Logo

Det lysner over agres felt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Harald Balslev 1922 - Ludvig Holstein 1915

 

1 Det lysner over agres felt,

hvor sløve plovspand kravle,

det sortner over Store Bælt

med sol på kirkegavle. -

 

2 Velkommen i vor grønsværsstol

blandt grøftens brombærranker!

0, det gør godt at slikke sol

igen på disse banker!

 

3 Vel rækker høstens solskin kort,

men rønnens bær står røde.

Alleens linde blegner bort,

men vildvinsranker gløde.

 

4 Vel! Ræk mig da, o efterår,

en gravensten, som smager

af bækken ved min faders gård

og mulden i hans ager.

 

5 Og bag mig, sol, og blød mig, regn'

Jeg plukker mine nødder

og trasker langs et brombær hegn

med plovmuld under fødder.

 

6 Og det er al den jord, jeg har,

og alt, hvad jeg begærer.

Jeg håber, det går an, jeg ta'r,

hvad mine såler bærer.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (294 stemmer)
Siden er blevet set 39.818 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1084506-02-2017 21:38:55 Lene
Yeahhh så smuk
920907-08-2013 09:49:06 Ole Espersen
I 1915 sidder den stakkels Holstein på Ubberup Højskole nær Kalundborg. Han har lige fået at vide, at han ikke skal arve godset Holsteinsborg, der ligger ud til Storebælt. I et anfald af defaitisme skriver han sangen. I det lys giver teksten mening hele vejen igennem. "Jeg håber, det går an......". Ren elendighed!
921029-11-2010 23:50:05 lars olesen
det er en god sang der vækker minder fra da jeg var på landbrugs skole, der sang vi den altid i en slags klassens time, vi havde sammen med forstanderen. Selv om det er over 12 år siden så kan man den stadig uden af.
921121-08-2010 14:57:01 Michael Enevoldsen
En smuk og stemningsfuld hyldest til en smuk årstid. Man fornemmer fint efterårslandskabet med de smukke farver i naturen og det friske omskiftelige vejr med både sol og byger. Smukt digt/sang.
921207-11-2009 10:22:06 s å nielsen
Det er en meget smuk og stemningsfuld sang, hvor man kan fornemme hele billdet for sig.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her