Logo

I dag på apostolisk vis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Fra Himlen højt kom budskab her - Kom, sandheds Ånd! og vidne giv

De helliges samfund - Præstevielse - 486

 

1

I dag på apostolisk vis
redskaber ny til Jesu pris,
til lys og trøst for Herrens små,
vi lægger vore hænder på.

2

I går vi kom, i morgen alt
er vore dage sammentalt,
men Jesus Kristus! dine år
ej løber ud, mens verden står.

3

Med sol og måne går dit navn,
fra slægt til slægt, til fredens havn;
som stjernerne i tal og glans
du skaber dig en vidnekrans.

4

Modtag og disse af vor hånd,
udrust dem med din sandheds Ånd
til vidner om dit ord, din fred,
din tro, dit håb, din kærlighed!

5

O, lån dem ild af himmelsk art,
o, giv dem lys, som brænder klart!
O, giv dem mund, som ånder trøst,
o, lån du dem din egen røst!

6

Giv mod og kraft til fast at stå
og visdom til al kløgt at slå,
der sig ophøjer mod din tro,
forstyrrer dines sjælero!

7

Ja, giv dem trods på dine ord
og lyst til dine lyse spor,
tålmodighed i prøvens tid,
og sejer i den gode strid!

8

Vær selv du deres prædikant!
Lær dem for dig at skrifte grant,
så de kan med dit helgenkor
gå værdigt selv til Herrens bord!

9

Og når i alt de findes tro,
lad i dit hus dem altid bo,
gå ind og ud med lys og fred
og frydes ved dets dejlighed!

 

N.F.S. Grundtvig 1843 og 1845.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.120 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her