Logo

Carambole - Billard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Carambolebillard spilles af to på et bord uden huller. Der er tre baller i spillet. Med hver sin bestemte spilleball (stødball) forsøger spillerne at lave carambolage (»rødt)«) - at ramme hver af de to andre baller på bordet. Hver carambolage giver et point, og den spiller, der først når et fastsat pointtal vinder matchen. Matcher kan dog slutte uafgjort, da begge spillere skal til bordet lige mange gange. Der findes forskellige former for carambole-spil, som dyrkes i stor udstrækning i Europa, Japan, Nord- og Sydamerika.

Bordet. Caramboleborde findes i forskellige størrelser:
helmatch-, halvmatch, og kvartmatchborde, men til alle store turneringer anvendes helmatchbordet. Selve spillefladen - målt fra bandernes inderside - er dobbelt så lang som bred.
Et helmatchbord er 284 cm langt, 142 cm bredt. Bordpladen er en ca. 50 mm tyk skiferplade, beklædt med et specielt billarduldklæde, der også dækker banderne (bordets indvendige kanter), {jer er lavet af gummi. Højden over gulvet skal være ca. 80 cm. Borde, der anvendes til store turneringer, har elektriske anordninger til opvarmning således, at evt. fugtigheder i klædet eller på skiferpladen kan fjernes.

Ballerne. Der spilles med to hvide og en rød ball. De hvide er spillernes spilleballer og den ene er af hensyn til identifikation forsynet med to sorte prikker placeret diagonalt.
Der stødes således aldrig til den røde ball. Ballerne skal have en diameter på 61-61,5 mm og en vægt på 205-215 g.
I et sæt baller må deres vægt i forhold til hinanden ikke variere mere end 1 g.
I spillet trebandecarambole tillades baller med en vægt op til 240 g.

Køer. Carambolekøens dimensioner kan frit tilpasses den enkelte spiller. Længden vil normalt være ca. 135-145 cm og vægten 400-600 g. På spidsen af køen er pålimet hårdt læder, der inden stødet bør kridtes med specielt billardkridt således, at kontakten mellem kø og ball bibeholdes under stødet (køen »glider« ikke af).

Officials. Til de store turneringer anvendes 2 dommere, der sikrer, at reglerne følges og tæller de scorede points. Ved en series afslutning meddeles det opnåede antal points til scoringsføreren, der noterer ned og samtidig annoncerer det til for tilskuerne via en scoringstavle.

1 startposition for første spillers ball
2 startposition for modstanders ball
3 bordets midte
4 startposition for rød ball
5 diamant (på træværket er afsat i alt 20 diamanter således, at afstanden mellem dem og evt. hjørnet er 35,S cm).

Spil rækkefølge. Spilrækkefølgen afgøres på følgende måde:
dommeren placerer hver spillers spilleball ca. 70 cm fra den ene korte bande. Spillerne støder til hver sin ball således, at den efter at have ramt den korte bande i modsatte ende af bordet returnerer mod udgangsbanden. Den spiller, hvis ball stopper tættest ved denne bande, bestemmer om han selv vil foretage udlægget eller overlade det til modstanderen.
Hvis ballerne stopper lige langt fra banden prøves igen. Ballerne må gerne ramme den lange bande på vejen, men en spiller taber på stedet retten til at vælge, hvis hans ball rammer den røde eller modstanderens ball. Den spiller, der skal foretage udlægget, får som spilleball den hvide ball med de to sorte prikker.
Udlæg (åbningsstød). Til udlægget placeres ballerne således (se tegning): rød ball på 4, modstanders på 2 og den startende spillers på et af de to punkter 1.
Fortsat spil. I udlæg skal stødballen først ramme den røde ball, men herefter står det spillerne frit, om de vil ramme modstanderens eller den røde ball først. En spiller fortsætter med at støde (sin se'rie), indtil det mislykkes at lave carambolage, eller han begår fejl.
Stød til modstanderens ball. Hvis en spiller støder til modstanderens ball er det en fejl, men modstanderen må acceptere ballernes nye positioner.
Hvis det lykkes spilleren at lave carambolage, kræves det dog, at fejlen konstateres og påtales, inden ballerne igen ligger stille. Undlades dette, kan spilleren fortsætte sin serie, naturligvis nu med egen ball, som om ingen fejl var begået.
Spring baller. Hvis en eller flere baller springer (»sprængt ball«) uden for spillefladen, f.eks. op på bordets træværk (selvom den skulle komme tilbage til spillefladen igen) eller uden for bordet, er det en fejl, og spilleren må stoppe sin serie. Ballernes placering efter »sprængt ball« afhænger af den caramboledisciplin, der spilles.
I trebande skal den sprængte ball, hvis det er den røde, placeres på 4;
hvis det er modstanderens, på 3; og hvis det er spillerens egen, på 2. Skulle positionen være optaget, placeres den »sprængte ball« i stedet for på den optagende balls position ved »sprængning«.
I alle andre carambolediscipliner placeres ballerne som ved udlægget.

Presballer. Hvis spillerens stødball ligger pres (berøres) mod en anden ball, kan presballerne i tre bande lægges op efter reglerne for »sprængt ball«; i andre discipliner som ved udlæg.
Spilleren kan også acceptere ballernes positioneri men skal ved sit stød spille væk fra presballen, der derfor skal rammes igen, for at der kan blive carambolage.
Fejl. Alle fejl medfører, at spilleren mister retten til at fortsætte sin serie. Følgende er nogle af de hyppigst forekommende fejl:
- stød, mens en eller flere baller endnu er i bevægelse;
- berøring af modstanderens eller den røde ball med køen;
- berøring af ballerne med andet end køen;
- ikke at berøre gulvet med mindst en fod under stødet;
- stød til modstanderens ball, og det konstateres inden ballerne kommer i ro igen;
- stød, der medfører, at kø og flere baller er i kontakt på samme tid (»skomagerstød«);
- irregulært stød, f.eks. skub.

CARAMBOLEDISCIPLINER. Der findes seks former for carambolespil:
1. Fri carambole
2. Trebande-carambole
3. Enbande-carambole
4. Cedre 47/2
5. Cedre 47/1
6. Cedre 71/2
Desuden findes der den helt specielle disciplin: kunststød.
Filosofien i de enkelte discipliner er så forskellig, at der til spillerne stilles store og forskelligartede krav til stødteknik, billardforståelse, taktiske evner, disciplin og spilopbygning.

Fri carambole. I denne disciplin tillades det spilleren frit at udføre et ubegrænset antal carambolager i samme serie med fri anvendelse af hele bordet med undtagelse af de restriktive zoner i hjørnerne. Hvis modstanderen og den røde ball ligger inde i zonen, må der ikke laves to carambolager, uden at mindst en af disse baller ved den anden carambolage kommer ud af feltet (den må dog gerne returnere til feltet).
»Distancen« (fastsatte pointsmål) i internationale turneringer er 500 points. Dette scores ofte i en serie af de bedste. Bl.a. derfor har man udviklet mere komplicerede spilleformer. (Restriktive zoner (r) optegnes med kridt).

Trebande-carambole. I denne disciplin skal spillerens ball have været i kontakt mindst tre gange med en eller flere bander inden carambolage. Her stilles der store krav til vurdering og effektuering af ballernes baner og indbyrdes hastighed, samt spillets taktiske muligheder. International distance: 60 points.

Enbande-carambole. Her kræves, at spillerens ball har været i kontakt med mindst en bande inden carambolage. International distance: 300 points.

Cadre 47/2. Cadre er det franske ord for ramme eller felt. Det bruges, fordi man i denne disciplin laver restriktive felter på bordet. 47 cm fra banderne tegnes kridtlinier parallelt med banderne, hvorved der opstår 9 felter. Hvis modstanderens og den røde ball befinder sig i samme felt, må spilleren ikke udføre to carambolager i træk, uden at han ved andet stød får den røde og/eller modstanderens ball ud af feltet. Den (de) må dog gerne i samme stød vende tilbage til feltet. International distance: 400 points. Dette er flere gange opnået i en serie!

Cadre 47/1. Billardbordet opstreges på samme måde som for cadre 47/2, men reglen for carambolage er strengere, idet spilleren, hvis modstanderens og den røde ball befinder sig i samme felt, allerede ved første carambolage skal støde mindst en af d'isse ud af feltet. Spillet bliver derfor betydelig sværere, da spilleren ikke med et lille stød kan placere ballerne fordelagtigt, inden de skal tvinges ud af feltet. International distance: 300 points.

Cadre 71/2. Bordet deles bl.a. ved hjælp af en kridtstreg i midten på langs (2 halvdele il 71 cm's bredde) i 6 felter. Reglen for carambolage er den samme som for cadre 47/2, men det færre antal felter gør spillet sværere. International distance: 300 points.

KUNSTSTØD.
Denne disciplin adskiller sig fra carambole disciplinerne ved ikke at være et seriespil, men et spørgsmål om løsning af visse billardmæssige figurer, hvori også kan indgå kegler. Ballerne placeres i bestemte udgangspositioner og der opstilles regler for deres baner til opnåelse af carambolage. Man får tre forsøg, og ved opnåelse af korrekt carambolage tildeles points efter positionens og stødets sværhedsgrad.
Spilleren med højeste pointssum for alle figurer er vinder. I internationale turneringer spilles 76 figurer med mulighed for scoring af maksimalt 500 points.
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.141 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os