Logo

Arv

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen dør.
Formålet med denne site, er at give en orientering om de juridiske spørgsmål, der følger med et dødsfald. Den kan give et overblik over områder, hvor det er nødvendigt at tage stilling. Professionel hjælp fra en advokat er i de fleste tilfælde hensigtsmæssig, mest praktisk - og oftest også sikrest og billigst.

* 1 Den første tid efter dødsfaldet.
* 2 Boets afslutning uden skifte.
* 3 Boets afslutning med skifte.
* 4 Forsikringer og pensionskonti.
* 5 Hvor lang tid tager et skifte.
* 6 Hvad med skatten.
* 7 Boets afslutning.
* 8 Advokatbistand.
* 9 Ordliste

Reglerne om skifte af dødsboer er med virkning fra d. 1. januar 1997 blevet ændret på en række væsentlige punkter. De nye regler, som er omtalt nedenfor, gælder i almindelighed kun, hvis dødsfaldet er sket efter d. 31.12.1996, eller hvis et uskiftet bo skiftes efter denne dato.

* 1 Den første tid efter dødsfaldet

Anmeldelse
Alle dødsfald skal anmeldes til sognepræsten på afdødes bopælssted (i Sønderjylland til personregisterføreren), og ingen begravelse kan finde sted, før anmeldelse er sket.
Pligten til at anmelde dødsfald påhviler de nærmeste pårørende, det vil som oftest sige ægtefælle eller børn. I praksis foretages anmeldelsen næsten altid af den bedemand, som afdødes pårørende har rettet henvendelse til.

Indkaldelse til skifteretten
Skifteretten indkalder snarest muligt afdødes pårørende til et møde, hvor der bliver taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Som regel finder et sådant møde sted 3-4 uger efter dødsfaldet.

Hvem bestemmer
Indtil der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, er det skifteretten, som bestemmer over boets værdier. Arvingerne må derfor ikke disponere f.eks. over afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankbøger. Hvis der skal træffes beslutninger, som ikke tåler udsættelse, kan arvingerne anmode skifteretten om at udpege en midlertidig bobestyrer til at varetage boets anliggender eller udføre bestemte opgaver, indtil det er besluttet, hvordan boet skal behandles.

Første møde
Til første møde i skifteretten indkaldes normalt kun den eller de personer, som er oplyst som nærmeste pårørende i anmeldelsen af dødsfaldet.
På mødet i skifteretten skal det blandt andet afklares, hvem der er arvinger, og hvordan afdødes økonomiske situation ser ud. Skifteretten indhenter de fornødne oplysninger om arvinger fra Det centrale Personregister og om afdødes eventuelle notartestamenter fra Centralregisteret for Testamenter.
Hvis arvingerne straks efter dødsfaldet har rettet henvendelse til en advokat, kan skifteretten aflyse mødet, og skifteretten tager så stilling til boets behandlingsmåde på skriftligt grundlag.

* 2 Boets afslutning uden skifte

Godt halvdelen af alle dødsfald medfører ikke noget egentligt skifte. Boet bliver enten udlagt som boudlæg eller som ægtefælleudlæg, eller også udleveres boet til den længstlevende ægtefælle til hensidden l uskiftet bo.

Boudlæg
Boudlæg anvendes, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, boets behandling og gæld, der er sikret ved pant eller lign., ikke overstiger 25.000 kr. l 1997. Beløbet pristalsreguleres hvert ar.
Boudlæg kan ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er afdøcles nærmeste efterladtte. Boet kan også udlægges en institution, afdøde havde tilknytning til. Endelig kan boet udlægges til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen. Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver kun forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling samt til at ryddeliggøre afdødes bolig. Afdødes kreditorer og arvinger får ingenting.
Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Der skal ikke betales retsafgift, hvis afdøde var under 18 år, eller hvis aktiverne ikke overstiger 15.000 kr., eller hvis begravelsesudgifterne udtømmer boet.
Der skal ikke betales boafgift. Der skal dog i nogle tilfælde betales boafgift af forsikringssummer og pensionskonti, som udbetales uden om boet, se afsnit *4.
Den længstlevende ægtefælle får i dødsåret et ekstra personfradrag og et ekstra bundfradrag i mellemskatten, medmindre han eller hun lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Den længstlevende ægtefælle kan normalt kræve afsluttende ansættelse af afdødes indkomst i dødsåret. Det skal ske senest 6 måneder efter dødsfaldet eller senest 2 måneder efter boudlægget, hvis dette er sket senere end 4 måneder efter dødsfaldet.

Ægtefælleudlæg
Afdødes ægtefælle har særlige rettigheder. Hvis værdien af afdødes nettoformue sammenlagt med ægtefællens netto formue ikke overstiger 150.000 kr. l 1997, kan ægtefællen normalt få boet udlagt uden skifte. Eventuelle andre arvinger får ingenting. Beløbet pristalsreguleres hvert år.
Beløb, som tilfalder den efterlevende ægtefælle som begunstiget på afdødes livs- eller ulykkesforsikringer eller kapital- og ratepensionskonti, skal ikke medregnes ved opgørelsen af beløbet på 150.000 kr.
Ægtefællen skal påtage sig ansvaret for afdødes gæld. Der kan eventuelt med skifterettens tilladelse udstedes proklama, før boet udlægges, således at ægtefællen kan få overblik over den afdødes forpligtelser, inden der sker ægtefælleudlæg.
Hvis det senere viser sig, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for sin hæftelse ved at tilbagelevere det modtagne.
Der skal betales en retsafgift på 500 kr. ved boets udlevering. Ægtefællen skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionskonti.
Ægtefællen beskattes efter de samme regler, som gælder for ægtefæller, cler sidder i uskiftet bo, se herom nedenfor.

Uskiftet bo
Den efterlevende ægtefælle har normalt ret til at overtage fællesboet og afdødes eventuelle skilsmissesæreje til hensidden i uskiftet bo med fællesbørn. Der skal så ikke skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og ægtefællen fortsætter sin tilværelse juridisk og økonomisk som hidtil.
Har afdøde særbørn, for eksempel børn fra tidligere ægteskab, kan ægtefællen også sidde i uskiftet bo med disse, hvis de tillader det. Der er ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis hele afdødes formue var fuldstændigt særeje.
Ægtefællen skal påtage sig ansvaret for afdødes gæld. Der kan eventuelt med skifterettens tilladelse udstedes proklama, før boet udleveres til uskiftet bo, så ægtefællen kan få overblik over den afdødes forpligtelser, inden boet udleveres.
Hvis det senere viser, at den afdødes bo var insolvent, kan ægtefællen begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for sin hæftelse ved at tilbagelevere det modtagne.
Ægtefællen skal inden 6 måneder efter dødsfaldet indgive en opgørelse til skifteretten over alle boets værdier og gæld pr. dødsdagen. Der skal betales en retsafgifr på 500 kr. ved boets udlevering. Ægtefællen skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionskonti.
Ægtefællen beskattes i dødsåret også af afdødes indkomst, og den længstlevende får hverken et ekstra personfradrag eller et ekstra bundfradrag ved beregningen af mellemskatten, som det er tilfældet, hvis boet skiftes med afdødes livsarvinger.

Advokatbistand
Selv om boet i de ovennævnte 3 situationer kan afsluttes uden et egentligt skifte, er det meget ofte en god ide at drøfte valget af skifteform med en advokat, før beslutningen træffes. Valget får nemlig betydning på en række områder, som kan være vanskelige at overskue, herunder skatten, gældshæftelsen og den senere deling ved den længstlevende ægtefælles død.

* 3 Boets afslutning med skifte
Hvis boet ikke sluttes på en af de måder, som er nævnt ovenfor i afsnit *2, skal boet skiftes. Der kan enten være tale om privat skifte eller skifte ved bobestyrer.

Privat skifte
Ved privat skifte disponerer arvingerne i forening over boets værdier. Det er skifteretten, som giver tilladelse til, at der skiftes privat, hvis en række betingelser er opfyldt. Privat skifte forudsætter blandt andet, at alle arvinger er enige, og at boets værdier må antages at kunne dække boets gæld.
Det kræves ikke, at arvingerne påtager sig den gæld, som afdøde har efterladt sig. Men arvingerne kommer som regel til at hæfte i fællesskab for gælden, hvis de deler nogen af boets aktiver - bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter - uden at sørge for gældens betaling. Hvis boet senere viser sig at være insolvent, kan arvingerne begære boet skiftet ved bobestyrer og blive frigjort for hæftelsen ved, at alle tilbageleverer den modtagne arv.
Det kræves ikke, at alle arvinger er myndige. Det er nok, at mindst en af arvingerne kan handle uden værge eller skifteværge og er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser.
Der kan eventuelt med skifterettens tilladelse udstedes proklama, før boet overtages til privat skifte, så arvingerne kan få overblik over afdødes forpligtelser. Proklama skal under alle omstændigheder indrykkes senest i forbindelse med boets udlevering.
Der er i visse tilfælde mulighed for at få boet udleveret til et såkaldt forenklet privat skifte. Dette indebærer, at der alene skal indleveres en åbningsbalance til skifteretten med angivelse af boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, men ikke nogen egentlig boopgørelse. Da skæringsdagen ved forenklet privat skifte altid er dødsdagen, mister arvingerne den fordel, som ligger i, at boets indtægter i boperioden ikke beskattes i skattefri boer. Se herom nedenfor i afsnit *6.
Arvingerne antager oftest en advokat til på samtlige arvingers vegne at behandle boet. Arvingerne giver normalt fuldmagt til advokaten, så advokaten på arvingernes vegne kan foretage det nødvendige.

Skifte ved bobestyrer
Hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt, bliver boet skiftet ved bobestyrer. Dette kan f. eks. være, fordi arvingerne er uenige, boet er insolvent, eller fordi afdøde i sit testamente har bestemt, at boet skal behandles ved eksekutor eller bobestyrer. Bobestyreren er enten en advokat, som er autoriseret som bobestyrer, eller en person - meget ofte en advokat -, som afdøde har udpeget som bobestyrer i sit testamente. Også i disse boer skal der altid indrykkes proklama i Statstidende. Anmelder kreditorerne ikke deres krav inden 8-ugers-fristens udløb, er deres krav normalt bortfaldet. Dette gælder dog ikke for skattekrav, som ikke er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse.

Retsafgift
Uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer, skal der normalt betales en retsafgift på 2.500 kr. Hvis arvebeholdningen overstiger 1 mio. kr., skal der betales en yderligere retsafgift på 6.500 kr. Hvis boet udleveres til forenklet privat skifte, udgør retsafgiften dog kun 1.000 kr.

Boafgift
Uanset om boet skiftes privat eller ved bobestyrer, skal der betales en boafgift og eventuelt tillægsboafgift. Boafgiften udgør 15% af den del af boet, der overstiger et bundfradrag på 186.000 kr. Bundfradraget pristalsreguleres hvert år, og bundfradraget på 186.000 kr. gælder, hvis afgiftspligten er indtrådt i 1997. Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er der normalt 2 bundfradrag, før boafgiften skal beregnes. Af den del af boet, som tilfalder andre end afdødes nærmeste familie, skal der desuden betales en tillægsboafgift på 25%. Der er ikke noget bundfradrag. Boafgiften kan fratrækkes ved beregning af tillægsboafgiften, og den samlede afgift kan derfor ikke blive hojere end 36,25%.
Afdødes søskende og nevøer og niecer hører ikke til den nærmeste familie i denne sammenhæng, og de skal derfor betale tillægsboafgift. Derimod skal afdødes stedbørn kun betale boafgift, og det samme gælder, hvis afdøde har oprettet testamente til fordel for sin samlever, forudsat at samlivet på dødstidspunktet har bestået de sidste 2 år.
Der skal ikke betales afgift af arv, som tilfalder afdødes ægtefælle, medmindre parterne var separerede på dødstidspunktet. Der er også afgiftsfritagelse for arv og legater til en række almenvelgørende eller almennyttige organisationer. Der gælder særlige regler om boafgift af forsikringssummer og pensionskonti. Se nedenfor under afsnit *4.

* 4 Forsikringer og pensionskonti.

I mange tilfælde har afdøde tegnet en livs- eller ulykkesførsikring. De personer, som er begunstigede på denne forsikring, kan få forsikringssummen udbetalt ved henvendelse til forsikringsselskabet. Forsikringssummen går som regel direkte til de begunstigede (typisk ægtefælle eller børn) uden om boet. Ovenstående gælder også for kapital- og ratepensionskonti i pengeinstitutter, hvis afdøde har indsat begunstigede på kontoen. Dette er næsten altid tilfældet. Selv om forsikringssummer m.v. går uden om boet, skal der normalt betales bo- eller tillægsboafgift af beløbet uden bundfradrag. I visse tilfælde skal der ved dødsfaldet betales en afgift på 40% ifølge pensionsbeskatningsloven. Boafgiften skal i så fald beregnes af nettobeløbet efter fradrag af denne afgift. Der skal ikke betales boafgift af følgende:
1. Forsikringssummer m.v., som tilfalder afdødes ægtefælle, medmindre parterne var separerede.
2. Børnepensioner, herunder løbende ydelser fra ratepensioner, som tilfalder afdødes børn eller stedbørn unde 24 år.
3. Forsikringer m.v., der udbetales fra ATP, lovpligtige ulykkesforsikringer og arbejdsgiverbetalte ulykkesforsikringer, hvis der er tale om en arbejdsulykke.
4. Forsikringsbeløb eller den del deraf, som en begunstiget selv har betalt præmie for.
Denne regel medfører, at der ikke skal betales boafgift af forsikringssummer, som udbetales på såkaldt krydsende livsforsikringer mellem ugifte samlevende.

* 5 Hvor lane tid tager et skifte

Bobehandlingens varighed afhænger af mange forhold, og det er derfor vanskeligt på forhånd at svare på, hvor hurtigt boet kan afsluttes. Der kan være aktiver, der er vanskelige at sælge, og der kan være konflikter mellem arvingerne, som medfører, at boets afslutning må afvente udfaldet af en retssag.

Privat skifte
I et almindeligt privat skiftet bo må skæringsdagen senest sættes til 1-årsdagen for dødsfaldet. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten øg skattevæsenet inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag. Uanset valget af skæringsdag har arvingerne dog altid en frist på 9 måneder fra dødsdagen til indsendelse af boopgørelsen. Hvis fristen for indlevering af boopgorelsen ikke overholdes, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal behandles ved bobestyrer.
Ved et forenklet privat skifte er dødsdagen altid skæringsdag, og der skal i disse boer alene indleveres en åbningsbalance til skifteretten i forbindelse med boets udlevering. Er der tale om et forenklet privat skifte, hvor den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving, skal åbningsbalancen dog først indleveres senest 6 måneder efter boets udlevering.

Skifte ved bobestyrer
I boer, som skiftes ved bobestyrer, kan skæringsdagen normalt senest være 2-årsdagen for dødsfaldet, og boopgørelsen skal senest 2 måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse på et afsluttende bomøde. Uanset valget af skæringsdag har bobestyreren dog altid en frist på 9 måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen. Den endelige boopgørelse skal indsendes til skifteretten og skattevæsenet inden 2 uger efter, at boopgørelsen er endelig.

* 6 Hvad med skatten?

Der skal altid udarbejdes selvangivelse og årsopgørelse for afdøde for året forud for dødsåret, således at eventuel overskydende skat eller restskat kan indgå i det endelige boregnskab.
En person er skattepligtig til sin dødsdag. Del kan derfor være et uaf- klaret mellemværende med skattevæsenet for perioden fra 1. januar indtil dødsdagen (mellemperioden). Både skattevæsenet og boet kan indenfor visse frister kræve, at der foretages skatteberegning for mellemperioden. Afdødes skat i mellemperioden udgør 50% af den skattepligtige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag. I den beregnede skat fradrages i 1997 1.300 kr. pr. påbegyndt måned. Fradraget pristalsreguleres hvert år. Hvis boet er skattepligtigt (se nedenfor), skal afdødes indkomst fra d. 1. januar i dødsåret dog beskattes sammen med boets indkomst i boperioden.

Åbningsbalance
I alle skiftede boer skal der til skifteretten indsendes en åbningsbalance med oplysninger om afdødes samlede værdier og gæld ved dødsfaldet. I privatskiftede boer skal opgørelsen indsendes senest 6 måneder efter boets udlevering og i bobestyrerboer snarest efter proklamafristens udløb. Skifteretten videresender opgørelsen til skattevæsenet. Skattevæsenet bruger opgørelsen til at afgøre, om skattevæsenet skal bede om selvangivelse for perioden fra 1. januar indtil dødsfaldet. Desuden kontrollerer skattevæsenet, om der findes værdier eller gæld, som afdøde ikke tidligere har opgivet, og som derfor kan give anledning til efterbetaling af skat for tidligere år.

Boets skatteforhold
Et dødsbo er skattefrit, hvis:
1. Værdien af boets aktiver på skæringsdagen i boopgørelsen ikke overstiger 1.300.000 kr. (1997), og
2. Værdien af boets nettoformue på skæringsdagen i boopgørelsen ikke overstiger 1.000.000 kr. (1997).
Beløbsgrænserne pristalsreguleres hvert år, og skæringsdagen er afgørende for, hvilken beløbsgrænse der anvendes. Hvis boet er skattefrit, er samtlige boets indtægter i boperioden skattefri. Dette gælder også eventuelle genvundne afskrivninger eller fortjeneste på skatterelevante aktiver, herunder aktier. Indeholdt udbytteskat på aktier tilbagebetales dog ikke.
Hvis boet er skattepligtigt, skal boets indkomst i boperioden og afdødes indkomst i mellemperioden beskattes med 50%. l den beregnede skat fradrages l 1997:
1. 4.600 kr. pr. påbegyndt måned efter dødsfaldet, dog højst i 12 måneder.
2. 1.300 kr. pr. påbegyndt måned i dødsåret frem til og med dødsmåneden.
3. Allerede betalte skatter for dødsåret.

Fradragene pristalsreguleres hvert år, og på grund af disse særlige fradrag skal mange skattepligtige boer ikke betale skat, og boet kan da eventuelt få udbetalt overskydende skat for mellemperioden.

Rådgivning og vejledning
Netop fordi der er mange komplicerede regler i forbindelse med såvel afdødes som boets skatteforhold, er det en god ide at søge professionel bistand hos en advokat.

* 7 Boets afslutning

Boopgørelse
Alle boer afsluttes med, at der til skifteretten indsendes en boopgørelse. Både af hensyn til skattevæsenet og af hensyn til rets- og boafgifterne skal alle værdier og alle gældsposter medtages i boopgørelsen til den værdi, de har i handel og vandel. Er der tvivl om værdiansættelsen, for eksempel af fast ejendom, kan denne værdi fastsættes efter en sagkyndig vurdering. I boopgørelsen medtages desuden boets indtægter og udgifter fra dødsdagen og frem til skæringsdagen. Endelig skal det af boopgørelsen fremgå, hvorledes arven er blevet fordelt mellem arvingerne og eventuelle legatarer. Boopgørelsen skal indsendes til skifteretten og til skattevæsenet.

* 8 Advokatbistand.

Advokatens bistand omfatter andet og mere end gennemføIelsen af den praktiske afvikling af boet samt udarbejdelse af åbningsbalance, boopgørelse og eventuel selvangivelse for dødsboet. Advokaten rådgiver desuden om valget af den bedste skifteform i det konkrete tilfælde, om de skatte- og afgiftsretlige spørgsmål, som opstår i forbindelse med boets behandling, og om de arveretlige forhold. Desuden kan advokaten give råd om fortolkning af eventuelle testamenter, om eventuelle arveafkald, om værdiansættelsen af de enkelte aktiver og en lang række andre spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med boets behandling.
Der gælder ikke længere bestemte salærtakster for advokatbistand i forbindelse med skifte af dødsboer, men salæret afpasses efter arbejdets omfang og de involverede værdier. Advokaten kan imidlertid som regel allerede ved sagens start give et overslag over, hvad salæret kommer til at udgøre.
Udgifterne til advokatbistand kan trækkes fra som en udgift i boop gørelsen ved beregningen af bo- og tillægsboafgift.

* 9 Ordliste

Boafgift: En afgift på dødsboets nettobeholdning, som har afløst den tidligere arveafgift. Se nærmere ovenfor under pkt *3.

Bobestyrer: En advokat, som skifteretten har udpeget til at behandle boet.

Boopgørelse: Opgørelse over boets aktiver og passiver, herunder boets indtægter og udgifter i boperioden.

Boperioden: Perioden fra dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boop gørelsen.

Boudlæg: En særlig skifteform, hvor afdødes ejendele overtages af afdødes nærmeste efterladte mod, at de afholder udgifterne til afdødes begravelse. Se nærmere ovenfor under pkt. *2.

Fuldstændigt særeje: En særejetype som bI. a. indebærer, at den efterlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo.

Legatar: En person, der skal arve en bestemt angiven pengesum eller bestemte ejendele.

Mellemperioden: Perioden fra begyndelsen af dødsåret og frem til dødsdagen.

Mellemskatten: Skatten på 6% af den del af indkomsten, der overstiger 135.300 kr. (1971).

Nettoformue: Aktiver fratrukket passiver.

Notartestamente:Et testamente, der er oprettet for en notar, dvs. en medarbejder ved byretten.

Proklama: En bekendtgørelse i Statstidende eller i lokale blade, hvori afdødes kreditorer opfordres til at anmelde deres krav inden 8 uger.

Skifteretten: En afdeling af den lokale byret, som har en række funktioner i forbindelse med behandlingen af boer.

Skifteværge: En person, som beskikkes af skifteretten til at varetage en arvings interesser under boets behandling.

Skilsmissesæreje: En særejetype, som bl. a. indebærer, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, idet formuen bliver fælleseje ved død.

Skæringsdagen: Den dag, pr. hvilken boet opgøres.

Ægtefælleudlæg: En særlig skifteform, hvor afdødes ejendele overtages af den efterlevende ægtefælle uden et egentligt skifte, se ovenfor under pkt. *2.

Åbningsbalance: Opgørelse over dødsboets aktiver og passiver pr. dødsdagen.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.438 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• EnglishAn encyclopedia of info about the celebration, baptism, confirmation, weddings and company...
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os