Logo

Amerikansk fodbold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Amerikansk fodbold er ubetinget USAs mest populære publikumsport. To hold med hver 11 spillere (på banen) forsøger at score points ved at sparke mål eller ved at bringe bolden ned over modstandernes mållinie. Derved scores forskellige antal points og det hold, der i løbet af kampen scorer flest, vinder. Amerikansk fodbold er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark!


Banen er af størrelse som en almindelig fodboldbane. Arealet mellem baglinierne og sidelinierne er spillepladsen. Banen er inddelt på tværs af linier med 5 yards mellemrum (ca. 4 m). Midt gennem banen på langs går yderligere to punkterede linier således, at der er en lille tværstreg over hver af 5 yard-linierne. Langs disse tværstreger er banen yderligere inddelt med en markering for hver 1 yard. Alle mål på banen regnes fra indersiden af de optrukne linier således, at sidelinier og baglinier er uden for banen.
Det noget usædvanlige ved spillepladsen i amerikansk fodbold er, at målet ikke står på mållinien, men på baglinien, og selve mållinien regnes for en del af endområdet.
Der må ikke findes bænke eller anden form for opretstående genstande nærmere end 5 yards fra sidelinierne.

Bolden er en oppustet gummiblære omgivet af læder. Længden: 11-11 1/4 tomme = 28-28,6 cm. Omfanget på den lange led: 28-28 1/2 tomme (ca. 71 cm). På den korte led:
21 1/4-21 1/2 tomme (ca. 55 cm). Vægt: 14-15 ounze.

Påklædning til amerikansk fodbold er noget kompliceret, idet hver spiller på grund
af spillets hårdhed ganske naturligt må være godt beskyttet.
Hver spiller bærer:
1 en hjelm af plastic eller metal;
2 en ansigtsbeskyttende maske, der er lavet af stærkt, solidt plastic i rund form eller i det mindste med kanterne dækket af gummi;
3 en bluse i holdets farve, der under alle omstændigheder skal adskille sig fra boldens farve;
4 numre, mindst 8 tommer høje på brystet og 10 tommer høje på ryggen (spillere, der spiller endepositioner, er nummerede fra 80-89, tacklere fra 70-79, guards fra 60-69, centers fra 50-59, og backs fra 10-49);
5 en særlig skulder- og brystbeskyttelse;
6 en særlig beskyttelse for ribben og nyrer;
7 bukser;
8 underlivsbeskyttende udstyr;
9 lår- og knæbeskytteise, (der ofte er indbygget i bukserne) ;
10 skinnebensbeskyttelse;
11 letvægtstøvler.

Officials. Alle officials i en kamp har deres specielle lunktioner, men de er ligeberettede med hensyn til at signalere og notere, hvi Ike fejl, der begås. De bærer alle specielle uniformer - i almindelighed hvid hue, sorte bukser og en sort hvidstribet trøje, samt fløjte og 2 flag. Der er følgende officials:
a) overdommeren, som leder selve kampen;
b) hjælpedommeren, som særlig har ansvaret for udstyret og for de såkaldte scrimmage-linier (opstillingslinie, hver gang spillet skal i gang igen) ;
c) linievogteren, som bevæger sig på den ene side af banen og skifter side ved halvtid. Han har særl igt ansvaret for at dømme offsides, lovovertrædelser, scrimmage-opstillinger, kontrol af liniemandskaberne samt alt, hvad der i øvrigt foregår på hans side af banen;
d) banedommeren, hvis specielle ansvar angår spark fra scrimmage-linien, kastede afleveringer frem over den defensive backlinie og lignende løse bolde;
e) bagdommeren, som opererer på samme side som liniedommeren, 13-15 yards længere nede på banen, og hvis opgave det er at kontrollere nummeret på den forsvarsspiller, som eventuelt opsnapper bolden, og den lovlige modtager af en kastet aflevering på hans side af banen;
f) liniedommeren, som opererer på den modsatte side af linievogteren og hvis ansvarsområde omfatter at holde øje med time-out (pauser), sørge for lodtrækningen, holde øje med scoren, se efter ulovligheder bag ved scrimmage-linien, ulovlige udskiftninger og andre ulovligheder på hans baneside.

Holdene. Hvert hold sender 11 spillere på banen. En af dem er anfører. Men et hold må have mange liere spillere om klædt, idet de fleste hold både opererer med et offensivt hold og et defensivt hold. Intet hold har dog tilladelse til at have mere end 40 spillere noteret op og omklædt til en kamp.

Udskiftning. Der kan kun skiftes ud, når bolden er ude af spil. Diskvalificerede spillere og spillere, som kræver mere end den tilladte tid i time-out for behandling af skade eller reparation af udstyr, skal erstattes af en udskiftningsspiller. Spillerne skal forlade banen over sidelinierne på deres egen banehalvdel.

Spillets start. Lodtrækning om hvilket hold der skal starte med et kick-off (startspark) eller vælge banehalvdel, sker en halv time før kampen starter. Spillet er inddelt i fire perioder og man bytter mål ved slutningen af første og tredje periode, men i disse situationer beholder det hold, der havde bolden, da den foregående periode blev blæst af, også bolden når den anden, henholdsvis fjerde, periode starter. Spillet starter på banen i midtersektionen med et kick-off (et startspark) fra:
a) 35 yards-linien ved kampens start og ved starten af-anden halvleg, samt efter et såkaldt fieldmål eller forsøg på at score et ekstra point (se senere);
b) 20 yards-linien efter en såkaldt safety-scoring (sikkerhedsscoring) (se senere).

Kick-olf må tages på følgende måder:
1 man må anbringe bolden på et såkaldt »tee", der bringer den ovale bold i en opret position på jorden;
2 man må lade bolden falde fra hænderne og halvflugte den;
3 en medspiller må holde bolden, så sparkeren kan komme til uden vanskelighed.
Et såkaldt flugtet spark (punt), når bolden sparkes direkte efter at den er sluppet med hænderne, er kun tilladt fra 20 yards-linien.
Under et kick-off skal alle spillere være på bestemte pladser. Det sparkende hold, med undtagelse af manden, der skal sparke, og ham, der eventuelt skal holde bolden for ham, skal være bag ved bolden. Modstanderne skal være mindst 10 yards væk. Bolden skal bevæge sig over modstandernes linie, medmindre en modstander løber frem og rører den. Den må ikke gå ud af spil. Efter et kick-off (eller en hvilken som he:st anden form for frispark) må modstanderholdet, hvis det får fat i bolden, forsøge at løbe fremad med den. Hvis derimod det hold, der sparkede, også får fat i bolden næste gang, er bolden ude af spil og bliver sat i spil igen med en linieopstilling (scrimmage) pådet sted, hvor bolden blev generobret.

Spilletid, Spilletiden er 60 minutters effektiv spilletid. Dvs. at tiduret stopper, hver gang spillet stoppes. De 60 minutter er inddelt i fire kvarter (perioder) og de to første kvarter er første halvleg, de to sidste kvarter anden. Der er 2-minutters pause imellem de to perioder i hver halvleg, hvorimod der er 15 minutters pause i halvlegen.

Overtid. Hvis kampen ender uafgjort starter man på et varters »sudden death« periode (»pludselig død« periode), dvs., at holdet der scorer først i denne overtid vinder kampen. Hvis der ikke bliver scoret i dette ekstra kvarter, forbliver resultatet uafgjort. Time-outs. Hvert hold har tilladelse til tre gange i løbet af en halvleg at bede om time-out. Et time-out må normalt vare 1 1/2 minut, mens der kan bevilges 3 minutter, hvis det drejer sig om at reparere udstyr. Et time-out, som bliver krævet af dommeren på grund af en skadet spiller, bliver ikke talt som time-out for et hold medmindre:
- han bliver på banen;
- han modtager uautoriseret assistance på banen;
- skaden sker inden for de sidste to minutter af halvlegen;
- en spiller konfererer med træneren på sidelinien.

I alle andre tilfælde får et hold time-out på anførerens anmodning. Under de sidste 2 minutters spil kan der gives et fjerde time-out, men kun hvis det er for at bære en såret spiller væk.
Hvis et hold bruger flere time-outs end reglerne tillader på grund af skader, bliver det straffet med tab af 5 yards. De samme betingelser gælder i de sidste 2 minutter af første halvleg, hvis scoren står lige eller hvis holdet, der har bolden, er bagud.

Boldbehandlingen. Spillerne må sparke, løbe med og kaste bolden (1,2,3) dog under visse restriktioner som f.eks. en begrænsning af, hvor mange afleveringer med hånden frem over banen, der er tilladt. Spillerne må ikke slå til eller flugte:
- en løs bold imod modstandernes mållinie;
- en løs bold i end-zonen; - en bold,-som en spiller har greb om;

Man må gerne slå til en flyvende aflevering som forsvarer, men holdet, der er i offensiven, må kun slå til en sådan bold for at forhindre modstanderne i at få fat i den.
Hvis spilleren med bolden rører jorden med nogen del af sin krop, undtagen hænder og fødder, bliver bolden øjeblikkelig erklæret død og spillet stoppet (4).
Det hold, der har bolden, når et spil skal startes, har 30 sekunder til at komme i aktion.
Et down (spil-forsøg) er den periode af aktion, der starter i det øjeblik, bolden bliver sat i spil, indtil den igen bliver er klæret død (går ud af spil).

Scrimmage (udtryk for situationen, når spillerne stiller op til et nyt down). Hvert hold stiller mindst syv mand på linie på hver side af bolden og parallelt med mållinien. Scrimmage-linien er for hvert hold en linie, der går nøjagtigt på tværs af banen og passerer gennem den ende af bolden, der er nærmest holdets egen mållinie. Det lille stykke mellem de to holds linier (boldens længde) er den neutrale zone.
Resten af holdet - undtagen den spiller, der skal modtage bolden - skal være mindst 1 yard bag ved scrimmagelinien.
The snap (på scrimmagelinien) er afleveringen bagud mellem benene på en af spillerne på seive linien til en medspiller bag ham.
The snap skal foregå i en hurtig, kontinuerlig bevægelse. Manden der tager the snap, må ikke lade hænderne glide frem på bolden, før han griber den, bevæge fødderne eller hånden før the snap er fuldført. Aile andre spillere skal stå stille indtil bolden er snappet. Ingen spiller må gå ind i den neutrale zone eller bevæge sig imod modstandernes mållinie under snappet.
Snappet skal gives bagud til en spilier, som ikke er i selve scrimmage-linien, medmindre bolden rammer jorden. I sådant tilfælde fortsætter spillet, som om der blot var faldet en aflevering bagud.

Bevægelse med bolden.
Når et hold har bolden på scrimmage-linien får det fire forsøg (fire downs) til at arbejde sig 10 yards frem på banen imod modstandernes mållinie. Hvis holdet når de 10 yards og stadig har bolden i besiddelse, får det på ny fire downs. Og sådan prøver det at arbejde sig frem til »touchdown«.
Hvis holdet ikke præsterer at avancere 10 yards, bliver bolden givet til modstanderne, som så kan starte fra det sted, hvor bolden blev erklæret død.

Offside. Enhver spiller med undtagelse af the snapper dømmes offside, hvis nogen del af hans krop er over scrimmage-linien eller frisparkslinien, når bolden sættes i spil.

Regulært greb. Når bolden er i flugt efter et spark, har en modstander lov til at hævde sin ret til at gribe bolden ved at strække en arm op i fuld længde over hovedet. Det giver ham frihed til at gribe bolden og anbringe den på jorden uden at blive generet eller tacklet.
Hvis han griber bolden, dømmes den død på stedet og hans holds anfører vælger enten at frispark eller et snap fra en scrimmage-linie for at få spillet i gang igen. En spiller, der har markeret for ret til at gribe et spark, har ikke lov til at løbe op ad banen med bolden.

Aflevering bagud. En spiller, der løber med bolden, må gerne aflevere den bagud, når det passer ham. En holdkammerat må gribe afleveringen eller få fat i den, efter den har ramt jorden. Hvis en modstander griber afleveringen, må også han avancere. Men hvis han først erobrer den, efter den har ramt jorden, bi iver bolden erklæret død, og der stilles så op i scrimmagelinie på det sted, hvor bolden blev erobret, med hans hold som det offensive.

Fumle. Hvis en spiller, som løber med bolden, fumler med den, så han taber den, fortsætter spillet ligegyldigt hvilket hold, der får fat i den, og uanset om den har rørt jorden. Hvis bolden med vilje fumles fremad betragtes det som en ulovlig aflevering fremad.
Aflevering fremad.. Holdet i offensiv (har bolden) har lov til at aflevere et kast fremad ved hver down fra en scrimmage-linie på den betingelse, at den, der afleverer, er bag sin linie. Alle andre kast fremad er ulovlige og betragtes som fejl.
Hvis et ulovligt kast bliver grebet af modstanderne (intercepted) fortsætter spillet. Alle spillerne på modstandernes hold har lov til at gribe en aflevering, der er sendt fremad, men kun de spillere fra det offensive hold, som er ends på scrimmage-linien eller står mindst 1 yard bag denne linie, må modtage et kast fremefter.
Hvis derimod en modstander kommer til at røre bolden og den bliver »løs«, har alle spillere på det offensive hold ret til at modtage bolden.
Bolden dør efter en aflevering fremad hvis:
- den går ud af spil;
- den rammer jorden;
- den rammer målstangen eller overliggeren.

Scoring
Touchdown (6 points) »Lagt på jorden« er den egentlige oversættelse af det i amerikansk sport meget ofte anvendte udtryk touchdown. Et touchdown finder sted, når en spiller bærer bolden til modstandernes end-zone og rører mållinien med bolden, eller generobrer en løs bold på eller bag ved modstandernes mållinie. Et touchdown kan blive dømt, selvom modstanderne forhindrer det ved hjælp af en ulovlighed.
Ekstra point (1 point). Efter et touchdown må det seorende hold forsøge at lave et ekstra point fra en serimmage-linie i banens midterzone og mindst 2 yards fra modstandernes mållinie. Pointet kan scores på et spark, ved at lave et nyt touchdown eller ved at lave en safety (at sparke bolden ind i zonen, løbe efter den og holde den til jorden). Så snart en af modstanderne rører bolden er den død.

Ude af spil.
1 Når bolden bliver sparket ud af spil, medmindre det er på et frispark, gives bolden til modstanderne, som starter en serimmage midt på banen.
2 Hvis et frispark går ud af spil, uden at en anden spiller har rørt den, tages det om 5 yards bag dets oprindelige position.
3 Hvis bolden går ud af spil mellem mållinierne fra »kick-off«, uden at en modstander har rørt den, tages »kick-off«-sparket om, men 5 yards længere tilbage på det sparkende holds banehalvdel.
4 Hvis en spiller løber ud af banen med bolden, starter hans hold spillet igen med en serimmage-linie på banens midte ud for det sted, hvor han løb ud.
5 Hvis der fumles med bolden, eller den bliver afleveret bagud med det resultat, at den går ud af spil over sidelinien, får det hold, som sidst havde bolden, lov til at starte med en serimmagelinie. i banens midterzone.
6 Hvis bolden afleveres med et kast fremad og går ud af spil, starter det samme hold igen med en serimmage-linie fra det sted, straffen for et ufuldendt kast angiver.
7 Hvis bolden kastes, sparkes eller fumles ud af spil bag ved mållinien af det offensive hold, får det forsvarende hold bolden på en serimmage-linie på sin 20 yards-linie midt på banen.

Fieldmål (3 points) seores, når en spiller sparker bolden igennem modstandernes mål uden at den har rørt jorden eller nogle af hans holdkammerater, enten med et spark til en død bold, en halvflugter umiddelbart efter en scrimmagelinie eller på et frispark efter et »fair cateh«.
For at gælde skal bolden gå over overliggeren og imellem de to oprette standere eller deres imaginære forlængelse.
Hvis et forsøg på at lave et »field«-mål mislykkes, bringes bolden tilbage til scrimmage-linien eller 20 yards-linien, alt efter hvilken, der er længst fra mållinien, og modstanderne starter så.
Safety ( 2 points) får man, hvis modstanderne sender bolden ind i sin egen end-zone og selv neutraliserer den, eller ud af spil bag ved sin egen mållinie. Det samme sker, hvis et hold, der har bolden, begår en ulovlighed bag sin mållinie.

Tacklinger foregår ved brug af hænder eller arme for den defensive spillers vedkommende i forsøg på at holde manden, der løber med bolden, fast eller kaste ham til jorden.
Blokering er brug af kroppen over knæene hos såvel en forsvarsspiller som angrebsspiller i forsøg på at obstruere en modspiller. Hænderne skal være lukkede, holdt inden for albuerne og ikke ud fra kroppen. Man må ikke skubbe med udstrakte arme. En »blocker« må ikke skubbe, klynge sig til, hænge på eller omklamre en modstander. Spillere må blokere en modstander til enhver tid på den betingelse, at han ikke samtidig er i karambolage med en aflevering, et »fair catch«, et spark, eller er en spiller, der skal aflevere. Men kun på betingelse af, at det ikke er for råt.
Man må ikke fælde en afleveringsmodtager i det åbne ved at blokere ham neden for knæene. En afleveringsmodtager i det åbne må ikke vende tilbage til scrimmage-linien for at blokere under bæltestedet (i terminologien: »crack back block«).

En forsvarsspiller må ikke tackle eller holde nogen modstander undtagen manden, der løber med bolden. Dog må han bruge sine hænder og arme til at flytte eller genere en modstander, som forsøger at blokere.
Når en bolds modtager først er nået 3 yards ned ad banen fra scrimmage linien kan han kun rammes en gang af en forsvars spiller.
En offensiv spiller har lov til at hjælpe boldbæreren ved at blokere modstandere, men han må ikke:
- skubbe eller løfte boldbæreren;
- direkte hjælpe en holdkammerat til at obstruere modstanderen;
- gribe eller tackle en modstander med hænder og arme;
Hvis en offensiv spiller prøver at generobre bolden efter en aflevering bagud eller en fumling, må han bruge arme og hænder til at holde en modstander væk. Boldbæreren må holde modstanderne på afstand med hænder og arme.
Fejl. Spillerne må ikke:
- slå med knytnæve;
- sparke eller støde med knæ mod en spiller;
- slå en modstander i hovedet, ansigtet eller nakken med siden, ryggen, hælen eller vristen, overarmen, albuen eller samlede hænder;
- blokere en modstander og slå ham neden for skuldrene med underarm eller albue;
- ramme en modstander over knæet med foden;
- slå eller spænde ben for en modstander neden for knæene;
- tackle en spiller som tydeligvis er uden for banen, tackle en spiller bagfraundtagen når han har bolden eller er involveret i tæt spil på linien efter en scrimmage;
- falde på en spiller, der allerede har lagt sig eller på en boldbærer efter at bolden er erklæret død (det kaldes i terminologien »piling on« (lave en bunke);
- gribe i modstanderens ansigtsmaske.
En forsvarsspiller må ikke:
- bruge håndfladerne over en modstanders skulder, undtagen hvor det gælder en kamp mand mod mand på scrimmagelinien;
- bevidst løbe ind i en spiller, der skal sparke;
- kaste boldbæreren til jorden, når bolden er erklæret død;
- løbe ind i den spiller, der har kastet en aflevering, når bolden har forladt hans hånd.
En boldbærer må ikke avancere yderligere, når nogen del af hans krop (med undtagelsen af hænder og fødder) har rørt jorden. (Han må f.eks. ikke kravle for at snuppe et par ekstra yards). Spillerne må ikke opføre sig på usportslig maner.

Straffe. Overtrædelse af reglerne kan føre til en enkelt eller en kombination af følgende straffe:
- tab af et »down« ;
- tab af yards (5, 10 eller 15). En overtrædelse fra det offensive holds side, kan straffes med tab af flere yards, end hvis samme overtrædelse begås af det defensive hold;
- diskvalifikation.
Et hold kan også blive straffet med tab af yards, hvis dets officials (holdledere, trænere, hjælpere osv.) overtræder reglerne. De sidste kan i øvrigt også blive bortvist fra banen.

Se mere på www.daff.dk

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 5.688 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• DrikkepokerEt klassisk drikkespil, hvor det faktisk bliver sjovt at tabe i poker!
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
995717-07-2011 10:49:35 Lotte
Man kan jo undre sig over, hvorfor amerikanerne fremturer med at kalde dette boldspil for 'Football'.
De sparker godt nok til bolden, men stikker den så under armen og giver sig til at løbe.
Mon de har givet den det navn for at genere de tidligere koloniherrer, englænderne, som jo havde opfundet et spil, hvor man kun må bevæge bolden med fødderne??!!
Skulle vi ikke lære amerikanerne, hvad der er 'football' og hvad der ikke er???!!!

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os