Logo

Sig nærmer tiden, da jeg må væk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Oluf Ring 1922 - Steen Steensen Blicher 1837

 

1 Sig nærmer tiden, da jeg må væk,

jeg hører vinterens stemme;

thi også jeg er kun her på træk

og haver andensteds hjemme.

 

2 Jeg vidste længe, jeg skal herfra;

det hjertet ikke betynger,

og derfor lige glad nu og da

på gennemrejsen jeg synger.

 

3 Jeg skulle sjunget lidt mer måske -

­måske vel også lidt bedre;

men mørke dage jeg måtte se,

og stormen rev mine fjedre.

 

4 Jeg ville gerne i Guds natur

med frihed spændt mine vinger,

men sidder fast i mit snævre bur,

det alle vegne mig tvinger.

 

5 Jeg ville gerne fra højen sky

udsendt de gladere sange;

men blive må jeg for kost og ly

en stakkels gældbunden fange.

 

6 Tit ligevel til en smule trøst

jeg ud af fængselet titter

og sender stundom min vemodsrøst

med længsel gennem mit gitter.

 

7 Lyt og, o vandrer, til denne sang,

lidt af din vej du hidtræde!

Gud ved, måske det er sidste gang,

du hører livsfangen kvæde.

 

8 Mig bæres for, som ret snart i kvæld

at gitterværket vil briste;

thi kvidre vil jeg et ømt farvel;

måske det bliver det sidste.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (120 stemmer)
Siden er blevet set 13.839 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
869226-11-2013 00:58:29 Tove Baagø
Noget af det smukkeste , så mange stjerner der kan gives
869324-06-2013 03:42:14 Helle Siegumfeldt Bjørn
elsker denne sang , den er så smuk, den siger så meget om mig, og den skal synges til min begravelse . 100 stjerner
869424-06-2013 03:38:27 Helle Siegumfeldt Bjørn
den skal synges til min begravelse , jeg elsker den sang
869503-12-2012 18:29:14 J.F. Hansen
Kan ikke hjælpe, tuder hver gang, er så smuk. Seks stjerner, ville give hundrede.
869629-01-2011 10:54:31 K.O.Pedersen
Stadig lige så aktuel som for over 150 år siden.
6 stjerner herfra
869727-11-2010 20:44:56 Jørgen Stoch Jensen
karakter : ****** Seks stjerner
869807-02-2010 15:18:29 Ivana Riegels Linde
Elsker den her sang, så smuk.

Fortæl dine venner om os