Logo

07-22

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

07-22

 

● I dag er det 22. juli

● Skident vand kan også slukke en brand.

Se mere...

 

● 22. juli er dag 203 i året i den gregorianske kalender (dag 204 i skudår). Der er 162 dage tilbage af året.

● Dagens navn: Maria Magdalene, søster til Lazarus og Martha. Hun bliver ofte (i den vestlige tradition) betragtet som den synderinde (læs: luder), der salver Jesus, mens hun opslugt lytter til Jesu tale, mens hendes søster Martha har travlt med huslige gøremål. Hun er med ved Jesu kors langfredag, og iflg Markus den, der først ser den opstandne påskemorgen.

 

Historie

 

1227 - Valdemar 2. Sejr lider nederlag ved Bornhøved i Holsten. Dermed sættes et foreløbigt punktum for de danske udvidelsesplaner.

1812 - Den franske hær i Spanien lider nederlag til hertugen af Wellington.

1871 - Socialisten - senere dagbladet Aktuelt - udkommer for første gang.

1889 - Elvira Madigan og Sixten Sparre findes skudt på Tåsinge.

1892 - Afholdsforeningen NIOGT stiftes.

1894 - Første bilvæddeløb Paris-Rouen afholdes; gennemsnitshastigheden er 22 km/t.

1924 - Efter en pause under første verdenskrig åbner Wagner-festspillene igen i Bayreuth. Der indledes med Mestersangerne i Nürnberg.

1933 - Wiley Post gennemfører den første verdensomspændende soloflyvning i sin en-motors Lockheed Vega 5B, "Winnie Mae" på 7 dage 18t 49m. Han omkommer sammen med komikeren Will Rogers i 1935 ved et flystyrt i Alaska.

1934 - John Dillinger, "samfundets fjende nummer 1" og eftersøgt af FBI, skydes ned i Chicago.

1942 - De første deportationer fra Warszawas ghetto til koncentrationslejre finder sted, og Treblinka åbnes.

1943 - Amerikanerne indtager Palermo, Sicilien.

1946 - Brødrationering indføres i England efter en dårlig hvedehøst.

1950 - Kong Leopold 3. af Belgien vender hjem efter seks års eksil.

1952 - Under besøg i Odense vækker den amerikanske skuespiller Danny Kaye opsigt ved (på opfordring!) at lægge sig i H.C. Andersens seng.

1963 - Sonny Liston besejrer Floyd Patterson i sværvægtsboksning.

1967 - Den første love-in (en hippie-happening) finder sted i Danmark med akustisk musik fra Steppeulvene.

1969 - Spaniens diktator, Francisco Franco udnævner med parlamentets billigelse den 31-årige prins Juan Carlos til sin efterfølger.

1977 - I Folkerepublikken Kina kommer Deng Xiaoping til magten.

1981 - I Rom dømmes den 23-årige tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca livsvarigt fængsel for attentatet mod pave Johannes Paul 2.

1984 - To unge mænd saver højre arm af Den Lille Havfrue.

1985 - En omkommer og 27 såres i København, da den muslimske organisation Jihad sprænger bomber ved et amerikansk luftfartselskab og ved en synagoge.

1992 - Uvurderlige originalmanuskripter fra H.C. Andersens hånd stjæles ved indbrud i H.C. Andersens Hus i Odense.

2005 - Den russiske atletikkvinde Jelena Isinbajeva sætter verdensrekord i stangspring på 5,00 m ved London Super Grand Prix.

2005 - Den brasilianske elektriker Jean Charles de Menezes dræbes ved en fejltagelse af Londons politi i deres jagt efter bombemændene fra 7. juli og 21. juli.

2011 - Det største terrorangreb i Norge siden 2. verdenskrig finder sted. Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker, bl.a. på den lille ø Utøya, der ligger et par kilometer uden for Oslo. Øen dannede rammerne om unges socialdemokraters sommerlejr.

 

07-22

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.511 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her