Logo

Tennis veteran-lejr 2003

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Alle: Melodi: Pigen og søndenvinden

Se Fuglsø-lejren, siger man – er blevet så hyggelig, som den kan.

Skønt spillet går med råb og hyl – man mener, at alting er lutter idyl.

Hvad siger vi nu selv til sligt, vi spørger i flæng rundt om bordet,

hvad er det nu at spille mix? – lad damerne hertil få ordet.

 

Damer: Melodi: I en kælder sort som kul

Når vi foran nettet står, nerverne er spændte,

herren bare bagved går, lufter sin latente

surhed, og han skriger "KLODS", hvis en bold

Passerer os.

Ja, hvad må vi høre – uh, hvor er de skøre!!!!

 

Alle: Melodi: Pigen og søndenvinden

Det var vist et oprigtigt svar – en bagside véd vi medaljen har.

Måske var det en enig røst – der bare i bitterhed søger lidt trøst.

Hvad mener nu den anden part – er emnet så farligt at røre?

Måske de synes, det er rart – vi mandfolkets stemme må høre.

 

Herrer: Melodi: I en kælder sort som kul

Først de ta´r den store tur – skotter rundt på banen.

stiller sig i positur – vrikker lidt med halen.

Selv når bolden gives, er de næppe vågnet op,

for de er så træge – uh, hvor er de træge!!!!

 

Damer: Melodi: I en kælder sort som kul

Bli´r man ivrig – strækker sig, for en bold at redde,

herren næsten brækker sig – i afsindig vrede.

Råber han: Lad gå" og man bukker sig, så knalder han,

nærmest forurettet, bolden ind i nettet.

 

Herrer: Melodi: I en kælder sort som kul

Som en anden dybhavsfisk, står de der bag nettet.

Kryber sammen hvis en bold, hen mod dem er rettet.

Tror at nettet bare står, for at skærme deres hår,

for de er så dumme – uh, hvor er de dumme!!!!

 

Damer: Melodi: I en kælder sort som kul

Hvis vi vundet har en kamp, han os nådigt takker,

sejrherren, det er HAM, vi er blot hans makker.

Men hvis alting svipsede, var det os, der svigtede.

For de er så hovne – uh, hvor er de hovne!!!!

 

Herrer: Melodi: I en kælder sort som kul

Selv ved rigtig korte drop, må vi op dem bakke,

for de fleste piger tror, de er bedst som flakke.

Bringer os på "knæene", jokke os på tæerne.

Oh, hvor er de tunge – uh, hvor er de tunge!!!!

 

Alle: Melodi: Pigen og søndenvinden

Ja sådan går det altså her – som alle de andre vi selv os te´r,

og visen får da den mission, at vi tager vor opførsel til revision.

Vi ellers hygger os så rart, til hverdag og når vi har gilde,

lad samme ånd da herske her, når vi fremtidig tennis skal spille.
Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 3.613 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?