Logo

Traditioner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Ægte eller uægte.
En skik kan defineres som en fælles traditioner i handlingsform for alle i samfundet eller for større eller mindre grupper. Det er en aktivitet, der bliver udført efter vedi tagne forskrifter og med en sådan regelmæssighed, at den bliver en del af den sociale protokol. Når en skik bliver til en tradition, antyder det som regel en form for opgradering, fordi ordet tradition har en mere positiv klang end skik. Traditioner leder tankerne hen på en fælles fortid og dermed på oprindelighed, ægthed, stabilitet og kvalitet, noget man passer på og bevarer.
Det enkelte menneske bærer rundt på en kulturel bagage, der er overleveret igennem generationer, en bagage, der består af erfaringer, forskellige former for indlærte færdigheder, rutiner osv. Noget glemmes undervejs, mens andet føres videre til den næste generation. Der foregår en løbende udvælgelsesproces, hvor nogle ritualer og rutiner gøres til traditioner og dermed får en ny symbolsk betydning, mens andre sorteres fra.

Traditionerne ændrer sig
Som alle andre udtryksformer ændrer traditionerne sig igennem tiden og tilpasser sig den tid og det samfund de lever i. Det kulturhistoriske vandrer også hen over landegrænser og sprogskel. Men efter et stykke tid har de tilpasset sig så meget, at vi bliver forundrede over at opdage, at de i deres oprindelse ikke er danske. Påvirkninger fra andre lande og andre kulturer har aldrig været større end nu, men de har altid eksisteret.
Inden for landets grænser har man desuden kunnet iagttage en glidende udvikling bort fra regionale og til en vis grad også sociale forskelle. Det har på den ene side medført en større grad af homogenitet, men på den anden side er samhørigheden med bestemte grupper blevet tydeligere. Da hver gruppe har sin specielle måde at præsentere sig på, sin livsstil og sin livsform, er der derfor dukket nye grænser op.

Rytme i tidens gang
Ud over at traditioner bruges til at skabe tryghed og faste rammer, er de med til at give såvel et livsforløb som kalenderåret en bestemt rytme i tidens gang, en rytme der fremkommer ved hjælp af de faser, de to forløb inddeles i. Faserne adskilles fra hinanden af nogle overgangsritualer, som indgår i de traditioner, der er knyttet til henholdsvis livets og årets mærkedage.
Når det gælder et livsforløb er det overgangene fra barn til ung, fra ung til voksen, fra ugift til gift, fra at være aktiv på arbejdsmarkedet til at blive pensionist og fra at være levende til at være død. Overgangene udgør klokkeslettene på det sociale ur. Noget tilsvarende gælder for kalenderåret, hvor årstider skilles fra årstider gennem en række af mærkedage, som dermed bryder den kontinuerlige tid og skaber en vekselvirkning mellem hverdag og fridag.

Ægte eller uægte traditioner
I de sidste årtier af det 20. århundrede har der været en stigende interesse for både at bevare og at skabe nye traditioner. "Lad det blive en tradition ..." er en vending, der ikke alene bruges i privatlivet, men som også er dukket op i reklamesproget.
Det har været diskuteret, hvorvidt nogle traditioner er mere ægte end andre. Er traditioner eller ritualer fx uægte eller falske, hvis man ikke har fået dem overleveret igennem sine forældre eller bedsteforældre, men i stedet for har læst om dem i en bog, hentet inspiration til dem fra et andet land, eller er blevet instrueret i dem af præsten i forbindelse med en af livshøjtiderne. Er de uægte eller falske, hvis man ikke holder dem i hævd og følger forskrifterne nøje, eller er de blevet tømt for værdier, fordi vi har glemt, hvad de "oprindeligt" betød - for blot at nævne nogle af de spørgsmål, der har været fremme.
I stedet for at sætte spørgsmålstegn ved traditionernes ægthed, kunne man måske i stedet for betragte dem som den udtryksform, de fremtræder i, hvad enten det er hos et ægtepar, i en skole, hos en familie, på en arbejdsplads eller hos en hel nation. Man kunne se på, hvad de betyder, og hvad der gør dem til samlings punkter. For en gruppe vil det måske være vigtigt at værne om "det der var før" og nøje overholde reglerne, mens en anden gruppe vil bruge nogle af "de gamle traditioner" og måske blande dem med nogle nyere eller nogle fra et andet land. Det er ikke noget nyt, at ændre på traditionerne, sådan har det altid været om end forandringsprocessen tidligere nok har været noget mere træg og tro mod det etablerede.

Tag selv bord
Billedligt talt kan man måske sige, at traditionerne i det moderne samfund befinder sig på et stort tagselvbord, hvor de enkelte personer eller grupper kan vælge, hvad de synes bedst om. Valget viser noget om, hvilken gruppe de hører til, hvilken livsstil de vælge_ og dermed hvad det er for en identitet de bygger op. Ligesom der ikke længere findes en dansk kulturarv, findes der ikke længere en dansk identitet - selvom der måske nok er en tendens i øjeblikket til at vælge de traditioner, som kan føres tilbage til en fælles fortid. For mange især yngre mennesker gælder det i dag om at have rod i fortiden og samtidig en base i fremtiden.
Se også: Vaner og Ritualer

--

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 8.452 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os