort.

 

Slagter Lind la´ ham´ren fra sig,

kalven lå med stive ben,

og de store brune øjne

stirred´ blindt på ingenting.

Lind skar nu med øvet hånd

et hul i kalvens brune skind,

og med spjæt og spark og prusten

sov så kalven ind.

 

Grethe græd i flere dage,

men til sidst gik det i stå,

hendes hverdag den begyndte

atter helt normalt at gå.

Og en dag ved middags-bordet

så man atter Grethe le,

mor havd´ lavet hendes livret:

Kalvefrikassé !!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.038 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her