Skudsmålsbog

Når man var blevet konfirmeret fik man en konfirmationsattest, der var betingelsen for at man kunne få en skudsmålsbog. En skudsmålsbog var nødvendig, hvis man skulle arbejde udensogns, idet den skulle vises til degnen eller klokkeren, for at man kunne blive indtegnet til den tvungne altergang. I løbet af 1800-tallet skulle en øvrighedsperson desuden bevidne, hvornår man kom, og hvornår man rejste, foruden at ens arbejdsgiver kunne skrive en anbefaling i skudsmålsbogen. Den var derfor vigtig at have, da man ellers ville være stavnsbundet til sit hjemsogn.
Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man desuden retten til at indgå ægteskab, til at være fadder og til at vidne, og man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen fængsel - "i Hullet paa Vand og Brød". Skudsmålsbogen blev afskaffet ved lov i 1921, men den var dog uofficielt allerede blevet afskaffet gradvist inden da.