Logo

Rugen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Melodi: Carl Alstrup - Tekst: Jeppe Aakjær

Jeg lægger mig i læet her ved storrugens rod,
jeg lytter og jeg lytter, til det synger i mit blod,
den hvide rug, den blide rug, som mod min tinding slår,
det er som tusind fingre små på sølvtangenter går,

Det lyder som af leg i en spændbuet hal,
hvor dansen lokker ringlelyd af lampernes krystal.
Det lokkespil, det klokkespil fra sommerrugens top,
det er den kære danske lyd, hvorved vi voksed op.

Det driver som en hymne over lyngtages egn,
den toner som af fløjter om de levende hegn,
og bag om bæk og brombærhæk og kær og dyrket jord
den møder bølgesangen fra den vindrørte fjord,

Jeppe Aakjær skrev digtet i Sjørup den 1. februar 1906 som 'forspil' til 'Rugens Sange', 1906. Sunget af Carl Alstrup i filmen 'Den kloge mand', 1937.
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.998 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1091302-03-2017 13:46:19 Alis Buus
Jeg ledte efter denne vise, som Carl Alstrup synger så varmt og inderligt i den gamle film "Den kloge mand".Jeg havde håbet at finde den på youtube, så jeg kunne genhøre den. Nu ser jeg så, at det er Carl Alstrup, der har lavet melodien. Jeg har selv "Rugens sange" i original-udgave, og denne sang, og så "Når Rugen skal ind"er blandt mine favoriter. Jeg er nu en ældre dame, som i mine aktive år var visesanger, så jeg er nok miljø-skadet. Tak for indlægget.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?