Logo

Komme i fængsel for børn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Denne ordleg har altid været populær hos børn, og kendes af mange større skolebørn (og voksne) under navnet "Galgen", hvor legens taber bliver hængt - på tavlen.
Her foreslås "Galge-legen" i en mere moderat form, hvor lederen eller børnene kommer i fængsel, hvis de ikke gætter ordet.
Problemet med denne ord-leg er selvfølgelig den meget svingende læsefærdighed blandt små børn og derfor gælder det om at udvise omtanke i ordvalget.
Ikke lange ord. (Find ordene i børnenes læsebog 4-5 (6) bogstaver) og helst navneord.
Når selskabet skal gætte ordet, kan lederen hjælpe børnene på gled ved at nævne emnet (dyr, pigenavn, drengenavn, transportmiddel etc.).
Man kan arrangere denne leg som hold-konkurrence eller selskabet kan gætte kollektivt (d.v.s. selskabet mod lederen).
Lederen skriver det første ord (" Tiger") på et stort stykke påpir ophængt fx på en dør - således:
T. . . .

Selskabet/holdet skal så foreslå bogstaver og så hurtigt som muligt gætte det rigtige ord.
Gætningen foregår ved håndsoprækning.
Gættes der rigtigt indføjes bogstavet på rette plads (prik) på papiret.
(Brug store bogstaver/versaler!).
Gættes der forkert bygger lederen på fængslet efter denne fremgangsmåde:

Tegningen skal forstås således:
Streg 1: Den vandrette grundstreg
Streg 2: Husets vægge og overkant
Streg 3: Hele taget
Streg 4: Hele vinduesrammen
Streg 5: Den første, venstre tremme i vinduet
Streg 6: Den midterste tremme
Streg 7: Den sidste, højre tremme + ordet "Fængsel" foroven.

Hver gang lederen tegner en streg på huset, skal det "forkert gættede" bogstav først skrives på tavlen, til højre for huset.

Med andre ord: hvert rigtigt bogstav-forslag placeres over prikken, og hvert forkert bogstav opføres til højre på tegningen, mens "Fængslet" vokser.
Hvis det lykkes lederen at tegne huset færdigt inden selskabet gætter ordet, er det hele selskabet der skal i fængslel.
Hvis børnene gætter ordet først, er det lederen der skal i fængsel.
(Og det kan foregå på den måde, at en af børnene går til tegningen og tegner lederen, der sidder og rusker i tremmerne i fængsels-vinduet.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 4.488 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her