Logo

Cigarer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Rygning er usundt, siger de kloge. Men hvis man gerne vil ryge måske bare en enkelt gang ved en festlig lejlighed, som for eksempel nytårsaften ja, hvorfor så ikke prøve en ordentlig cigar?
Vælg en cigar af et ædelt mærke når det nu skal være for den ene gangs skyld.
Cigarer kan være festlige...
- og det er ikke tilfældigt, at man taler om Høj cigarføring. Se dette.
Men undersøg først om du har forstående omgivelser

Cigarens historie:
Cigaren kom til Europa fra Amerika i midten af 1700-tallet.
Ordet, på spansk: cigarro; på maya: zicar, har sin oprindelse i mayasproget og i spansk.
--

 

I 1778 etablerede Hans Petersen Smith, en fabrikation i Flensborg - den første cigarfabrik i Europa. Senere 1864 flyttede hans søn Jacob Petersen fabrikken til Fredericia under navnet J.P. Smith jun. A/S. Det var landets ældste cigar- og tobaksfabrik og eksisterede helt indtil 1982 hvor den blev en del af Skandinavisk Tobaks Kompagni, på et tidspunkt hvor sidstnævnte var i krise. I.P. Smith jun, var på det tidspunkt, landets næststørste cirgarfabrik og var i modsætning til dets konkurrenter i fortsat vækst. På et tidspunkt var I.P. Smith jun. landets største cigarfabrik, og kendt for mærker som Manne, Lille Aroma, Amulet, Smidths Årgangscerut, og Manne Corona.
(kilde: Jens Holtegaard, søn af tidligere underdirektør F. Holtegaard; I.P. Smith jun. )

-- 


At rulle cigarer var på den tid et attraktivt arbejde, ligesom det også var fint at være typograf. Fordelen var, at man kunne tale sammen, mens man arbejdede, fordi der ikke var larmende maskiner.

Det siges, at de bedste cigarer er dem som pigerne ruller på lårene i Cuba. Det skyldes ikke så meget pigernes brune lår. Derimod har Cuba verdens suverænt bedste dyrkningsområder for tobak.
De bedste plantager ligger i Vuelta-Abajo distriktet.
I USA er de eftertragtede Havanna cigarer svære at få fat i på på grund af USA's årelange handelsembargo mod Cuba.
Men de puritanske amerikanere har alligevel adopteret havanneseren, og det er ligefrem velset at ryge dem.
I Miami kan du spørge efter cigarrulleren fra La Habana. Han sidder hver dag med sine ansatte og ruller de ypperligste cigarer.

Cigarer

Når den perfekte middag skal rundes af, gøres det bedst med en god Havanna cigar. I de senere år, er cigar-rygning nærmest blevet et modefænomen, hvor selv egentlige ikke-rygere kan være med. Cigaren er med andre ord blevet en integreret del ved særlig festlige lejligheder.

Cigar

 

Fremstillling

Cigarer rulles af store stykker tobaksblade. Disse blade vokser og høstes fortrinsvis i Honduras, Nicaragua, Den Dominikanske Republik og selvfølgelig cigarens moderland, Cuba. Bladene lagres, tørres og gæres under omhyggelig overvågning. Processen kaldes fermentering og varer cirka 70 dage. Det er her tobakken og dermed den færdige cigar opbygger sin smag og karakter og der skelnes mellem europæiske cigarer og caribiske. Den europæiske er af tørcigar-typen og d ens bestanddele stammer fra Java, Brasilien og Sumatra. Den caribiske cigar bør opbevares i en fugtkasse, humidor, med en konstant luftfugtighed på 70%.

Typer

Cigarer findes i alle størrelser og former og dette er blot en kort forklaring af de forskellige typer:

Cigarillo, er lidt større end en cigaret, den vil typisk være meget kraftig og er forbeholdt den erfarne ryger.

Panatella, er slank (10 mm diameter) og lang. Betragtes ofte som en damemodel.

Corona, er mellemstørrelsen. Den har en diameter på 16 mm og er 14 cm lang.

Churchill, har en diameter på 18-19 mm. og er 18 cm lang. Typen blev fremstillet af det store cubanske mærke Romeo y Julietta til ære for Winston Churchill.

Dobbelt corona, populært kaldet den store røg, er 18-19 cm lang. Dobbelt Corona er ikke nødvendigvis stærk, men den kræver mindst en time.

Robusto, er 20 mm i diameter og har en længde på 12,5 cm. Samme nydelse som dobbelt Coronaen, men i halvt mål.

Alle de ovennævnte formater har parallelle sider. Er dette ikke tilfældet, falder cigaren ind under kategorien Figurado, hvoraf de to mest udbredte er:

Pyramide, har en markant konisk facon, tynd i hovedet og bred i foden. Pyramiden bliver stærkere og mere intens, efterhånden som den ryges, og den er absolut ikke et format for begyndere.

Torpedo, har form som pyramiden, men spidser til i begge ender. Dette klassiske format er ligeledes forbeholdt den mere øvede.

Opbevaring

Når man køber sin cigar, er den blevet opbevaret ved en temperatur og en luftfugtighed, som levende tobaksplanter befinder sig bedst i, nemlig 20 grader celcius og en luftfugtighed på 70 procent. Hvis cigaren ikke skal ryges med det samme, skal den videre opbevares på samme måde. Cigaren skal tages ud af sit hylster og lægges i en humidor. Hvis man ikke har en humidor, kan man bede om en tom cigaræske, der hvor man køber cigarer, og komme noget oasis fugtet med destilleret vand i den. Det giver den samme effekt som en humidor. Cedertræ kan anbringes omkring cigaren, hvilket forstærker cigarens smag. Forskellige cigarer opbevares hver for sig, da nogle kan være kemisk behandlede og derfor kan afgive smag.

 

Selve rygningen

En cigar bør nydes med respekt. Den fulde nydelse opnås, når man giver sig god tid og koncentrerer sig om cigaren.

Før man kan nyde sin cigar, er der flere ting, man skal gøre (og ting man ikke skal gøre).

Lad mavebæltet (den lille papirring der er om cigaren) være på. Hvis man fjerner det inden rygning, kan man ødelægge cigaren. Hvis det skal af så vent til cigaren er varm, og limen er opløst.

Lad være med at fugte cigaren inden den klippes. Tidligere suttede man på cigarens hoved, eller dyppede det let i cognac for at blødgøre dæksbladet, så ikke det flossede. I dag kommer alle cigarer fra humidorer, og de er tilpas fugtige til, at det ikke er nødvendigt at fugte dem, inden de klippes.

Klip hul i foden med en cigarsaks eller en skarp kniv i mangel deraf. Hullet skal udføres med et hurtigt, men forsigtigt klip. Klippet skal ligge, lige før hætten ender, og dæksbladet begynder, sådan at hullet er en smule mindre end cigarens diameter. Hvis hullet er for lille, vil det resultere i et dårligt træk, hvilket fører til, at tjære og nikotin vil lejres omkring hullet med en sur smag på tungen til følge. Omvendt vil et for stort hul betyde for meget og for varm røg, og smagen bliver bitter.

Klippet bør foregå med største forsigtighed, således at knæk og revner undgås.

Tænd cigaren med et stykke cedertræfinér, en gaslighter eller ubehandlede tændstikker. Anvend hverken benzinlighter, stearinlys eller almindelige glødefri tændstikker, da der er kemikalier i dem, som afgiver smag i cigaren. Tænd cigaren ved at holde den over flammen. Cigaren må ikke røre flammen, da den høje temperatur vil forkulle cigaren og give en dårlig smag. Rotér cigaren over (ikke inde i) flammen for at antænde kanten. Sug derefter forsigtigt mens cigaren holdes over flammen, og hele fladen vil være antændt. Sæt dig nu tilbage og nyd cigarens smag og aroma.

 

Smag

Den fulde aroma udvikles først efter ca. 1 cm, og varer indtil ca. 2/3 af cigaren er røget, hvorefter cigarens smag vil blive stærkere. Ryg langsomt med lette sug og undgå at cigaren brænder varm, hvilket forringer smagen. Lad asken blive 2-3 cm. lang før du forsigtigt ruller den af mod askebægeret. En lang aske afkøler røgen og forøger velsmagen. Sluk cigaren ved at lave en top af aske i askebægeret, som cigaren stilles lodret i, hvor den går ud af sig selv uden at lugte.

Undgå at cigaren går ud under rygningen. Hvis en udgået cigar genantændes, vil smagen som oftest være forringet. Tag et sug cirka en gang i minuttet, så den hverken går ud eller bliver for varm. Lad cigaren være i hånden eller askebægret i mellemtiden. Skulle det alligevel ske, at den går ud, kan du genantænde cigaren, ved at brandfladen opvarmes med en gaslighter i 10-15 sekunder, uden at der suges. Herefter pustes forsigtigt i cigaren, mens lighteren stadig holdes tændt. Efter yderligere nogle få sekunder fremkommer der en rødorange stikflamme, og cigaren er genantændt.

Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.985 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Det gode kvindehjerte er et af Vorherres mesterstykkerDet gode kvindehjerte er et af Vorherres mesterstykker - ordsprog fra NORGE
• Krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjemKrukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem - Ordsprog fra NORDEN
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
848822-07-2014 22:05:34 Sune Søndergaard
Fin beskrivelse - dog skriver I at man skal klippe et hul i foden? Så skal i lige have vendt jeres cigar om. Enden hvor cappen sidder kaldes for "hovedet" imens enden hvor cigaren tændes kaldes for "foden"
848902-10-2012 18:48:14 anders smedegaard
jeg runder snart de 50år det har taget mig ca.10år at få et man kan kalde det et erotisk forhold til denne CIGAR jeg fandt en skøn tobaks-butik der hedder tobaks-hjørnet på gl.kongevej for tiden har han en moduro robusto til en hver penge-pung det er lang tid siden jeg har haft så vidunderlig oplevese jeg glæder mig til at høre hvad mine ligesindet siger til den.
849020-12-2011 00:26:31 Jeppe Jeppesen
Hvor mange mm i diameter vil I anbefale at man skal klippe/skære af cigaren? (jeg vil helst have den bedst mulige oplevelse..)

-->
Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os