Logo

Konfirmation

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Ordet konfirmation kommer af det latinske "confirmatio", der betyder bekræftelse eller stadfæstelse, og det, der skal stadfæstes eller bekræftes, er dåbspagten. Betegnelsen "confirmatio" nævnes for første gang ved koncilet (kirkeforsamling) i Orange år 411.

Valg af præst
Konfirmationen finder sted, når man går i 7. eller 8. klasse. De unge kan i princippet vælge den præst, de har lyst til. Selvom en præst kun har pligt til at konfirmere dem, der bor i sognet, benytter de sig sjældent af deres ret til at sige nej, når det gælder konfirmation.
Konfirmationer finder sted om foråret og om efteråret. Flere kirker afholder konfirmation på en ganske bestemt søndag hvert eneste år. Fx vælger nogle bededag, fordi der er to fridage bagefter. Oktoberkonfirmationen ligger derimod i nærheden af efterårsferien.

Forberedelsen
Konfirmationsforberedelsen forløber over mindst 48 timer. Den kan foregå på skolerne, men det er efterhånden blevet mere almindeligt, at den foregår i et konfirmandlokale enten i kirken eller i menighedshuset. Forberedelsen består i en gennemgang af centrale dele af
den kristne tro set i lyset af de unges erfaringer. Der er ofte behov for at diskutere fx identitetsproblemer. Unge i konfirmationsalderen er ikke sjældent præget af pubertetens usikkerhed og et ønske om at blive accepteret og bekræftet. At blive voksen er både noget, der lokker, men samtidig også noget, der skræmmer.

I dag er det frivilligt, om man vælger at lade sig konfirmere. I 1995 valgte fx 86,5% at gøre det. Den eneste forudsætning er naturligvis, at man er døbt. Hvis man ikke er døbt og ønsker at blive konfirmeret, kan man med sine forældres tilladelse lade sig døbe i forbindelse med en gudstjeneste umiddelbart inden konfirmationsdagen. I 1995 blev 5% af en årgang konfirmander døbt i forbindelse med konfirmationen.

Konfirmation
Den danske kirkeordinans af 1539, som efter reformationen blev kirkens grundlov, afskaffede i princippet firmelsen, der var den før-reformatoriske konfirmation. Under pietismen kom man imidlertid på andre tanker. Et af mottoerne var at man skulle "bringe hovedet ind i hjertet".

Konfirmationen genindføres i 1736
Den 13. januar 1736 blev den før-reformatoriske dåbsbekræftelse og modtagelsen af alterets sakramente genindført ved lov for alle uanset rang. Det unge menneske skulle samtidig aflægge en tilfredsstillende kundskabsprøve for at kunne deltage i konfirmationen og dermed erhvervede borgerlige rettigheder der var nødvendige, for at de kunne træde ud i livet eller "ind i de voksnes rækker".

Skudsmålsbog
Når man var blevet konfirmeret fik man en konfirmationsattest, der var betingelsen for at man kunne få en skudsmålsbog. En skudsmålsbog var nødvendig, hvis man skulle arbejde udensogns, idet den skulle vises til degnen eller klokkeren, for at man kunne blive indtegnet til den tvungne altergang. I løbet af 1800-tallet skulle en øvrighedsperson desuden bevidne, hvornår man kom, og hvornår man rejste, foruden at ens arbejdsgiver kunne skrive en anbefaling i skudsmålsbogen. Den var derfor vigtig at have, da man ellers ville være stavnsbundet til sit hjemsogn.
Hvis man ikke var konfirmeret, mistede man desuden retten til at indgå ægteskab, til at være fadder og til at vidne, og man kunne også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen fængsel - "i Hullet paa Vand og Brød". Skudsmålsbogen blev afskaffet ved lov i 1921, men den var dog uofficielt allerede blevet afskaffet gradvist inden da.

I kirken
I kirken er der reserveret en bænk til de 5-6 nærmeste i konfirmandens familie, medmindre det er en stor kirke, hvor der godt kan være plads til flere. Konfirmanderne sidder normalt i alfabetisk rækkefølge. Ved bænkens side er der stillet en stol, hvor en kuvert med konfirmandens navn ligger, eller der er stillet stole frem i en kreds oppe ved alteret. Nogle præster vælger at anbringe konfirmanderne her og bevidst adskille dem fra deres forældre, fordi der på denne måde bliver et synligt udtryk for den selvstændiggørelse og begyndende løsrivelse fra forældrene, som konfirmationen også er et udtryk for.

Familie og bekendte
Den øvrige del af familien og bekendte må sætte sig på de ikke reserverede pladser. På grund af den store trængsel denne dag skal man, hvis man ønsker en plads, indfinde sig i god tid.
Der er ikke fastsat et bestemt antal personer pr. konfirmand, men i mindre kirker opfordrer man konfirmanderne til at indskrænke antallet af gæster i kirken til så få som muligt. Ud over forældre og søskende forventes kun bedsteforældre og faddere at deltage. I større kirker giver antallet af gæster ikke problemer.

Konfirmanderne kommer ind
Hvis konfirmanderne samles i præstegården først, går de sammen med præsten i procession fra præstegården til kirken. Kirkeklokkerne slår ni bedeslag, hvorefter orglet sætter i gang. Alle i kirken rejser sig nu op, og konfirmanderne kommer ind. I det øjeblik præsten står stille foran alteret, sætter man sig ned igen.

Det kirkelige ritual
Nu følger indgangsbønnen og den første salme, og herefter hilser præsten på menigheden med ordene: "Herren være med jer" - og vendt imod menigheden læser han op enten fra Det Gamle eller Det Nye Testamente. Imens står alle tilhørerne op, sådan som man plejer at gøre, når der læses fra Bibelen. Efter næste salme går præsten op på prædikestolen og læser evangeliet op. Så følger prædiken, kirkebøn, bekendtgørelser og til sidst den apostolske hilsen, der er et citat fra Det Nye Testamente. Derfor står man igen op under dens fremsigelse.

Konfirmanderne går op til alteret
Efter en indledende salme er sunget rejser konfirmanderne sig og går op til alteret. Det er sjældent i dag, at de unge hver især skal svare ja til hvert af trosbekendeisens spørgsmål. I stedet fremsiger de den som regel i kor:

"Vi forsager Djævlen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn, Vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra, de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen".

Konfirmationen - efter 1992.-ritualet
Derefter begynder præsten konfirmationen. Når konfirmandens navn nævnes, rejser hans eller hendes familie sig op i kirken, konfirmanden knæler efter at have modtaget sit skriftord og bliver konfirmeret med følgende ord:
"Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i dåben har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv".
Herefter sætter familien sig igen. Når alle er konfirmeret, beder konfirmanderne i fællesskab:
"Fadervor:
Vor fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn; komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; og led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen ".

Konfirmationshandlingen afsluttes med en salme, hvorunder de unge går ned og sætter sig på deres pladser. Konfirmationsgudstjenesten fortsætter herefter som en almindelig højmesse. Efter udgangsbønnen begynder organisten at spille postludium (efterspil). Alle rejser sig, og med præsten forrest forlader konfirmanderne kirken.

De fattiges mareridt
Under selve konfirmationen afspejlede konfirmandernes placering deres evner i forbindelse med overhøringen. Den bedste stod forrest og de dummeste - og som regel også de fattigste - kom til sidst. Derfor var det meget pinligt både for konfirmanderne og forældrene, hvis de heller ikke kunne bestå prøven. Oven i dette kom den økonomiske belastning, der fulgte med. Dels skulle præsten have ekstra betaling, dels kunne konfirmanden ikke komme i gang med at forsørge sig selv. Normalt var det sådan. at konfirmationen for de fleste betød, at skolegangen sluttede, og at man gik i gang med selv at tjene til livets ophold. Nogle var allerede kommet ud at tjene inden de blev konfirmeret. I stedet for løn fik de betalt deres konfirmationstøj. Forældrene, der ofte ikke boede i nærheden, deltog ikke i konfirmationen, der alene bestod af den kirkelige handling.

Kundskabsprøven afskaffes
I 1906 begyndte man rundt omkring at give de første dispensationer, således at overhøringen og konfirmationen blev adskilt. Det blev indledningen til de ændringer, der siden blev indført med den nye konfirmationsordning, loven af 1, februar 1909. Nu skulle overhøringen ikke længere være en kundskabsprøve, men en "Samtale til Opbyggelse for Ungdommen og den tilstedeværende Menighed", Overhøringen kunne efter præstens valg henlægges til en anden søndag, end den hvor konfirmationen fandt sted. Præsten kunne herefter kun forlange, at konfirmanderne opførte sig ordentligt. Han kunne ikke længere stille krav eller uddele repressalier.
I løbet af det 20, århundrede har kirkegangen været aftagende, selvom det så sent som i 1964 blev præciseret. at børnene skal deltage i søndagsgudstjenesten, mens de går til konfirmationsforberedelse, I dag administreres konfirmandernes deltagelse i kirkens gudstjeneste meget forskelligt, Den enkelte præst stiller som regel krav om deltagelse et vist antal gange i løbet af forberedelsestiden,
I 1972, hvor undervisningspligten blev udvidet fra syv til otte år, forsvandt den sidste rest af det. der forbandt konfirmationen med skellet imellem barndommen og det at være voksen.

Fotografering og videooptagelse
Når menigheden er ude af kirken, er det flere steder sådan, at præsten og konfirmanderne igen går op til alteret og stiller op til fotografering, fordi fotografering mange steder ikke er tilladt under gudstjenesten. Men billederne tages i stedet for på dette tidspunkt. Der vil som regel også være en fotograf til stede, som præsten har bestilt til at tage et fælles billede af konfirmanderne og præsten enten inde i kirken foran alteret eller udenfor.

Telegrammer
De fleste konfirmander giver hinanden telegrammer, der lægges i bunker i våbenhuset. Her kan også andre, der ønsker at aflevere telegrammer, lægge dem. Såvel telegrammer som blomster og gaver afleveres ellers i konfirmandens hjem eller, hvis konfirmationsfesten skal holdes et andet sted, på denne adresse.

Borgerlig konfirmation
En borgerlig konfirmation Er en ikkekirkelig højtidelighed for de 14-16-årige unge. Sammenkomsten, der både er for forældre og "konfirmand", består i, at en prominent person, som regel en politiker, holder en opbyggelig tale, og derefter er der musik og underholdning.
Borgerlig konfirmation afholdes både om foråret og om efteråret, altid en lørdag eller søndag formiddag. I de seneste år har under 1 % af de unge ønsket at blive borgerligt konfirmeret.
Det har "DUI-Leg og Virke", der i begyndelsen af 1970'erne overtog arrangementet fra "Foreningen for borgerlig konfirmation", taget konsekvensen af. Bortset fra i Odense og Aalborg har man fra oktober 1992 besluttet at stoppe med arrangementerne. Man vil dog prøve at finde et alternativ for de unge, der stadigvæk ønsker at markere lejligheden på en anden måde end ved konfirmation i kirken.
Der har været tale om at foreslå kommunerne at overtage traditionen, således at de unge fx blev inviteret til en reception på rådhuset, hvor de samtidig skulle have et håndtryk af borgmesteren. Det ligger dog endnu på ide-planet, så man må derfor forhøre sig i sin egen kommune, om der findes en sådan ordning.

Nonfirmation eller andre former
Den gruppe unge, der hverken ønsker en borgerlig konfirmation eller at lade sig konfirmere i kirken, holder for de flestes vedkommende en fest, der minder om de almindelige konfirmationsfester, men måske nok lidt mindre højtidelig. I 1990'erne har betegnelsen "nonfirmation" i stigende grad vundet hævd i forbindelse med alternative former for markeringer af overgangen fra barn til voksen. En del vælger fx 14-års fødselsdagen som den dag, festen holdes.
De unge, der vælger ikke at lade sig konfirmere, vil alligevel gerne fejres ikke mindst på grund af gaverne. Også i denne gruppe er der dog unge, der i stedet for festen hellere vil have en rejse af forældrene eller en anden dyr ting.

Borgerlig konfirmation
Det var "Foreningen for borgerlig konfirmation", der indtil begyndelsen af I 970'erne stod for arrangementerne i forbindelse med "borgerlig konfirmation". Den blev stiftet i 1915 under navnet "Foreningen mod kirkelig Konfirmation", men fik "af opportune grunde" sit nye navn i 1924. Foreningen ønskede at arrangere en ikke kirkelig højtidelighed for de 14-1 6-årige unge. Det var i begyndelsen udelukkende et københavnerfænomen, men skikken bredte sig efter at Danmarks.Radio i 1928 begyndte at transmittere højtideligheden til resten af landet. Allerede i 1929 stiftedes den første forening i Horsens.

En rejse eller noget helt andet
De, der vælger at lade sig konfirmere, men undlader at holde en dyr fest, får fx tilbudt en udenlandsrejse, en hest, et sprogkursus i udlandet eller en anden dyr gave i stedet for. En stor pengegave er også en mulighed.
--
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,7 (23 stemmer)
Siden er blevet set 21.323 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os