Logo

Vejen til nuet 50

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

 

For 10 år siden holdt jeg en tale om, hvordan det var at fylde 40. Jeg lovede dengang, at om 10 år ville jeg holde tale om, hvordan det er at blive midaldrende. Det løfte har jeg tænkt mig at holde i aften.

Det er så der jeg er nu – midaldrende!

Smag lige på ordet: Midaldrende. Det smager ikke så godt, vel. Lidt fad smag vil jeg mene.

Men det er altså her jeg er nu – Midt i Livet – godt og vel da, og det er der heldigvis mange positive elementer i. Mere om det senere.

 

Vejen til nuet.

---------------------

Først vil jeg fortælle lidt om min vej til nuet.

Jeg forestiller mig stående på en tidslinje, hvor jeg i nuet kan kigge ligeud (og se de mange dejlige gæster). Til den ene side ser jeg min fortid, og til den anden side ser jeg min fremtid.

Hvis jeg går tilbage til begyndelsen af denne tidslinje, havde jeg kun blikket rettet fremad. Min fortid bestod kun af det sorte behårede blodige hul, jeg var kommet ud af. Ikke noget kønt syn, så blikket var stift rettet fremad.

 

Jeg startede min vandring med drømme og håb i bagagen, og via en zig-zag-kurs (eller snarere en zig-zig-zag-zig-zag-zag-kurs), er jeg nået frem til, hvor jeg står i dag. En rejse præget af tilfældigheder, held/uheld, valg/fravalg, og jeg kan langtfra påstå at mine drømme og håb er blevet indfriet.

 

OG GUD SKE TAK OG LOV FOR DET.

 

Tænk hvad jeg ville være gået glip af, hvis mit liv havde været en målrettet rejse fra A til B.

Og hvis nogen spørger mig, om jeg nu har fået styr på livet, kan jeg oprigtig lettet svare : NEJ og det agter jeg heller ikke at få.  Jeg kan så bare håbe, at livet har styr på mig! (hvad jeg mener med det sidste, ved jeg ikke helt, men jeg synes det lød godt i sammenhængen).

 

DRØMMEN:

 

Jeg havde engang en natlig drøm. Jeg gik på en højderyg. Til min venstre side, var der en flad stenørken. Det blæste lidt, som der jo gør i højderne, det var ikke så varmt, og vejen var strøet med sten, som jeg måtte passe på ikke at falde over. Til den anden side kunne jeg se ned i en dal; grøn og frodig, tilpas varm, eksotisk duftende af blomster og løv.

 

Jeg så mig selv vandre nede i dalen hånd i hånd med et andet menneske (en kvinde formoder jeg). Jeg så de to vandre ubekymret af sted i trygge omgivelser.

Jeg kunne godt være fristet til at vandre nede i dalen i de trygge omgivelser, men jeg vidste at den samme tryghed ville virke kvælende på mig. Derfor valgte jeg at vandre oppe på højdedraget, hvor jeg havde frit udsyn  til alle sider. Jeg kunne kigge henover dalen , ned for enden af dalen og hen over stenørkenen, lige til horisonten.

Den drøm beskriver ganske godt min vej i livet indtil nu.

 

POSITIVE ELEMENTER:

 

Nå, tilbage til de positive elementer ved at være midaldrende:

Det vigtigste er, at jeg ikke længere er så bange for at stå ved mig selv.

Jeg er f.eks. ikke bange for at indrømme, at jeg går til dans.

 

Jeg har ofte foreslået mine sønner, Jonathan og David, at de skulle begynde at gå til dans, fordi, når sandheden skal frem, så har de lidt svært ved at score. Ja bevares, på fodboldbanen går det da nogenlunde, men det med pigerne kan de ikke helt finde ud af.

Så jeg siger: Gå til dans! Der er masser af søde piger der sukker efter en partner, og har du først lært at danse, er det noget nemmere at charme sig frem på dansegulvet. Meeen, den køber de ikke rigtig:”Det der dans er vist ikke noget for rigtige mænd?

Jo, jo se på mig. Jeg går da til dans!

 

Nå ja, men du er jo også sådan en type, der har været spejder, ikk?. Så er man ligesom sat i bås. Ikke nogen billige point at hente der.

Men dans er en rigtig god fritidsaktivitet, specielt når man er så heldig som jeg, at finde en rigtig god dansepartner som Lydia.

Hun forstår mig. Hun ved, at jeg er en selvstændig mand, som gerne vil bestemme selv.

Så det giver hun mig lov til engang imellem. Så siger hun : Nu skal du føre!

Nå, det gør jeg så, og hun roser mig og opmuntrer mig og siger ”Jeg elsker når du fører”, hvorpå hun tager et fast greb i min overarm og flår mig rundt i en spindrejning med lock-step.

 

Jeg er heller ikke bange for at indrømme at jeg går jævnligt i kirke.

Folk tænker måske : Nå, er han nu gået hen og blevet hellig på sine gamle dage.

Og jeg ved også godt, at i et samfund hvor shopping er Gud, er det jo næsten blasfemisk at gå i kirke.

Men i kirken finder jeg ro. En vittig sjæl ville måske sige, at de 5 mennesker, der er i kirken jo ikke laver meget larm, men det er nu den indre ro, jeg tænker på.

De fleste mænd går på toilettet for at finde den ro; jeg går i kirke!

 

Jeg har såmænd også været med til at skrive kirkehistorie.

En søndag indleder præsten sin prædiken med ordene: Sæt x i kalenderen. I dag er i sandhed en historisk dag. Normalt tænker man den typiske forsamling om søndagen, er 5 hatteklædte damer over 60, men se jer omkring. Vi er 10,  og flere af os er under 60, og vi er alle mænd.

 

Jeg er heller ikke bleg for at indrømme, at jeg også dyrker mine kvindelige sider. Min ANIMA hedder det vist på fagsprog.

Sammen med Henrik og Kim mødes vi en gang om måneden eller hver anden måned, som det nu passer sig. Og så snakker vi om mad og mode og underlivsproblemer. Det er sådan at én kan ikke holde på vandet, og én anden kan ikke komme af med det.

Vi knuser selvfølgelig når vi ankommer, og vi knuser når vi går.

 

Vi føler meget: Vi starter hver sætning med: ”Jeg føler at…..”

Vi får også lige endevendt den sidste rectalundersøgelse hos lægen.

Her er synspunkterne noget delte.

En synes det er meget grænseoverskridende.

En anden synes det er grænseudvidende – og en tredje føler bare udvidelsen!

 

Jo, der er flere positive elementer ved at fylde 50.

Og fra nutiden vil jeg så vandre videre af tidslinjen – ind i fremtiden, mens jeg vender blikket mere og mere mod fortiden, og når jeg når til enden – hvornår det bliver ved jeg heldigvis ikke; og hvad der findes for enden ved jeg heller ikke;

Måske falder jeg bare ind ad et stort, sort, blodigt, behåret hul. I så fald vil det være en nok så nydelig slutning på livets cirkel.

 

Jeg startede i en et-værelses og slutter i en et-værelses.

Til slut vil jeg gerne udbringe en skål for mangfoldigheden; en mangfoldighed af mad; en mangfoldighed af mennesker og i det hele taget: mangfoldigheden i livet.

 

SKÅL !

 

___________________________________

 

 

Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 11.242 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
976025-08-2016 18:44:42 Lillian rathmann
Sjov sang til 50 års fødeslsdag

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!