Logo

Det, som lysner over vangen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oluf Ring 1936

 

1 Det, som lysner over vangen,

er det aftenrød?

Var monstro det svanesangen,

som fra sundet lød?

Blank kun står en gylden strime,

slukkes den på ny?

Hvad er denne brydningstime,

skumring eller gry?

 

2 Derpå må I unge svare,

det til eder står,

om af røret sig skal klare

dag med krans om hår,

om vort hjem igen skal svømme

frelst på tidens flod

og endnu sin ungdoms drømme

se med kød og blod.

 

3 Atter stilles dansker-ætten

for en åben dør,

ånden flyver over sletten

lavt som aldrig før,

kalder dånede til live,

puster på hver gnist,

at den bedste dag skal blive

den, der kom til sidst.

 

4 Hører det, I ungersvende!

nu sig åbner vej,

bedre tid står op af denne,

hvis I svigter ej.

Hører det, I danske piger!

eders sag det er,

uden eder dagen viger,

vokser kun med jer.

 

5 Flokkes tæt da, Danmarks unge!

- ånden fandt på råd -

til at høre, til at sjunge,

vokse op til dåd,

et engang I kan med ære,

bort fra nattens sky,

eders gamle moder bære

ind i dagen ny!

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 13.331 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
988924-03-2011 22:12:39 Søren Skov Knudsen
Det er en lejlighedssang skrevet til Vallekilde Højskole ved en begivenhed, jeg ikke kender, skrevet af Hostrup som et venstrehåndsarbejde. Stilen kammer lidt over i retning af det svulstige. De unge, som den er skrevet til, har næpe forstået ret meget af teksten, andet end at de skal tage sig sammen (f.eks. 'hvis I svigter ej').
989024-05-2010 17:57:54 Kurt Birk
Har søgt på nettet for at finde melodien til denne sang. Det er dog ikke lykkedes. Ville gerne kunne høre den et sted.

Med venlig hilsen Kurt Birk

Afstemning
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her