Logo

Utro fruers restaurant

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: Bjarne Haahr - Tekst: Tom Kristensen

 

I utro fruers restaurant

med gule kurvestole,

med røde elskovslampers skær

som lave aftensole,

med blåt tapet, hvis arabesk

i røde stænk fortæller

om unge fruers morderplan

mod deres ægtefæller.

 

Om fruen, som en vicevært

med små liqueurs bedåred,

så ægtefællen næste nat

fik halsen overskåret,

om fruen, som en cykelsmed

bestjal for elskovspanter

i form af guldring, øredob

og fire diamanter.

 

Om fruen, som en aften var

en piccolo bevågen,

så ægtefællen næste dag

hang blå i lampekrogen,

i utro fruers restaurant

bespiste jeg med hummer

mig selv, og ingen frue fik

min semmels mindste krummer.

 

I utro fruers restaurant

med gule kurvestole,

med røde elskovslampers skær

som lave aftensole,

jeg køled og jeg svaled mig

med grønne, klare væsker

og blev diskret lykønsket

af tapetets arabesker.

 

Nu vover jeg ej mere at

bespise mig med hummer.

Min frue nøjes ikke med

min semmels mindste krummer.

Nu vover jeg ej mere at

bestille grønne væsker

af frygt for en lykønskning

fra tapetets arabesker.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 3.146 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?