Logo

Den sidste turist i Europa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Henrik Blichmann Tekst: Mogens Dam

 

Jeg er kommet for at møde mit Europa

og den gamle verden, som engang var min.

Jeg er kommet for at se, om det er sandhed,

at den nu kun er en rygende ruin.

Jeg var længe borte - alt for længe borte -

­fra det fjerne kun jeg hørte brag og skrig,

jeg vil ikke tro, at alt nu er ruiner,

kun en gold arena for den næste krig.

Jeg er den sidste turist i Europa,

jeg tynges hverken af guld eller spleen,

men jeg må se, jeg må vide,

om Europa overho'det kan leve efter kri'en.

De, der før rejste af lyst eller lede -

bli'r borte nu, de søger andetsteds hen.

Jeg er den sidste turist i Europa,

jeg er kommet for at møde det igen.

 

Og jeg søger i det blødende Europa

efter det, jeg drømte om i mit eksil:

Kunstens evige og farverige blomster

og de stille lærdes gammelkloge smil.

I en gyldenkuplet kirke i Warszawa,

vil jeg tænde lampen under et ikon,

og en aften vil jeg vandre i Venedig

for at møde Tizian ved Rialtobroen.

Jeg er den sidste turist i Europa.

Og som en hvileløs flakker jeg om -

Jeg vil til Wien for at mødes med Mozart,

jeg vil knæle for Rafael i Rom.

Jeg vil til London - til Stratford on Avon,

jeg vil se Antwerpen, Brughes og Bruxelles,

og som den sidste turist i Europa,

se Paris i solnedgang fra Tour d'Eiffel.

 

Jeg har genset Goethes digterhus i Weimar,

drukket tusind rosers dufte i Eutin,

og et halvt forkullet bind af 'Buch der Lieder'

fandt jeg under et teater i Berlin.

Jeg har drømt i Dresdens små rokokogader

og det gamle Lübecks brogede gotik,

og et sted i Leipzigs nærhed vil jeg høre

fra en landsbyskole Beethovens musik.

Jeg har et ærinde overalt i Europa,

hvor kærligheden har lidt et forlis

til Pere-Lachaise, hvor en stenkiste gemmer

støvet af Abelard og Heloise.

Og mellem Parthenons doriske søjler

Pall as Athene med spyddet i hånd

giver mig mod til at møde min skæbne

i den ranke, sokratiske ånd.

 

Jeg vil hilse alle Frankrigs katedraler,

smile sødt til en hyrdinde af Chardin,

møde Rembrandt mellem Amsterdams kanaler

og begrave mig i bøger i Louvain.

Jeg vil høre lærken synge over Norden

alle frie sjæles jublende motiv,

for at føle, at trods alt, hvad vi har mistet:

Under asken vil der vågne et liv!

Fordi du er som fugl Fønix, Europa!

Lad dem kun brænde dig og skænde din sjæl­ -

der vil dog altid spire nye, unge blomster

om din splintrede søjlekapitæl.

Jeg var den sidste turist i Europa,

der veg forfærdet for våbnenes gny ­-

jeg er den første turist i Europa,

når det rejser sig af asken på ny!

 

 

Lanceret af Lulu Ziegler ved matine i Riddersalen 1948.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (90 stemmer)
Siden er blevet set 21.479 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1208726-02-2018 12:51:03 Ulla Nielsen
Jeg har set den sunget på tysk på youtube til billeder af kvinder som rydder op i ruinerne
904127-04-2014 12:30:56 Flemming Nierlsen
En sang der vækker vinder ikke mindst fordi violinisten i Henrik Blichmanns orkester var min far Henry Peter Nielsen. Den slidte lakplade er af en mange fra en svunden tid. Hurra for tekst, melodi og kunstnerisk afvikling. Flemm.
904220-04-2014 20:25:17 festABC
Ja, selvfølgelig må du linke til Facebook
904320-04-2014 18:29:31 Lene Brydov
findes ikke bedre, må jeg linke til facebook?
904404-03-2014 18:44:56 mogens
En herlig rejseplan for en dannelsesrejse gennem Europa.
904501-07-2013 12:36:34 åke jörnfalk
fantastisk
904612-03-2013 11:13:02 Peer Høvik
Herlig!
904710-05-2010 20:11:33 hans ole christensen
den var bare så dejlig - og er det stadig

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her