Logo

Véd du en forhærdet sjæl

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

(Et redaktør-emne) Melodi: Variant af Dupuy's "Gubben Didrik" Forf.: Erik Bøgh

 

Véd du en forhærdet sjæl-

en, som rang og stand ej ænser,

som sågar tør være fæl

imod excellenser,

en, som i frækhed det dertil har drevet,

at han har lastet, hvad damer har skrevet ­-

sådant et udyr med næb og med klør

:,: han er god til redaktør. :,:

 

Ved du en, hvis hoved kan

syv slags vrøl på en gang rumme,

en, hvis ørehinder man

bruge kan som tromme,

en, der knap vågner om morgenen, førend

godtfolk slår katten af tønden på døren,

og som dog aldrig bli'r døv eller ør-

:,: Han er god til redaktør. :,:

 

Ved du en, der står for skud

og har ingen ømme steder­ -

en med rigtig garvet hud,

sej som sålelæder -

en, der fra morgen til aften kan tåle

forfra og bagfra at prikkes med nåle

uden at miste sit gode humør-

:,: Han er god til redaktør. :,:

 

Ved du en, der som en struds

alt kan sluge, alt fordøje -

en, der selv i søl og smuds

vove tør sin trøje-

en, der kan dyppes i fjer og i tjære,

galde og sværte - ja, hvad det skal være ­-

og som endda ikke skifter kulør-

:,: Han er god til redaktør. :,:

 

Ved du fremfor alting en,

der tør binde an med alle,

en, der står på egne ben ­

står til han må falde -

Men som, om også i dag man ham fælder,

atter i morgen til kampen sig melder

lige så lystig og trøstig som før -

:,: Han er god til redaktør! :,:

 

 

Fra "Redaktionssekretæren", Folketeatret 1863. Om man så kan se dagens redaktører af de førende mor­genaviser og frokostblade i dette idealemes lys, er op til den enkelte at afgøre. Ugepressen kan vi vist holde udenfor.

Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 2.970 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Smæk insektet!