Logo

De flotteste Oscar-kjoler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

De legendariske Academy Awards har fundet sted siden 1929, og i dag betegnes showet som den mest prestigefyldte og glamourøse filmprisuddeling, der er. Mere end 200 lande følger med, når der denne ene aften om året drysses stjernestøv over the Dolby Theatre, hvor showet afholdes.

Vi gør klar til feststemning og næste omgang Oscars ved at se tilbage på nogle af de smukkeste kjoler fra den berømte røde løber.

Det kan også være, at du har en festlig begivenhed i vente? Så kan du blive inspireret af de flotte Oscar-kjoler og få ideer til dit eget festtøj. Med hjælp fra modesitet Katoni.dk har vi nemlig samlet de flotteste kjoler gennem det seneste årti. Se de bedst klædte stjerner her. 

 

Alicia Vikander

Anne Hathaway

Freida Pinto

Gwyneth Paltrow

Jennifer Lawrence

Julianne Moore

Lupita Nyong'o

Michelle Williams

Mila Kunis

Penelope Cruz

Sandra Bullock

 

De flotteste Oscar-kjoler

2016 – Alicia Vikander

Foto: Featureflash Photo Agency / Shutterstock, Inc.

Den svenske skuespillerinde Alicia Vikander var i sandhed ’the belle of the ball’, da hun betrådte den røde løber iført en pastelgul kjole med ballonskørt fra Louis Vuitton. Med en moderne fortolkning af Belle-kjolen fra Disneys Skønheden og udyret var hun som taget ud af et eventyr, da hun sidste år vandt en Oscar for sin rolle i The Danish Girl.  

 

De flotteste Oscar-kjoler

2015 – Julianne Moore

Foto: Featureflash Photo Agency / Shutterstock, Inc.

I 2015 var smukke Julianne Moore iklædt en unik råhvid pailletkjole, som komplementerede hendes lyse teint. Kjolen var Chanel Haute Couture, og det siges, at den krævede 987 timers arbejde og hele 27 mennesker, før den var færdig. På billedet har Moore den bedste accessory – nemlig en Oscar, som hun vandt for hovedrollen i Still Alice.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2014 - Lupita Nyong’o

Foto: Jaguar PS / Shutterstock, Inc.

Kenyanske Lupita Nyong’o gav i 2014 associationer til græsk mytologi, da hun bar en lyseblå gudindekjole fra Prada. Med et glimtende pandebånd i det korte hår formåede hun at style det ellers velkendte kjolesnit på en original måde. Denne aften vandt hun desuden en Oscar for sin rolle i 12 Years A Slave.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2013 – Jennifer Lawrence

Foto: s_bukley / Shutterstock, Inc.

Den nye ’America’s sweetheart’, Jennifer Lawrence, havde i 2013 valgt en voluminøs kjole fra Dior. Det smukke, fyldige skørt gav hende dog problemer, da hun snublede på vej op til scenen for at modtage sin statuette. Statuetten vandt hun for rollen i Silver Linings Playbook.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2012 – Gwyneth Paltrow

Foto: Jaguar PS / Shutterstock, Inc.

Gwyneth Paltrow er efterhånden blevet fast inventar på verdens Bedst klædte-lister, og Oscars 2012 var ingen undtagelse. Her var den blonde skuespillerinde iklædt en moderne kjole fra Tom Ford med aftagelig kappe. Trods det meget moderne look var kjolen faktisk inspireret af en kjole, som den tidligere førstedame Jackie O. bar tilbage i 1961.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2011 – Mila Kunis

Foto: Helga Esteb / Shutterstock, Inc.

I 2011 deltog Mila Kunis i Oscar-uddelingen i anledning af hendes rolle i filmen Black Swan. Her havde den ukrainsk-fødte skuespillerinde valgt en lavendelfarvet drøm fra Elie Saab. Med feminine blonder og en blød frisure udgjorde dette look et perfekt modspil til hendes dystre rolle som den sorte svane.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2010 – Sandra Bullock

Foto: Everett Collection / Shutterstock, Inc.

Hollywoods charmerende yndling Sandra Bullock vandt i 2010 en Oscar for rollen i The Blind Side. I den forbindelse bar hun en smuk kjole fra Marchesa, der osede af vintage Hollywood glamour. Hendes team havde stylet den glimtende kjole med løsthængende hår og pink læber.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2009 – Freida Pinto

Foto: Everett Collection / Shutterstock, Inc.

Den indiske skønhed Freida Pinto deltog i Oscars 2009, da hun var aktuel i filmen Slumdog Millionaire. Der var tydelige referencer til hjemlandet i hendes flotte blå kjole fra John Galliano, som var rigt udsmykket med strålende sten og perler. Disse detaljer kombineret med det asymmetriske snit gav kjolen et skær af en slags moderne sari.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2008 – Anne Hathaway

Foto: Everett Collection / Shutterstock, Inc.

En rød kjole er en evig klassiker og et hyppigt valg blandt Hollywoods stylister. En af de bedre af slagsen er Anne Hathaways smukt draperede kjole fra Marchesa, som hun bar i 2008. Med en fine roser langs brystet og skulderstroppen samt et elegant slæb udgør dette look et uforglemmeligt ’Oscar moment’.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2007 – Penelope Cruz

Foto: Featureflash Photo Agency / Shutterstock, Inc.

Penelope Cruz var iklædt pudderfarvet perfektion fra Atelier Versace, da hun betrådte den røde løber i 2007 i anledningen af sin nominering for filmen Volver. Den spanske skuespillerinde er normalt garant for et sexet look, men dette år havde hun valgt et mere elegant look med et tætsiddende liv og brusende skørt.

 

De flotteste Oscar-kjoler

2006 – Michelle Williams

Foto: Featureflash Photo Agency / Shutterstock, Inc.

Den sidste kjole i dette tilbageblik er Michelle Williams’ modige valg fra 2006, hvor hun var iført en gul kjole fra Vera Wang. Dette år var hun nomineret for sin rolle i Brokeback Mountain, hvor hun spillede over for sin ægtemand Heath Ledger, som døde to år senere.

 


 

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 11.411 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her