Logo

Billard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Billard er fællesbetegnelsen for et utal varierede spil over hele jorden. Der spilles på et særligt bord, belagt med et filtagtigt almindeligvis grønt - klæde. Med en kø støder spilleren til en lille hård kugle (ball) lavet af elfenben eller i dag ofte lignende hårdt, men billigere kunststofmateriale, og søger på den måde at score points. Der er mange forskellige slags billardspil, nogle med få baller, andre med mange, og nogle hvor kegler indgår. Vi kan i dette afsnit ikke gennemgå de mange former, men kun nogle af de mest populære i verden i dag.

Bordpladen er af skifer og forsænket. Den er dækket af et grønt uldent klæde. De opgivne mål er standardmålene, men borde af forskellige mindre størrelser anvendes også.
1 elastisk, let fjedrende bande (2 tommer bred)
2 top-hullet (4 tommer bredt)
3 center-hul (4 tommer bredt)
4 bund-hul (3 1/2 tommer bredt)
5 pletten
6 center-pletten
7 pyramide-pletten
8 stop-linien normalt.
9 stoplinie-pletten
10 D-området
11 balk-området, (sikkerhedsområde)
12 en lang stød-kø (9 fod), en »halv« stød-kø (7 fod) og en såkaldt »jordemoder« (særlig hjælpe kø), hvori selve stød-køen kan hvile og holdes fast i stødøjeblikket), 8 fod lang. 13 en »halv jordemoder« (5 fod).

Belysning. Billardborde skal være godt oplyst, og speciel belysning er normalt.

Kugler. Også i Danmark bruges det engelske ord »ball« altid. De to hvide baller er stød-baller. Hver spiller eller hvert par har sin bestemte ball og de kendes fra hinanden på den sorte plet på den ene ball. Den røde røres aldrig af en kø, men kun af de to hvide.

Officials. I turneringer har en enedommer hele ansvaret for at reglerne følges. Han kan hjælpes af markøren, der samtidig assisterer spillerne og holder regnskab med scoringen.
Spillets varighed. Spillet varer en i forvejen fastsat tid eller indtil en spiller eller et par når et i forvejen fastsat antal points. Et spil betegnes gerne som en »frame« (ramme).

Stringing (Lodtrækning for startordenen). I billard-spil trækker man ofte lod om startordenen og hvilken ball, man skal spille ved at »stringe«. Hver spiller støder fra »D«-området (10) en ball mod den fjerneste bande, og den som kommer nærmest får lov at vælge først.

Starten. Den røde ball placeres på centerpletten og den spiller, der skal starte, kan anbringe sin ball hvorsomhelst i »D«- området og støde. Når hans tur er forbi, bringer næste spiller sin stødball i spil.
Når man bringer sin stødball i spil, må man ikke støde direkte efter nogen ball, som ligger inde i sikkerhedsområdet, (11). Hvis begge baller er i dette område, skal stødballen først berøre en bande uden for sikkerhedsområdet før den kan ramme nogen anden ball.
Stød. Spilleren bruger spidsen af sin kø. Med en særlig slags kridt »kridtes« spidsen af køen for at sikre, at den ikke glider af mod stødballen i stød-øjeblikket. Stødballen skal stødes og må ikke skubbes. I stød-øjeblikket skal spilleren have mindst en fod på gulvet.
Man må ikke støde ballerne bort fra bordet.

Støtte-kø. En spiller må gerne bruge en såkaldt støtte-kø »jordemoder« til et stød. Det sker gerne, når stødballen er anbragt, så det er umuligt for spilleren at få ordentlig ram på den uden støtte-køens hjælp. Distrahering. Det er unfair og ulovligt af den spiller, der ikke støder, på nogen måde at forsøge at distrahere manden ved bordet.

Serier. De stød, en spiller når at gennemføre i en enkelt omgang, kaldes en serie.
Hver gang en spiller scorer i et stød må han fortsætte med et nyt stød. Men når et stød så mislykkes, er hans serie forbi, og modstanderen kommer til bordet. Summen af de points, han har lavet i omgangen, kaldes seriescoren. Pres-baller. Hvis en stød ball kommer til at ligge helt op til en anden ball »i pres« (d.v.s. at de to baller skal røre hinanden) skal den røde ball placeres på pletten. Hvis det er modstanderens ball, skal den placeres på centerpletten.

Baller i hul. Hvis man sender en modspillers stødball i hul under en serie, bliver den ikke placeret på bordet igen, før serien er forbi. Når den røde ball går i hul skal den øjeblikkelig placeres på pletten igen.
Hvis stødballen går i hul, sætter spilleren ved bordet den i spil igen ved at støde fra »D«-området.

Fejl og straf. En spiller, som laver et fejlstød, mister sin ret til at fortsætte i serien, og alt, hvad han har scoret i den pågældende serie annulleres. Yderligere får modstanderen points, hvis man begår følgende fejl:
- rører ballen mere end en gang i et stød (dobbeltstød): 1 point;
- støder en ball ud af bordet: 3 points;
- ikke spiller rigtigt ud fra »D«-området: 1 point;
- skubber ballen i stødet i stedet for et regulært stød: 1 point.
Følgende fejl giver ikke strafpoints til modstanderen: - hvis man ikke har mindst en fod på gulvet;
- støder, før ballerne ligger helt stille;
- støder til ballen med andet end køen;
- støder til den forkerte ball;
- ikke holder sin plads i stødrækkefølgen;
- støder fra en placering uden for »D«-området, hvis man ifølge reglerne skulle støde derfra.

Køen skal være af traditionel form og må ikke være mindre end 3 fod lang (91,5 cm). Ballerne skal alle være af samme størrelse og vægt.
Scoring. Spilleren ved bordet scorer points ved at støde baller direkte eller indirekte i huller, samt ved at score »ægte rødt«. Alle points, der scores i et stød tæller.
Direkte i hul. Hvis man med stød ballen direkte støder den anden hvide ball i hul, får man to points (1). Hvis man med stødballen direkte støder den røde i et hul (2) gives tre points. Den røde ball må kun stødes i hul fem gange efter hinanden.

Indirekte I hul. Hvis man sender stød ballen i hul via den anden hvide bal! (3) giver det to points. Hvis det derimod sker via den røde ball (4) giver det tre points. Der kan kun scores på hullerne 15 gange i træk, uanset om det er direkte eller indirekte scoringer.

Ægte rødt. Det giver to points, når stødballen rammer hver af de to andre. baller (5). Hvis stødballen går i hul efter et sådant stød (ægte rødt), giver det yderligere to points, hvis den anden hvide bal! (6) blev ramt først, eller tre points, hvis det var den røde ball, man ramte først. Man kan kun score syv ægte rødt i træk.
Points til modstanderen. Det giver et point til modstan, deren, hvis man ikke rammer en anden ball med sin stød, ball, og tre points, hvis stød, ballen efter et sådant fejlstød ydermere går i hul.

Engelsk billard
Engelsk billard spilles på et bord, der har huller i hjørnerne og midt på langsiderne. Man spiller to mand eller parvis mod hinanden og har tre baller i spillet: en hvid, en hvid med en sort prik, og en rød. Der seores points, når en spiller med stødballen rammer de to andre (ægte rødt), eller sender dem i hul.
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.919 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Smæk insektet!