Nævningetinget

Denne leg tager ikke hensyn til den diskretion, vi er vant til at iagttage over for hinanden. Selskabet etablerer sig som nævningeting med dommere, nævninge, anklager og forsvarer. Og den stakkels indstævnte får så forelæst den Anklage, man har rejst imod ham. Derefter begynder et forhør, hvor dommerne stiller spørgsmål, og hvor hele forsamlingen (i deres egenskab af nævninge) fremsætter ønske om oplysninger.
En del af dem kender så meget til den anklagede, at de er i stand til at trænge dybt ind i hans tilværelses små hemmeligheder med disse krav om oplysninger, og ved resumeringen af alt dette vil det vise sig, at så at sige enhver kan komme til at stå i en rigtig dårlig belysning, når der rejses en alvorlig anklage imod ham.
Der er kun een blandt de tilstedeværende, der støtter ham, og det er forsvareren. Hans opgave bliver det at tage ordet til slut og rense offeret så fuldstændigt, som han kan.
Og helt umuligt skulle det ikke være i betragtning af, at anklagen jo er opdigtet. Det behøver ikke altid at være netop mord og tyveri, man rejser anklage for. Mere sandsynlige forseelser er langt bedre egnet. Ret hyggelig Leg!