Logo

Badminton

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Badminton er et ketcherspil med to deltagere (single) eller fire (double). En fjerbold lavet af kork og fjer slås over et højt net, der deler en afmærket bane. Ideen i spillet er at slå fjerbolden til gulvet på modstanderens netside. Spillet stammer fra det meget gamle fjerboldspil »battledore and shuttelecock«. Der spilles bedst af 3 sæt.
Badminton varetages i Danmark af Dansk Badminton-Forbund (DBF).

Ketcheren er let og lavet af træ eller metal. Dens vægt er normalt 4-5 ounze (110-125 g.).

Fjerbolden er lavet af 14-16 fjer (gåsefjer), der er fastgjort i en korkbund, men nylon og plastic tillades i visse turneringer. Vægten er 4,73-5,50 g.

Banen. Konkurrencer kan kun afvikles indendørs på grund af vindforstyrrelser udendørs.
Gulvet bør være af en sådan art, at man ikke glider, og det er almindeligvis træ-gulv.
Markeringer på banen bør være i hvidt, gult eller en anden let synlig farve. Linierne bør være 40 mm brede, og de regnes med til banens område.

Vægge. Der bør være mindst 1,50 m fra side-linier til sidevægge og mindst 2,50 m fra baglinier til endevæggene.

Ventilation. Ventilationssystemerne må være lavet sådan, at de ikke skaber træk, der kan have indflydelse på spillet.

Nettet er af fin natur- eller kunststofsnor med 15-20 mm masker. Et 75 mm bredt bånd bukket omkring snoren, som skal sikre nettets stramning, danner en 37,5 mm bred netkant. Denne skal flugte med de øverste af netstøtterne, hvortil nettet er fastgjort.

Støtterne er fastgjort i gulvet på de yderste sidelinier og skal være stive nok til at sikre nettets spænding således, at højden ved støtterne er 1,55 cm og 1,525 på midten. Hvis nettet er sat op ved hjælp af støtter uden for spilleområdet, skal en tynd støtte eller et 40 mm bredt bånd gå fra sidelinien lodret op til øverste kant på nettet.

Officials. Dommeren (1) er enedommer med henblik på scoring. Han kan udpege særlige hjælpedommere og liniedommere. Hvis en turnering har en overdommer, kan spillerne appellere til ham, men kun vedrørende fortolkning af spilleregler.
Påklædning er hvid og består almindeligvis af trøje, shorts, nederdele, sokker og gummisko.

Spilletid. Spillet bør være uden stop, skønt nogle nationale organisationer tillader pause mellem andet og tredje sæt. Side-bytning. Spillerne bytter side efter hvert sæt, og når den førende spiller i tredje sæt når 8 points i en 15 points match, 6 i en 11 points match og 11 i en 21 points match.

Point-tælling. Kun den, der har serveretten, kan vinde et point. I double og herresingle går et sæt til 15 eller 21 points. I single for damer spiller man kun til 11 points.
En match spilles som bedst af tre sæt (D.v.s. når en spiller har vundet to sæt er matchen afgjort og kan altså vindes 2.0 eller 2-1 i sætcifre).

Omspil. Hvis begge spillere eller de to par i double når samme score gennem den sidste del af et sæt, kan spillet forlænges gennem omspil med et aftalt antal bolde.
Hvis f.eks. scoren står 13-13 (á 13) i et 15 points sæt, kan den første spiller, som når 13, vælge at afgøre sættet med 5 bolde, så den egentlige afgørende score er 18. Hvis man ikke vil vælge denne udvej ved å 13, kan den vælges ved å 14, men så bliver de afgørende bolde kun sat til 3 og den afgørende score altså 17. I et 21 points sæt finder omspil sted ved á 19 (hæves med 5) og á 20 (hæves med 3).
I et 11 points sæt kan man ved á 9 spille om med 3 bolde eller ved á 10 med 2 bolde. En spiller, som ønsker om spil, skal dog gøre opmærksom på det, før næste serve afgives.
I det øjeblik, omspil er aftalt, bliver scoren automatisk 0-0 (love-all) og fortsætter så til 2, 3 eller 5 som bestemt.
Den noterede score bliver dog det totale antal points scoret i sættet, (dvs. at en spiller, som vinder et omspil fra á 13 med 5-0, vinder sættet 18-13).

Serven. Serve retten findes ved lodtrækning, almindeligvis ved at snurre en ketcher rundt. Vinderen kan bestemme at:
a) serve; b) ikke serve; c) vælge baneside.
Inden starten af en doublekamp udpeger begge sider en server og en modtager.

Single. Det servefelt, der skal serves fra, er altid bestemt af serverens total-score. Hvis den er lige, bruges højre serve-felt, hvis ulige venstre.
Hvis et omspil er i gang bestemmes servesiden af det totale antal points, den pågældende server har opnået i sættet på det pågældende tidspunkt. Fjerbolden serves ind i servefeltet diagonalt over for serveren.

Fejl er lovovertrædelser, der afslutter spillet om en bold. Hvis serveren begår en fejl, går serveretten til modstanderen. Hvis modstanderen begår en fejl, vinder serveren et point.

Serve-fejl. Det er servefejl hvis:
- fjerbolden rammes når den er over hofte højde;
- ketcherrammen ikke peger nedad, så hele ketcher-bladet er tydeligt
lavere end hånden, som holder ketcheren;
- serverens fødder ikke er inde i servefeltet;
- begge serverens fødder ikke holdes på gulvet;
- man finter for at distrahere modstanderen før den egentlige serve;
- modtageren ikke opholder sig inde i det rigtige servefelt;
- modtageren ikke har begge fødder på gulvet, til fjerbolden er slået;
- fjerbolden lander uden for det rigtige servefelt.

Almindelige fejl. Det tæller også for fejl hvis:
- fjerbolden falder ned uden for banen;
- fjerbolden ikke kommer over nellet (7);
- en spiller rammes af fjerbolden (8);
- en spiller rammer fjerbolden to gange i samme slag;
- en spiller og hans partner i double rammer fjerbolden efter
hinanden;
- fjerbolden rammes over modstanderens banehalvdel;
- en spiller rører nellet, mens fjerbolden er i spil;
- en spiller hindrer sin modstander i at spille.

Omspil (lets). En bold kan spilles om, I så fald server samme spiller igen fra samme sted. Omspil bestemmes af dommeren, uden at spillerne kan appellere.

Single. Omspil i singlen finder sted, når serveren starter fra det forkerte felt eller modstanderen modtager serven, mens han står i det forkerte felt, men kun hvis det er den lovovertrædende spiller, der vinder bolden.
Hvis han taber bolden, gælder scoren. Det samme er tilfældet, hvis ingen har opdaget fejlen, før man er i gang med næste serve. Der spilles også om, hvis serveren og modtageren begår fejl samtidig, eller hvis fjerbolden bliver hængende i nellet efter egentlig at have passeret det. Double. De samme omspilsregler gælder i double. Der spilles om, hvis en spiller vinder et point efter at have servet ude af tur eller fra det forkerte felt.

Double. I double er principperne for serven mere komplicerede end i single:
1) Hvis serveren vinder det første point,
2) server han derefter ind i modstanderens venstre serve-felt fra sit eget venstre serve-felt. Modstanderen som ikke modtog på den først spillede bold, bliver nu modtager.
3) når den første serve i starten af et sæt tabes, overgår serveretten til modstanderen, som var i det højre servefelt ved starten. (Bortset fra sæt-starten hvor det servende par kun skal tabe en bold, før serven går til modstanderne, har et par to server - en til hver - hver gang serverellen vindes).
Den første modstander, der skal serve gør det skiftevis fra venstre og højre serve-felt, indtil en bold tabes.
4) Derpå overtager hans partner serven og begynder fra det felt, han stod i, da sidste bold blev spillet.
Han server skiftevis fra venstre og højre servefelt, indtil han taber en bold. Serveretten går derefter over til modstanderne på den anden side nettet og de to spillere server på samme facon.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.704 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os