Logo

Hockey

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Hockey er et spil, der spilles udendørs (og nu også lidt indendørs) af både damer og herrer. Hvert hold har 11 spillere som bruger en stok, der er buet i den ene ende, til at aflevere bolden med langs jorden. Ideen er at score mål hos modstanderne og holdet, der scorer flest, vinder. Hockey-sporten varetages i Danmark af Dansk Hockey-Union (DHU).

Officials. Der er to dommere og en eller to tidtagere. Hver dommer kontrollerer spillet på sin halvdel af banen og giver signal med fløjte. Dommerne skal tage hensyn til fordelsreglen og skal dømme en lovovertrædelse, hvis den lovovertrædende spiller derved faktisk opnår en fordel.

Stokken er flad på venstre side. Hovedet er lavet af træ og må ikke have nogen form for metal, skarpe kanter eller lignende. Den skal være smal nok til (inkluderende eventuelt tape-omvikling) at gå igennem en ring med en indvendig diameter på 2 tommer (5,08 cm).
Vægten: 12-28 ounzes (herrer). maksimum 23 ounzes (damer).

Bolden er hvid med en kerne af kork, dækket af læder men uden fremtrædende syninger. Den vejer 5 1/2- 5 3/4 ounzes.

Holdene har maksimum 11 spillere inklusive anføreren. Det er ikke tilladt med udskiftningsspillere i herrekampe. Derimod er det tilladt at sætte to ind i damekampe, hvis der er tale om skader.
Påklædning. Bluser, shorts (eller skørt), strømper og støvler. Ingen farlige genstande eller støvler med metal knopper, pigge eller søm må bruges.
Målmænd bærer specielt beskyttelsesudstyr:
1 ansigtsmaske
2 handsker
3 beskyttelsesskinner
4 svære støvler (sparkestøvler el. »knickers«).

Spilletid. Der spilles to halvlege á 35 minutter, 30 min. for damer. Holdene bytter side ved halvleg efter 5-10 minutters pause. I tilfælde af en skade bliver spillet stoppet, og den tid, der går til spilde, bliver lagt til, når halvlegen slutter.

Boldbehandling. Spillerne må kun spille bolden med den flade side af deres stokke, men inden for sin egen slagcirkel har målmanden lov til at sparke til bolden eller stoppe den med en hvilken som helst del af kroppen.

Spilstarten. Efter at anførerne har trukket lod om banehalvdel, begynder kampen med en »bully« på banens midte.
The bully. En spiller fra hvert hold står lige over for hinanden med front mod sidelinierne og egen banehalvdel på højre hånd.
Bolden placeres på jorden imellem dem og tre gange sætter de begge hurtigt stokken ned mod jorden på hver sin side af bolden, derefter op over bolden og rører den andens stok. Først derefter må en af dem spille bolden.
Alle andre spillere skal stå mindst 4,5 m fra bolden, mellem den og deres egen mållinie. Hvis der er nogen regel overtrædelse bliver »bully'en« gentaget. En bully på midterlinien bruges også, når spillet skal startes igen efter en scoring, ved hver halvlegs begyndelse og overalt på banen, hvis spillet har været stoppet på grund af uheld eller lignende, samt hvis to modspillere samtidig har forset sig.

Scoring. Et mål er godkendt, når hele bolden er passeret over mållinien inden for mål rammen, hvis den har været rørt af en angriber inden for slagcirklen. Hvis mål rammen på en eller anden måde er kommet ud af sin stilling, afgør dommeren om målet er gyldigt.

Frislag gives til modstanderne for lovovertrædelser og tages almindeligivs på det sted, hvor overtrædelsen fandt sted. Bolden skal ligge stille og slås med et reglementeret slag. Andre spillere skal være mindst 4,5 m væk. Spilleren der tager frislaget, må ikke spille bolden igen før en anden spiller har rørt den.
I herre-kampe må et frislag tages fra et hvilket som helst sted inden for en afstand af 14,6 m fra mållinien, hvis overtrædelsen er begået inden for denne afstand. Hos damerne må et frislag tages hvor som helst inde i slagcirklen, hvis lovover trædelsen er begået inde i dette område.
Hvis to modspillere laver fejl samtidig, dømmes en bully på samme sted.
Et indskub (push-in) gives til modstanderne, hvis en spiller slår bolden ud over sidelinien. Et push-in spilles langs med jorden med stokken. Andre spillere og deres stokke skal være mindst 4,5 m væk. Den spiller som bringer bolden i spil må ikke røre den igen før en anden spiller har rørt den. Hvis spilleren, der sender bolden i spil, begår en fejl, tages den pågældende push-in om igen af modstanderne.

Bag mål (behind). Man kan starte spillet igen på tre måder. Hvis bolden har passeret mållinien uden scoring, og en angribende spiller har rørt bolden sidst, får det forsvarende hold et frislag 14,6 m fra mållinien direkte ud for, hvor bolden gik ud.
Har en forsvarsspiller rørt bolden uforsætlig sidst, inden for 23 m-linien, gives der et hjørne (langt hjørne) til det angribende hold. Hvis en forsvarsspiller bevidst spiller bolden over sin egen mållinie, straffes det med et straffehjørne (et kort hjørne) til angriberne.

Et langt hjørne tages af en angriber på mållinien eller sidelinien inden for 2,7 m (herrer) eller 4,5 m (damer) fra hjørneflaget, i den side af banen, hvor bolden gik ud.
Seks forsvarsspillere står med fødder og stokke bag deres mållinie. Andre forsvarsspillere skal være bag midterlinien, indtil hjørnet er taget.
Angriberne skal være uden for slagcirklen. Ingen angriber må skyde på mål på et langt hjørne, medmindre bolden først stoppes eller rører en forsvarsspiller eller hans stok.

Fejl. En spiller må ikke:
- løfte sin stok over skulderhøjde når han spiller eller forsøger at spille bolden;
- spænde ben, puffe, kropstackle, slå eller gribe fat i en modstander;
- obstruere en modstander med krop eller stok;
- blande sig i spillet uden stok;
- spille bolden på en måde, dommerne anser for farlig:
- stoppe bolden i luften eller på jorden med andet end hænderne eller stokken (bortset fra målmanden);
- bruge fod eller ben som støtte for stokken under en nærkamp;
- samle bolden op, sparke den, kaste den, bære den eller sætte den i bevægelse med andet end stokken;
- slå til, hægte, holde eller obstruere en modstanders stok;
- bytte sin stok ud midlertidigt.
Kort hjørne (straffehjørne) dømmes imod forsvarerne for:
- bevidst at spille bolden ud over deres mållinie;
- regel brud inden for slagcirklen, (medmindre et straffeslag er dømt);
- efter en forsætlig lovovertrædelse inden for 23 mlinien;
- gentagne forsætlige overtrædelser ved et langt hjørne.
Det kan tages hvor som helst på mållinien, dog mindst 9,2 m fra mål rammen. Der må højst være seks forsvarsspillere bag mållinien.

Offslde. En spiller er offside, hvis han er på modpartens banehalvdel og der ikke er mindst to modspillere mellem ham og modpartens mållinie, når en medspiller afleverer til ham. En spiller, der er offside, bliver kun straffet, hvis han opnår en fordel ved offsidepositionen. I herre-kampe kan han ikke spilles »on-side« af en modstander, medmindre denne bevidst rører bolden.
En offside straffes med et frislag til modstanderne på det sted, offsiden fandt sted. Et strafleslag dømmes imod forsvarerne, når de begår en bevidst fejl inde i slagcirklen, en uforsætlig fejl, der forhindrer et mål, eller bevidst gentagne gange overtræder reglerne for, hvordan de må placere sig ved korte hjørner.
Straffes laget tages fra straffes lags-mærket af en angriber, som har lov at tage et skridts tilløb. Der_fter må spilleren ikke spille bolden igen eller komme nærmere målet.
Målmanden må ikke løfte sin stok over skulderhøjde, forlade mållinien eller bevæge fødderne før slaget er taget. Alle andre spillere skal stå bag 23 m-linien. Hvis målmanden ulovligt forhindrer et mål, bliver det alligevel godkendt, medmindre angriberen selv er skyld i overtrædelsen.
Hvis bolden stopper uden for slagcirklen eller slås ud af den, er straffeslaget forbi. Hvis der ikke er scoret eller en angriber begår en overtrædelse, starter spillet på ny med et frislag til forsvarerne 14,6 m fra mållinien midt ud for målet.

INDENDØRS HOCKEY (HALHOCKEY).
Indendørs hockey spilles i hal på gulv af træ eller af andet hårdt, jævnt materiale, og i det store og hele efter regler som i udendørs, blot modificeret til forholdene indendørs.
Der anvendes stok og bold som i udendørs hockey, og reglerne er de samme for damer og herrer.
Banen skal have de mål, der er vist på diagrammet. Banens to langsider skal afgrænses af bander, 10 x 10 cm i tværsnit.
Holdene har hver maksimum 6 spillere på banen og ret til 6 udskiftningsspillere. Disse må kun indsættes, når spilLet er standset. Er der mindre end 4 spillere fra et hold på banen, skal kampen standses.
Spilletid. Der spilles to halvlege å 20 minutter.
Der skal lægges tid til for alle ekstraordinære standsninger af spillet.
Boldbehandling. Bolden må kun skubbes langs gulvet med den flade side af stokken; ikke løftes eller spilles op i luften, undtagen ved skub på mål.
»Bully« tages på samme måde som i hockey. Off-slde findes ikke i halhockey.
Advarsler /udvisninger.
For råt eller farligt spil eller for dårlig opførsel kan en spiller tildeles en advarsel, udvises midlertidigt, dog i mindst 2 minutters effektiv spilletid, eller udvises for resten af kampen.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.809 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her