Logo

Påsken

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Påske er en højtid, mange forbinder med velfortjente fridage i det tidlige forår med våde påskefrokoster, lammesteg og dejlige påskebryg. Nåh.. og så noget med æg...
Men hvad er påske egentlig? Hvorfor fejrer vi påske og hvordan gjorde man i gamle dage?
Påsken er en mindefest for Jesu lidelse, død og opstandelse.

Palmesøndag er en helligdag, som falder ugen før påskesøndag.
Påske begynder først skærtorsdag, og mange butikker har lukket ligesom langfredag. Lørdagen fejres ikke, men er en normal dag i en ferie (påskeferie).
Søndag kaldes påskedag eller første påskedag, og mandag kaldes anden påskedag.
Tirsdag er igen normal dag/arbejdsdag.

Den jødiske påske
Påske er opkaldt efter hebraisk. Det betyder egentligt 'det at gå forbi'; om jødisk fest om foråret, hvor der blev slagtet et lam. Blandt jøderne var påsken oprindelig en hjemmenes forårsfest, hvor man spiste påskelam. Senere blev den en tempelfest, der kun måtte fejres ved helligdommen. Det var årsagen til, at så mange mennesker var i Jerusalem for at fejre påsken på den dag, som vi i dag kalder palmesøndag. Da red Jesus ind i Jerusalem og blev hyldet af en stor menneskemængde.

Skærtorsdag mindes de kristne, at Jesus indstiftede nadveren - altergangen - og vaskede disciplenes fødder inden deres sidste måltid sammen. Skær betyder ren.

Langfredag var Jesus til forhør – først hos ypperstepræsterne og siden hos den romerske landshøvding Pontius Pilatus. Han blev pint og korsfæstet, og efter sin død, begravet i en klippehule.

Påskedag opdagede nogle af Jesu venner og disciple, at han ikke mere var i klippehulen.
Da var han, ifølge kilderne fra Det nye Testamente, genopstanden fra de døde.

Hvornår er det påske?
År 2005: påskedag var søndag 27. marts
År 2006: påskedag er søndag 16. april
År 2007: påskedag er søndag 8. april
År 2008: påskedag er søndag 23. marts
År 2009: påskedag er søndag 12. april
År 2010: påskedag er søndag 4. april

Påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Forårsjævndøgn er den dag, når dag og nat er lige lange. Det er omkring 21. marts.
Påskedag falder tidligst 22. marts og senest 25. april.

Påske før i tiden?
De danske påskeskikke går 1000 år tilbage og stammer fra kristendommens indførelse. Da lod man mange traditioner hedensk tid indgå i de nye kristne fester og ritualer. Selv om det gik fredeligt for sig, var det ikke altid lige nemt. Hvor forårsfesten traditionelt blev fejret ved løvspring, altså i begyndelsen af maj, blev den nu rykket tilbage til marts eller april for at indgå i den kristne påskefest. Soldyrkelse, skikken at spise ni slags grønt skærtorsdag og at spise æg er alle traditioner, som menes at række tilbage til tiden før Kristus.

Solens kraft
Man mente, at solen havde en særlig kraft, når den stod op ved forårsfestens eller midsommerfestens morgen. Da ville vand fra helligkilden få sin største helbredende kraft. Senere overførte man den tro til påskemorgens solopgang, fordi man mente, at solen dansede af glæde over Kristi opstandelse.
I mange hundrede år var påsken årets største højtid. Så selvfølgelig måtte det være netop til påske, at solen dansede.
Først i 1800-tallet mente nogle københavnere at have set solen danse pinsemorgen. Efterhånden blev det skik at festligholde solens dans pinsemorgen og så blev påskesolens dans lidt efter lidt glemt.

Skikken at spise ni slags grønt - søbekål - skærtorsdag var for at holde det onde borte og forblive sund. En anden sund påskeskik var at spise et æble på fastende hjerte påskemorgen. Så ville man undgå at få feber i det kommende år.

Også skikken at spise mange æg i påsken havde noget at gøre med sundhed. Man mente, at jo flere æg, man fik spist i påsken, desto stærkere ville ens helbred være i det kommende år.

Dekorerede æg. Siden 1600-tallet har man hørt om farvede æg. Fra samme tid stammer også skikken at "trante" eller trille æg. Skikken går ud på, at børn lader malede hårdkogte æg trille ned ad en bakke eller skråning. Når de rammer en andens æg, fanger de det og må beholde det.

Hekse og overtro
Onsdag aften før påske kaldtes i folketroen sankt skadeaften eller skærtorsdagsaften.
Man mente, at alle skaderne tog til Bloksbjerg sammen med heksene. Alt, hvad heksene kunne finde på at tage med sig – koste og ildragere, blev gemt af vejen.
Skærtorsdag mente man, at heksene ville gå i kirke. Hvem der var heks, ville så blive opdaget, hvis en person intetanende fik et hønnikeæg i lommen. Det var en ung hønes første æg.
Personen med hønnikeægget ville så kunne se, hvem der var heks, fordi heksen havde en mærkelig hovedbeklædning.
Når man var så bange for hekse og onde kræfter netop op til påske, skyldtes det, at man frygtede, at onde kræfter ville misbruge den kraft man så i påsken.
Man var bange for, at de lykkebringende, hellige kræfter fra solen og rislende kildevæld skulle blive berøvet fra en selv og falde i de forkerte hænder.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.624 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her