Logo

Bryllupsskikke og traditioner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Ankomst til kirken
Bruden ankommer til kirken med den person, der skal føre hende op til brudgommen, tidsnok til, at hun præcist på klokkeslættet for brylluppet kan træde ind l kirken. Bruden følges normalt af sin far, men hvis , han er død eller af en eller anden grund ikke kan være til stede, overtager den ældste bror eller en anden mandlig slægtning denne rolle.
I det øjeblik dørene åbnes ind til kirken, sætter orglet i med et forspil (præludium), bryllupsgæsterne rejser sig, og bruden føres ind i kirken. Den person, der fører bruden, har hende de fleste tilfælde på sin højre side. Oppe i koret sætter bruden og den person, der har ført hende, sig på stolene i venstre side, bruden nærmest alteret. Alle sætter sig nu ned igen - uden man behøver at afvente orgelmusikkens ophør.
Når det er faderen eller et andet mandligt medlem af familien, der skal føre bruden op, er det en reminicens af, at et bryllup endnu i første halvdel af det 19. århundrede var en aftale, der blev indgået imellem to slægter. Brudens far gav som repræsentant for sin slægt sin datter bort og fik til gengæld en modgave.
Selvom det blev kaldt for brudekøb, var der dog ikke tale om, at det skulle opfattes som en købekontrakt. Der var i stedet for tale om, at bruden og hendes slægt blev bundet til brudgommen og hans slægt, fordi de havde modtaget hans gaver.
Brudgommen ankommer sammen med sin far eller sin forlover til kirken mindst 20 min. før højtideligheden. I kirkens kor er der placeret 4 stole, to stole i højre side og to stole i venstre side. Brudgommen, der på vej op ad kirkegulvet går på faders eller forlovers højre side, sætter sig på stolen nærmest alteret l højre side af koret. Faderen eller forloveren sætter sig på stolen ved siden af.
Når bruden ankommer, kan brudgommen gå sin brud et par skridt i møde, hilse på hende og hjælpe hende på plads.

Afslutning i kirken
Efter sidste salme går præsten ned og lykønsker brudeparret, samtidig med at han overrækker dem vielses- attesten. Herefter sætter orglets efterspil (postludie) i gang, og brudeparret går langsomt ud af kirken, sådan at brudgommen har sin brud på sin højre hånd. Som postludium vælger de fleste bryllupsmarchen af F. Mendelssohn-Bartholdy.

Bekostning
Traditionelt har det været brudens forældre, der skulle afholde udgifterne i forbindelse med deres datters bryllup, men i de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at udgifterne deles imellem de to hold forældre. Det er heller ikke ualmindeligt i dag, at brudeparret, der jo i mange tilfælde har boet sammen inden brylluppet og begge måske er færdigt uddannede og har et arbejde, betaler en del af gildet eller selv betaler det hele. Begrundelsen for, at det var brudens forældre, der skulle betale gildet, er i øvrigt også forsvundet. Sagen var den, at brudgommens forældre bekostede en uddannelse til deres søn. Pigens forældre havde ikke disse udgifter, fordi hendes fremtid var at blive gift og dermed forsørget. På denne måde blev deres andel af det unge pars økonomiske fundament at bekoste bryllup og udstyr.

Bordplan
l familielivet afhænger den enkeltes "rang" eller "finhed", og dermed placering ved bordet, først og fremmest af, hvor nært beslægtet vedkommende er med festens midtpunkt, samt af alder: Jo ældre des finere. Mange tager dog også hensyn til gæsternes indbyrdes forhold til hinanden, deres interesser, evne til at kommunikere osv.
Brud og brudgom går enten først eller sidst til bords. Bordet til bryllupper har som regel form som en hestesko, og brudeparrets plads er da midt for ved den langside, der forbinder de to paralleltstillede borde. Det er måske sidste gang, de får hinanden til bords til en festlig lejlighed, da det jo her i Danmark er almindeligt, at ægtefolk ikke sidder sammen ved selskaber.
På brudens højre side sidder hendes far. Han har brudgommens mor til bords. På gommens venstre side sidder brudens mor, og hun har brudgommens far til bords. Hvis en eller flere af brudeparrets forældre ikke er tilstede ved brylluppet, indtages deres pladser af den nærmeste mandlige eller kvindelige slægtning. Endelig skal præsten, hvis han eller hun er inviteret med til brylluppet, sidde ved siden af forældrene. Forloveren har ingen speciel placering. Herefter følges de ovenfor nævnte almindelige placeringsregler.

Brudebuketten
Brudebuketten skal brudgommen sørge for. I dag, hvor der lægges så stor vægt på at kjole, tilbehør og farver skal gå op i en højere enhed, er det dog mindre hans egen smag, der er afgørende for, hvordan brudebuketten kommer til at se ud. Det er snarere de dessiner, han har fået af bruden eller hendes mor. l forbindelse med brudebuketten er mange opmærksomme på, at blomsterne og deres farver har en symbolsk betydning, et blomstersprog.
Der er en del overtro knyttet til brudebuketten. Hvis blot en af blomsterne visner, før bruden er kommet ud af kirken, får brudeparret ulykke. Det er også vigtigt, at brudebuketten ikke sættes i vand, fordi det er ensbetydende med, at parret vil få et kort ægteskab.
Den mest ud bredte overtro i forbindelse med brudebuketten er troen på, at den af de unge ugifte piger, der griber brudebuketten, hvis altså bruden kaster den ud iblandt dem, vil blive den næste, der skal giftes.
Endelig kan bruden også lægge sin brudebuket på en slægtnings grav. Det er i tidens løb blevet forbundet med noget lykkebringende, måske fordi det altid er godt at stå på en god fod med de afdøde.

Bruden bæres over dørtærsklen
Tidligere opfattede man dørtærsklen til det sted, brudeparret skulle sove, om skellet imellem det gamle og det det nye liv, og netop her var dæmonerne særlig farlige - specielt for bruden. Ved at blive løftet undgår bruden derfor at træde på det farlige sted.
Det er det samme, der gør sig gældende nytårsaften kl. 24.00, hvor mange mennesker hopper ind i det nye år - for netop på samme måde at undgå at træde l skellet imellem det gamle og det nye år.

Bruden må ikke se brudgommen
Når bruden har fået sin brudekjole på, må hun ikke se brudgommen førend i kirken. Ellers varsler det ulykke.

Brudepiger og -svende
Brudepiger og -svende er i dag som regel børn. De følger umiddelbart efter bruden, når hun går op ad kirkegulvet, eller går foran, fordi de f.eks. skal strø blomster. Antallet kan variere fra en og opefter. Det er alene pladshensynet, der sætter grænser for, hvor mange, der kan være. Brudepiger og -svende havde før i tiden samme funktion som forloveren, de skulle være bryllupsvidner.

Brudevalsen
Når der spilles op til dans, kan ballet åbnes enten af bruden og hendes far inden brudeparret danser brudevalsen, eller det kan åbnes med at brudeparret danser brudevalsen (Niels W. Gade). De danser som de eneste på dansegulvet, mens gæsterne slår kreds omkring dem, samtidig med at de klapper i takt til musikken.
Kredsen gøres mindre og mindre, så brudeparret bliver skubbet ind imod hinanden. Til sidst når de kysser hinanden, kaster gæsterne ris over dem. Det er en almindelig regel, at brudevalsen skal danses inden kl. 24.00. Umiddelbart efter rives først brudens slør i stykker, hvorefter brudgommen får klippet et stykke af sine sokker eller sit slips.

Bryllupskagen
Når middagen er slut serveres der kaffe. Her er der ingen bordplan, gæsterne kan sætte sig, hvor de har lyst. Foruden almindelige småkager har kransekager med et brudepar på toppen i mange år været det traditionelle tilbehør til kaffen. Men mange steder er den begyndt at blive trængt bort af bryllupskagen.
Inspiration til bryllupskagen har vi hentet i England, USA og Sydeuropa, hvor det simpelthen var og er festens højdepunkt, når bruden med gommens hånd ovenpå sin skærer kagen for, og de spiser de første to mundfulde af samme stykke. Derefter skal helst alle gæster smage kagen, fordi det varsler ulykke for såvel gæster som brudepar, hvis blot en enkelt ikke spiser af kagen.
En bryllupskage skal være bagt af det fineste mel og fuld af gode sager som nødder, mandler, marcipan, chokolade, honning osv. Jo større jo bedre, og specielt jo højere jo bedre. Kagens ingredienser er symbol på frugtbarhed i overflod, og dens kvalitet og størrelse er ligefrem proportional med den lykke, den vil bringe.
Alexborg.dk kan levere en romantisk, skøn og uskyldshvid 3-etagers bryllupskage - smukt dekoreret med marcipanroser og brudepar.

Bryllupsrejse - hvedebrødsdage
Vælger man at tage på bryllupsrejse, står rejseselskaberne med masser af tilbud, men der er også en del, der vælger selv at tage en tur til Paris, byen der stadigvæk forbindes med det at være nyforelsket.
Tiden efter brylluppet har fra gammel tid været betegnet som hvedebrødsdage eller honningmåned.
Hvedebrødsdage betød egentlig dage, hvor man (kun) spiste hvedebrød, og som derfor betragtedes som festdage. I denne forbindelse betyder de en lykkelig, behagelig tid eller gyldne dage, og det er jo netop, hvad ægteskabets første glade tid gerne skulle være.

Eftermiddagsbryllup
Når vielsen i kirken foregår kl. 15.00 eller senere, kaldes brylluppet et eftermiddagsbryllup.

Efternavn
I dag medfører ægteskab ikke, som det var tilfældet tidligere, at bruden automatisk får mandens efternavn. Begge parter beholder derimod deres respektive efternavne, med mindre de overfor vielsesmyndigheden skriftligt meddeler, at de ønsker at bruge enten gommens eller brudens efternavn. Ægtefællerne skal give hinanden tilladelse til et evt. navneskifte.

Espalier
Udenfor våbenhuset i kirken forekommer det, at f.eks. kolleger eller sportskammerater danner et espalier, der afhængigt af hvilken erhvervsgruppe eller sportsgren enten bruden eller brudgommen tilhører, former espalieret med nogle genstande herfra. Det kan f.eks. være årer, grydeskeer, potter eller geværer.

Festlokaler
Reserver festlokaler i god tid før brylluppet på Alexborg.dk. Der er mange forskellige lokaler at vælge imellem.
Vi kan tilbyde en romantisk hvid bro og et flot hvidt blomsterespalier.

Forlovelse
Da forlovelser ikke har haft nogen juridisk betydning siden 1969, behøver man ikke forældrenes tilladelse til at forlove sig. Det behøver man derimod, hvis man ønsker at blive gift og ikke er fyldt 18 år. I dag er det sådan, at mange først forlover sig, når datoen for brylluppet er fastlagt. Der er ikke længere brug for den lange forlovelsesperiode til at samle udstyr i, fordi de fleste par allerede er flyttet sammen.
Selvom forlovelsen altså ikke har nogen retslige konsekvenser, vælger mange alligevel at forlove sig, fordi det enten giver forholdet højere status, er en slags hensigtserklæring, de synes er romantisk, eller fordi de ikke mener, at optakten ti l deres kommende ægteskab vil være helt rigtig uden.

Forlover
Brudgommens forlover er i dag meget ofte en af hans nærmeste venner, som skal varetage nogle praktiske opgaver, f.eks. at holde ringene.
Brudens forlover er normalt hendes far, eller hvis han ikke kan være tilstede, en bror eller et andet mandligt familiemedlem. Oprindeligt var forloverne egentlige bryllupsvidner, men i dag har de ingen juridisk betydning.

Formiddagsbryllup
Når vielsen i kirken foregår før kl. 15.00, kaldes brylluppet et formiddagsbryllup.

Fotografen
På vejen fra kirken til festlokalerne skal brudeparret som regel fotograferes. I de senere år er det til dette formål blevet meget almindeligt at leje hvide, sorte eller lyserøde limousiner, en hestedroske, en karet trukket af et hesteforspand eller lignende køretøjer. Imens brudeparret er hos fotografen, drager gæsterne afsted til festadressen. Her får de ofte en drink, medens de venter på brudeparret.

Frieri
Selvom det i mange tilfælde er pigen, der tager initiativ til et fast parforhold, er det stadigvæk manden, der forventes at fri.
Den traditionelle måde at fri på er at lægge sig ned på det ene knæ og fri. Som regel er der også en gave med i spillet f.eks. en eller flere roser. Netop l disse år, hvor romantikken blomstrer, er der flere eksempler på, at den vordende gom har sat fantasien i sving og fundet på nye måder at fri på.
Der findes dog én dag hvert fjerde år, hvor kvinden har lov til at fri, og det er på skuddagen den 24. februar. Den eftertragtede kan dog sige nej, men det indebærer, at han skal give en gave.
Den traditionelle gave er 12 par handsker, 12 par silkestrømper eller en fin kjole.

Frokost
Inden for det gængse mønster vælger nogle par et formiddagsbryllup efterfulgt af en frokost på restaurant for den nærmeste familie og en mere utraditionel fest for familie, venner og bekendte i deres eget hjem om aftenen. Festen i hjemmet om aftenen indeholder på trods af sin løse struktur også elementer som bryllupskage, brudevals, riskastning, iturivning af slør samt ituklipning af sokker og slips. Talerne vil derimod l de fleste tilfælde være henlagt til frokosten.

Gaver
Bryllupsgaver hører til det faste inventar af næsten rituelle handlinger ved et bryllup. Alle gæster skal give brudeparret en gave, medens andre, der ikke er inviteret, kan gøre det. Gaverne lægges frem på gavebordet, og ofte har brudeparret på forhånd aftalt med enten en af deltagerne eller en af dem, der hjælper til ved festen, at de sørger for at pakke gaverne ud. Dette kan ske medens brudeparret er hos fotografen eller under middagen.
Hvis brudeparret selv ønsker at pakke gaverne ud, sker dette normalt efter middagen og inden kaffen. Blot skal alle gaverne være pakket ud, inden festen er slut. Evt. pengegaver lader man dog blive liggende i kuverten.
Gavebordet bugner som regel af udstyr til hjemmet. l dag har mange en praktisk indstilling til det med gaverne. De laver simpelthen en ønskeliste, der administreres af en bestemt person, som de henviser til, når de bliver spurgt ud om ønsker. Vedkommende holder styr på, hvem der giver hvad. Der findes også forretninger, der tilbyder at gøre dette, en skik der i de senere år er kommet til Danmark fra udlandet.
Det er god tone, at brudeparret sender et personligt takkekort til alle dem, der har givet gaver, blomster e.l. Takkekortet skal - afhængig af om de er på bryllupsrejse eller ej - sendes 1-2 uger efter brylluppet.

Indbydelser
En indbydelse til et bryllup skal være skriftlig og udsendes l god tid, d.v.s. 4-5 uger før festen skal finde sted ler skal være klar besked om dato, klokkeslæt, sted og påklædning. Der skal også stå, at det er i anledning af det pågældende pars bryllup. Invitationen skal underskrives af den eller de, der afholder (betaler) brylluppet. l dag, hvor udgifterne som regel deles imellem de to hold forældre og brudeparret selv, underskriver brudens forældre invitationerne til dem, de inviterer og tilsvarende for brudgommens forældre og brudeparret.
En af de første skriftlige invitationer, vi overhovedet kender, blev i øvrigt udsendt i forbindelse med et bryllup. Det var da Christopher af Bayern, Konge af Danmark og Norge, blev gift ned Dorothea af Brandenburg l445.

"JUST MARRIED"
Nogle brudepar indleder færden til bryllupsnatten i en dekoreret bryllupsbil. I de tilfælde, hvor venner og familie har været i gang med at pynte bilen, venter den udenfor f.eks. overmalet med røde læbestifthjerter eller med lyserøde sløjfer og et skilt, er har til hensigt at påkalde sig omgivelsernes opmærksomhed.
Af samme grund kan der også være bundet en snor fuld af konservesdåser og flere andre skramlende genstande fast i bilen, så det rigtigt kan larme, når de kører afsted. Før i tiden havde larmen en anden og vigtigere funktion end den at påkalde sig omgivelsernes opmærksomhed, den skulle skræmme de onde dæmoner bort.
Man har også brugt at binde en sko i snoren efter bilen, men endelig en højre sko, fordi det betød lykke. At smide en gammel sko efter en, mente man l almindelighed bragte lykke, specielt hvis man skulle på jagt eller ud at rejse. Og et brudepar skulle jo i dobbelt forstand ud at rejse, dels den konkrete bryllupsrejse, og dels i mere overført forstand, på den rejse, der skulle føre dem sammen igennem livet.
Klippe brudgommens sokker eller slips i stykker
Skikken med at klippe et stykke af brudgommens sokker eller slips i stykker er af nyere dato, og det vil sige fra det 20. århundrede. Det foregår umiddelbart efter brudevalsen og efter at gæsterne har forsøgt at rive stykker af brudens slør.
Tanken bag denne skik er, at man ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sine hoser grønne hos en anden kvinde.

Kysseritualer
Siden begyndelsen af 1970'erne har det været skik, at man under bryllupsmiddagen har slået med skeerne i bordet eller på glassene for at få brudeparret op at stå på stolene og kysse hinanden, og i de aller seneste år at få bruden til at rejse sig og vise sit strømpebånd.
En ny variant af skikken forekommer, når brudgommen går på toilettet. Da rejser alle herrerne i selskabet sig op og går op og kysser bruden, og omvendt, hvis det er bruden, der går på toilettet.

Marskaller
Repræsentanter for brudens familie, de såkaldte marskaller, skal indfinde sig i kirken i god tid, så de kan være gæsterne behjælpelige med overtøjet og med hensyn til at anvise pladser.

Morgengave
Når de nygifte vågner morgenen efter brylluppet, er det igen blevet almindeligt, at de skal forære hinanden en morgengave, med mindre de indbyrdes har aftalt at undlade at gøre det.
Tidligere var det kun bruden, der fik en morgengave, men i dag, hvor mange brude er selverhvervende kvinder, er de jo i lige så høj grad i stand til at give en gave, som deres tilkommende er det.
I oldtiden og middelalderen bestod morgengaven af de værdier, som man i forbindelse med forlovelsen havde aftalt, at brudgommer skulle give brudens slægt. Men efterhånden som trolovelsen holdt op med at være juridisk gyldig, og det alene blev vielsen i kirken, der blev den ægteskabsstiftende handling, forsvandt brudeprisen ud af både de kirkelige og de verdslige love. Skikken holdt sig derimod gennem lange tider som morgengave og vedblev, selvom den jo ikke længere var lovbunden, at blive betragtet som brudens særeje. Det var vigtigt for en hustru at være sikret med særeje, hvis ægteskabet forblev barnløst. Helt frem til 1845 ville hun nemlig ellers ikke kunne arve noget efter sin mand, hvis han døde.

Musik
Musik kan være såkaldt "levende musik" bestående af en til fem personer, der spiller, dels mens man spiser, og dels til dansen bagefter. Meningen med den levende musik er at skabe den bedst mulige stemning. Musikeren har ansvaret for at festen ikke går i stå, at stemningen hele tiden stiger, og at der ikke opstår pinlige pauser. Og de styrer sammen med serverings- og køkkenpersonalet, og en eventuel toastmaster, hvornår hvilke sange skal synges.
Musikken kan også være på CD eller bånd, der i de fleste tilfælde først spilles, efter man har spist. Nogle vælger at leje en jukeboks eller et diskotek til lejligheden, hvor der foruden dansemusikken også kan spilles dinnermusik og naturligvis brudevalsen.

Placering i kirken
De første bænke er normalt reserveret til den nærmeste familie, med mindre der er stillet stole frem i koret. Den traditionelle placering indebærer, at brudens familie sidder til venstre for alteret og gommens til højre. Hvis det skal gå meget korrekt og formelt til, skal kvinderne sætte sig i "spindesiden", d.v.s. i venstre side, når man har front imod alteret, og mændene omvendt på "sværdsiden", som jo så er højre side. I øvrigt er det ikke god kirkeskik at gå rundt i kirken og hilse på gæsterne.
De af parrets pårørende og venner, der ikke skal deltage i festlighederne bagefter, men som gerne vil til "globryllup", kan tage plads i den øvrige del af kirken.

Polterabend
Polterabend er en fest, der bliver arrangeret og bekostet af vennerne til et vordende brudepar. Den afholdes i de fleste tilfælde mindst en uge før brylluppet. l festen indgår der en række af helt faste elementer: Offeret, den vordende brud eller brud- om, skal kidnappes eller uden at vide det lokkes med til festen, det skal klædes ud og udsættes for forskellige mere eller mindre behagelige prøvelser, bespises og ofte drikkes fuld. Det hele fotograferes eller optages på video, hvorfor en collage med billederne eller en videofilm udgør én af vennegaverne til brylluppet.
Tidligere foregik en Polterabend aftenen før brylluppet, og formålet med den var at sikre det vordende ægtepars lykke ved at skræmme poltergejsterne ud af deres hus. Bagefter gik man ud og drak et glas vin sammen.

PÅKLÆDNING
Brudens udstyr
Bruden kan være iført almindeligt festtøj, men hvis hun er iført en hvid brudekjole, adskiller hendes dragt sig fra alle andre, og det er kun i forbindelse med sit eget bryllup, at en voksen kvinde bærer en sådan type dragt.
I dag er brudekjolens udseende mere eller mindre løsrevet fra moden. Der lægges i stedet for vægt på, at den er romantisk, ja næsten prinsesseagtig. På hovedet kan bruden enten bære et slør, en hat, et diadem eller blomster. Sløret bæres dog fortrinsvis af den brud, der gifter sig for første gang.
Det er til bruden de fleste symboler er knyttet. I dag har mange glemt symbolernes oprindelige betydning, men det gør dem ikke mindre vigtige. De hører nemlig til det sæt af ritualer og skikke, der tilsammen skaber "et rigtigt" bryllup.
Brudekjolen skal være ny og ren og uden lapper. Den må ikke sys af bruden selv, for lige så mange sting, hun syer på kjolen, lige så mange tårer vil der komme i ægteskabet. Endelig må den først gøres færdig, umiddelbart før bruden kører til kirken.

Brudeskoene
Man må gerne låne brudeskoene af en anden, og man må ifølge overtroen også gerne bruge et par af sine gamle sko. Derimod må brudgommen ikke købe brudesko til sin tilkommende, for så vil hun løbe fra ham. Hvis bruden køber nye sko, skal hun passe godt på dem. For hvis de går i stykker, sker det samme med ægteskabet.
Skikken med at købe brudesko for kobberenører var meget udbredt l 1950'erne. l 1992 er den blevet genoplivet med de nye 25-ører, men den synes dog endnu ikke at være særlig udbredt.
Kobbermønter har altid været betragtet som lykkebringende, hvad der sandsynligvis er årsagen til, at netop brudeskoene skulle købes med disse mønter. Tidligere skulle man desuden helst betale kærlighedsgaver med kobbermønter for at holde onde ånder - og uheldig indflydelse i det l hele taget - borte fra forholdet mellem forlovede eller ægteviede.

Myrterne
Det er stadig almindeligt at bære en myrtekrans sammen med brudesløret. Nogle brude har myrteblade fæstnet til brudekjolen, og hos andre hænger de som nogle dekorative ranker fra brudebuketten.
Myrter, der symboliserer jomfruelighed og kyskhed, var indviet til kærlighedsgudinden Afrodite, hvilket også var tilfældet med rosmarin, der er symbol på bestandighed. Både myrter og rosmarin er blevet brugt i brudekranse.
Noget gammelt, noget nyt..
Something old
something new
something borrowed
something blue
- and a sixpence in your shoe

Selvom vi har lært dette vers af englænderne, kender vi til de samme ting i Danmark.
Bruden er på vej ind i en ny epoke af sit liv, derfor skal alt, hvad hun har på, være nyt på nær to ting. Hun skal nemlig også have noget gammelt og noget lånt på sig. Den gamle ting skal minde hende om hendes tidligere tilværelse, hvorimod den ting, hun låner af en gerne lykkelig gift veninde, repræsenterer den kreds, hun fremover vil tilhøre. Endvidere skal hun bære noget blåt på sig, fordi den blå farve symboliserer bestandighed i ægteskabet. I dag sørger de fleste danske brude for at have et blåt strømpebånd på. Og med en mønt i skoene vil hun ikke komme til at mangle penge.
I følge folketroen skal bruden desuden også helst bære noget rødt på sig, dels fordi rødt værner imod ondt, og dels fordi rødt er kærlighedens farve.

Sløret
Sløret symboliserer renhed, uberørthed og jomfruelighed. Måske er det derfor, at slør oftest kun anbefales til den kvinde, som er ung, og som skal giftes første gang.
I Danmark er det at bære slør i forbindelse med bryllupper en relativ ny foreteelse. Den første beretning om et brudeslør herhjemme er fra 1814. Det at bære slør har i nogle af de sydeuropæiske lande også været brugt for at beskytte bruden imod ondt.
I kirken løftes brudesløret for at gommen kan kysse bruden, når vielsen er afsluttet, og bagefter sætter parret sig ned på de to stole i venstre side, gommen nærmest alteret.
Når brudeparret under festen har danset brudevals, river gæsterne sløret l stykker. Det svarer til, at man i gamle dage tog brudekronen af bruden og erstattede den med konehuen. Det er også udtryk for en symbolsk deflorering.
Der er en del overtro knyttet til brudesløret. For bruden gælder det, at jo mere sløret bliver revet i stykker, des mere held vil hun få. Omvendt bringer det gæsterne lykke, hvis det lykkes dem at få fat i et stykke af sløret.
Tidligere mente man også, at sløret havde en helbredende virkning, hvis man anbragte det oven på det syge sted, eller at kvinden ville få magten i huset, hvis sløret kom til at slæbe hen over brudgommens fødder, mens parret stod foran alteret.

Brudgommens udstyr
Hvis det er et formiddagsbryllup, er brudgommens formelle påklædning jaket med grå vest, eller blåt eller gråt tøj. Er det et eftermiddagsbryllup, er han derimod i kjole og hvidt eller mørkt tøj, men aldrig smoking, hvis det skal være korrekt. Smoking er ikke en påklædning, der bæres i kirken.
Det er en festdragt, der bæres efter kl. 17.00. I knaphullet vælger mange at sætte en blomst af samme slags, som indgår i brudebuketten.
Hvis brudgommen er i kjole og hvidt skal han bære en hvid butterfly, ellers slips, der passer til tøjet. Han kan evt. bære høj hat. Ringene har han i højre jakkelomme, hvis han ikke har overladt dem til forloveren.

Gæsternes påklædning
Med mindre andet er anført på invitationen, følger herrernes påklædning de samme regler, som dem, der gælder for brudgommen. Hvis nogle af de mandlige gæster eller brudgommen ønsker at bære smoking til festen, er det ikke ualmindeligt, at de skifter tøj på vej til festen.
For kvindernes vedkommende, kan det være vanskeligere at afgøre om de f.eks. skal være iført kort eller lang kjole. Men festtøj skal det naturligvis være, blot må ingen af de kvindelige gæster - bortset fra brudepigerne - bære hvidt, fordi det traditionelt er brudens farve. I øvrigt er det en gylden regel, at man i tvivlstilfælde jo altid kan ringe og spørge.

Reception
En reception kan erstatte den mere traditionelle bryllupsfest, eller den kan kombineres med den eller med en bryllupsrejse.
De der vælger at holde en reception, inviterer som regel rigtig mange. Ud over familien og de nærmeste venner, inviteres også lidt mere perifere venner, naboer, kolleger, sportskammerater. Alle skal have en gave med. Her gælder de almindelige regler, at hvis man ikke tilhører de nærmeste, kan man give blomster, vin eller en mindre gave.
Mange vælger - også i de tilfælde, hvor der skal være en traditionel festmiddag senere på dagen - at servere bryllupskagen til receptionen. Der kan godt være taler, men som regel er der ingen sange. Brudeparret danser også brudevalsen, hvor gæsterne jo så får lejlighed til at kaste ris over dem. Musikken kan være CD, bånd eller levende musik. Receptionen varer normalt et par timer, hvilket allerede er angivet på indbydelsen.
Hvis man holder reception og festmiddag om aftenen, forløber festen som en traditionel bryllupsfest. Et alternativ til at holde reception og festmiddag, er at brudeparret tager på bryllupsrejse umiddelbart efter receptionen og altså springer den traditionelle bryllupsfest helt over.

Ringe
Det at udveksle ringe hører ikke med til vielsesritualet, derfor aftaler man med præsten, hvornår i forløbet denne handling skal finde sted. Som regel foregår det umiddelbart efter tilspørgelsen, og efter at parret har givet hinanden hånden på, at de vil holde det, de netop har lovet.
Ringene hørte oprindeligt til forlovelsesritualet. De afløste efterhånden de fæstensgaver, det vordende brudepar gav hinanden, når de med slægten som vidne gav hinanden "ja-ordet"
Skikken med at anvende en ring som det synlige symbol på, at man havde indgået en aftale, kom først til Norden l første halvdel af 1300-tallet. Den kom fra Middelhavslandene, vor den havde været brugt længe før kristendommen. Det var den katolske kirke, der søgte at få afskaffet fæstensgaver ved trolovelsen og få dem erstattet med udvekslingen af ringe. Skikken bredte sig kun langsomt, bl.a. fordi ringen som symbol på troskab i kærlighed ikke var kendt l Norden. Her anvendte man en knyttet knude som symbol, eller en rund mønt - helst af guld - som man brød over i to halvdele. Hver af parterne skulle så have sin halvdel.

Ringfinger
Da skikken med at udveksle ringe endelig var blevet almindelig, fik man problemer med, om det var højre eller venstre hånds fjerde finger, der skulle være ringfingeren. l følge en ældgammel anskuelse, der havde fået yderligere vægt, fordi den var blevet antaget af kirkens mænd, skulle ringen sættes på venstre hånd, til hvis ringfinger, der mentes at gå en åre lige fra hjertet.
Men dette kom i strid med, at ringen som trolovelsestegn selvfølgelig burde anbringes på den hånd, med hvilken troskabsløftet blev afgivet, og det var jo højre hånd.
Også i dag hersker der tvivl, om det er venstre eller højre ringfinger, det et "den rigtige". De fleste vælger venstre finger til trolovelsesringen og højre til vielsesringen. De færreste anskaffer sig dog i dag både forlovelsesringe og vielsesringe, istedet flytter de ringen fra venstre ringfinger til højre, når de bliver gift.
Men en ting er sikkert, hvis man tager sin forlovelsesring af, skal man passe på ikke at tabe den, for det varsler nemlig ulykke.

Ris
I løbet af et bryllup kan brudeparret nå at få kastet ris over sig 3 gange. Første gang når de kommer ud fra kirken, næste gang når de kysser hinanden i forbindelse med brudevalsen, og sidste gang når de forlader festen. jo Risene blev først indført i Danmark i forrige århundrede. Før den tid brugte man simpelthen korn, der jo besad den samme kraft, fordi korn eller frø ligesom ris i sig selv rummer kimen til en ny spire.
Skikken med at kaste noget efter brudeparret, for på den måde at overføre kraften fra det, man kaster efter dem til selve brudeparret, kan føres helt tilbage til både de gamle romere og grækere. De sidstnævnte nøjedes ikke med at kaste korn, men hældte en blanding af figner, dadler, nødder og småmønter ud over brudeparret.
Man er i de senere år blevet opmærksom på, at fuglene bliver syge af at spise de mange ris, der ligger uden for kirkerne. Og da korn eller frø jo er lige så fulde af kraft som ris, betyder det ikke noget, at man tager lidt hensyn til fuglene og i stedet for ris bruger fuglefrø til at kaste efter brudeparret.
Vær opmærksom på at flere festlokaler og taxi ikke tillader ris indendøre og at andre skriver 500 kroner på regningen, for ekstra rengøring.

Salmer
De mest almindelige bryllupssalmer er "Det er så yndigt at følges ad". "Jeg ved en blomst", " Den signede dag med fryd vi ser", "Jert hus skal I bygge" samt nogle mere årstidsbestemte salmer og sange som "l al sin glans nu stråler solen", "En yndig og frydefuld sommertid" og "Den yndigste rose er funden".

Salt, brød og penge
En pakke med salt, brød og penge skal helst anbringes i et skab i de nygiftes hjem, da parret så aldrig vil komme til at mangle noget. Det er om regel en af mødrene eller bedstemødrene til det unge par, der har sørget for det. Saltet virker imod ondt, brødet symboliserer frugtbarhed og penge rigdom.

Taler og sange
Først byder værten, der i dag ikke nødvendigvis behøver at være brudens far, gæsterne velkommen og udbringer en skål for brudeparret. Hovedtalen, der også er den første, holdes af brudens far. Hvis han ikke er til stede, holder brudens mor eller en af de nærmeste slægtninge denne tale. Talen afsluttes med en skål for brudeparret, hvor alle undtagen brudeparret rejser sig
Brudgommen er den næste taler. Sådan var det ikke tidligere, hvor han var den sidste. Hans tale er henvendt til bruden og især til hendes familie. Den afsluttes med en skål til forældrene og det hjem, hun forlader. Her behøver gæsterne ikke rejse sig, da det jo ikke er brudeparrets skål. dernæst følger forlovernes taler. Hvis det er fædrene, der er forlovere, springes brudens far over, fordi han jo allerede har talt. Derfor er det så brudgommens far, der står for tur, og han skal efter traditionen tale for bruden. Hvis bruden ønsker at holde tale, er det hendes tur nu, og herefter er ordet frit.
Rækkefølgen af taler og sange følger nogenlunde de regler, der gælder m.h.t. placeringen ved bordet, jo tættere relationer man har til brudeparret, des tidligere befinder man sig talerækken.
Det samme gør sig i øvrigt også gældende m.h.t. den rækkefølge, som sangene skal synges i.
Hvis der er en toastmaster, vil han eller hun sørge for, at taler og sange kommer i den rigtige rækkefølge. Ellers er det en almindelig regel, at talerne bør vente til hovedretten er budt første gang, og de fleste gæster mere eller mindre har spist op.
Man må heller ikke holde tale, hvis der netop er serveret varm mad eller for den sags skyld koldt, hvis der f.eks. er tale om is.
Til gengæld må ingen af de øvrige gæster spise, drikke eller snakke, mens der bliver holdt tale, ligesom de også bør undlade at ryge.

Udsmykning af kirken m.m.
Selve vielsen i folkekirken er gratis, hvorimod de udgifter, der er forbundet med pyntning af kirken og visse steder organist, forsangere og kor påhviler brudeparret. Man kan stadig få kordegn eller klokker til at foretage det praktiske mod godtgørelse. Undertiden er det dog brudeparrets venner eller familie, der efter aftale med kordegnen - sørger for udsmykningen. Mange har i forvejen ladet teksterne til de salmer eller sange, der skal synges, trykke i et lille hæfte. På omslaget står brudens og brudgom- mens navn, dato og årstal. Hæftet overrækkes enten gæsterne ved ankomsten, eller er på forhånd delt ud og ligger parat på bænke og stole.

Valg af kirke
Ønsker man en kirkelig vielse, skal mindst den ene af parterne være medlem af folkekirken. Ellers har præsten ikke pligt til at vie et brudepar. Det samme gælder, hvis en af parterne er fraskilt. Endvidere kan præsten også nægte at vie et brudepar, hvis ikke en
af dem bor i sognet. Det er muligt at få en præst, der slet ikke er ansat ved en kirke, til at vie sig, hvis han eller hun kan låne en kirke til lejligheden.

Valg af festlokale
Et bryllup er en af livets store fester, fyldt med romantik og traditioner. Vi vil selvfølgelig gerne være med til at fejre to, som elsker hinanden og ønsker en fremtid sammen. Bryllupsfesten skal være lige, som brudeparret ønsker det.
Ønskes en romantisk fest, dekoreres festlokalet med blomsterport, blomsterspalier, plantekummer med gitre og selvfølgelig en flot hvid og idyllisk bro.
Vælg imellem en traditionel og flot bryllupsmiddag eller en rigtig spændende buffet.
Alternativt kan brylluppet arrangeres som en tema-fest hvor gæsterne ankommer i et festlokale der f.eks.: er udsmykket som en caribisk havn med bambusbar, piratskib, piratborg og strand med hav og horisont. Piratflag, skatkister, papegøjer samt masser af sydhavsstemning og PIRAT BUFFET ved plankeborde.

Dette er én ud af mange Tema muligheder:
F.eks.: Græsk Fest, Mexicansk Fest, Fransk Café Fest, Gangster Fest med spillekasino, Pyjamas Fest, Gallafest med champagnespringvand, Cirkusfest, M.A.S.H. Fest, 60'er Fest, Beach Party, Høst Fest, Hong Kong Fest, Romersk Fest, Jazz Club Fest, Western Fest, Vikinge Fest eller Gæsterne På Fortet - en fest med aktiv underholdning og action
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,9 (87 stemmer)
Siden er blevet set 40.074 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Morgenmusikbruges ofte ved sølv-, guld- og diamantbryllup, jubilæum og rund fødselsdag
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1068609-08-2012 13:47:46 Bröllopsfotograf Annette Kongsmark
syntes I får alt med dog mangler der en væsentligt ting - det er hvordan man skal placere sig under en gruppefoto, altså bruden og gommens forældre i forhold til brudparret bare et lille tips om I vil udbygge det
1068701-08-2010 20:58:11 Nick
Synd for din datter og svigersøn - skam dig ...
1068801-08-2010 20:12:47 anders larsen
Nu er det jo sådan at etiketten er skrevet for mange år siden, ligeledes grundloven!! Med begge trænger til revision, så derfor vil jeg med min dårligt opdraget tage min smoking på til min datters vielse:-)
1068901-08-2010 19:41:19 festABC
Sikkert, men når nu etiketten siger "sådan", så vil det af andre blive opfattet som dårlig opdragelse/manglende situationsfornemmelse at bryde skik og brug.
1069001-08-2010 18:14:44 anders larsen
Valg af festlokale
Et bryllup er en af livets store fester, fyldt med romantik og traditioner. Vi vil selvfølgelig gerne være med til at fejre to, som elsker hinanden og ønsker en fremtid sammen. Bryllupsfesten skal være lige, som brudeparret ønsker det.
Så mener jeg at det er ubegriveligt at man ikke må bære smoking i kirken ( det er festtøj ja men brylluppet er da også en fest ) jeg er sikker på gud også vil medgive dette:-)

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os