Logo

06-19

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

06-19 

I dag er det 19. juni

● Tålmodighed er en urt, som ikke vokser hver mands have.

Se mere...

 

● 19. juni er dag 170 i året i den gregorianske kalender (dag 171 i skudår). Der er 195 dage tilbage af året.

 

● Gervasius dag. Blev sammen med sin bror Protasius henrettet som martyr, af den romerske feltherre Astasius omkring år 100 i Milano.


Historie

 

240 f.Kr. - Eratosthenes, græsk astronom og matematiker, leder af biblioteket i Alexandria, beregner jordens omkreds ved måling af solens højde i henholdsvis Alexandria og Aswan på samme tidspunkt.

325 - Det månedlange kirkemøde i Nikæa afsluttes, det første af sin art i kirkens historie. Her formuleres den kristne trosbekendelse, lige som regler for påskens placering fastlægges.

1582 - Frederik 2.'s ægteskabsforordning fastsætter blandt andet, at kirkelig vielse er den eneste lovlige ægteskabsstiftende handling.

1810 - Jean Baptiste Bernadotte udpeges til svensk arveprins. Han bliver konge i 1818.

1823 - Sveriges kronprins Oscar vies til Josefina af Leuchtenberg.

1825 - Rossinis opera, Il viaggio a Reims, får premiere på Théâtre Italien i Paris.

1846 - Den første officielle professionelle baseballkamp i USA spilles i Hoboken i New Jersey. "New York Nine" vinder 23-1 over Knickerbockers i fire innings.

1850 - Sveriges kronprins Karl vies til Louise af Nederlandene.

1862 - USA's kongres forbyder slaveri overalt i USA.

1917 - Den britiske kongefamilie giver afkald på sine tyske navne og titler og tager navnet Windsor. Samtidig siger det britiske underhus ja til kvindelig valgret.

1918 - Det første kvindelige folketingsmedlem holder sin jomfrutale i Folketinget. Det er forsvarsministerens kone Elna Munch, der holder talen efter sammen med tre andre kvinder at være blevet valgt ved valget 22. april samme år.

1919 - Den tilfangetagne tyske flåde destrueres ved Scapa Flow, Shetland.

1953 - Ægteparret Julius og Ethel Rosenberg henrettes i den elektriske stol i Sing Sing-fængslet i USA for spionage til fordel for Sovjetunionen. De var i 1951 blevet dødsdømt for landsforræderi for at have udleveret hemmelige forskningsresultater fra udviklingen af brintbomben til Sovjetunionen.

1957 - Danmarks fodboldlandshold deltager i det Finske Fodboldsforbunds jubilæumsturnering og vinder sin sejr nr. 100 ved at slå Norge med 2-0 i Helsinki.

1961 - England opgiver kontrollen med Kuwait.

1963 - Den sovjetiske kosmonaut Valentina Teresjkova lander velbeholden på Jorden efter på tre døgn at have gennemført 48 jordomflyvninger. Hun er historiens første kvinde i rummet.

1964 - Mælkeflaskerne afløses af papkartoner i København.

1964 - Det første telefonkabel mellem Japan og USA tages i brug.

1975 - FN's generalsekretær Kurt Waldheim åbner i Mexico City den første konference om kvinders stilling.

1976 - Sveriges kong Carl 16. Gustav af Sverige vies i Storkyrkan i Stockholm til Silvia Renate Sommerlath fra Heidelberg.

1984 - Under EM i fodbold i Frankrig vinder Danmarks fodboldlandshold 3-2 over Belgien og kvalificerer sig dermed til semifinalen mod Spanien.

1985 - Lufthavnen i Frankfurt bombes af terrorister.

1986 - Mindst 300 fanger bliver dræbt ved et fangeoprør i tre fængsler i Peru - de fleste fanger er fra guerillabevægelsen "Den lysende Sti".

1987 - 17 bliver dræbt, da den baskiske separatistbevægelse ETA sprænger en bombe i et varehus i Barcelona, Spanien.

1987 - Grit Kaur Randhawa fra Middlesex i England består omsider køreprøven til bil. Hun har haft mere end 330 køretimer og været til køreprøve 48 gange.

1991 - Den sidste sovjetiske soldat forlader Ungarn efter mere end 45 år med sovjetisk udstationering i landet. På samme tid forlader de sidste sovjetiske tropper også Tjekkoslovakiet.

1997 - Tidligere leder af Cambodia, Pol Pot, tages til fange af en udbrydergruppe fra De Røde Khmerer.

1998 - FC København køber Parken for 138 millioner kroner.

2002 - FN's kommisær for menneskerettigheder, juraprofessor og tidligere irsk minister Mary Robinson modtager Sonningprisen.

2002 - Bikubenfonden donerer 85 millioner kroner til projekter til fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005. Den største europæiske donation nogensinde til en enkelt kulturbegivenhed.

2005 - Tom Kristensen sætter rekord med sin syvende sejr i 24-timers racerløbet i Le Mans, heraf de seks seneste på stribe.

2010 - Sveriges kronprinsesse Victoria vies til Daniel Westling.

 

06-19

_________________________________


Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.621 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du overholdt dit Nytårsforsæt?