Logo

Fingal

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svensk folkemelodi - Tekst: Ukendt

 

Ensom i skoven ved dalen

tæt ved den svalende flod

bo'de befriet for kvalen

Fingal, en hyrde så god.

 

Elskov, som smerter så længe,

havde ej rum i hans bryst.

Blomster og duftende enge,

fuglenes himmelske røst ...

 

Det var vel alt, hvad han havde

udi sin sorgløse sjæl,

og i sin uskyld han sagde:

"Himlen vil Fingal så vel."

 

Fingal en morgen ved strømmen

skued' en pige i bad,

skøn som en engel i drømmen

var hun, så lyk'lig og glad.

 

Fingal gik ned til den skønne,

hjertet stod pluds'lig i brand,

bar hende op i det grønne

nær ved den smilende strand.

 

"Dejligste pige," han sagde,

"vil du ej blive hos mig,

blive hos Fingal, den glade,

som aldrig vil skilles fra dig?"

 

Ængst'lig kom svaret fra hende:

"Hvor kan jeg blive hos dig.

Jeg er jo ingen hyrdinde,

nej du kan aldrig få mig!"

 

Kinder mod kinder nu brændte,

Fingal gav pigen et kys.

Smertefuldt bort hun sig vendte,

- Fingal var ene som nys.

 

Tretten år endnu han vanker

ensom i skoven så sval.

Kysset det bli'r i hans tanker:

"Himlen vil straffe Fingal."

 

Griber sin bue i smerte,

spænder den modigt som før,

retter den ret mod sit hjerte,

skuer mod himlen og dør.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.031 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her