Dansk folkevise - Christian Frederik Molbech 1845
Roselil og hendes moder de sad over bord;
de taled så mangt et skæmtens ord.
Ha,ha,ha, så,så,så,så,
ha,ha,ha, så,så,så,så!
De taled så mangt et skæmtens ord.
"For hvert træ skal i haven få blomster af guld,
før jeg skal vorde nogen ungersvend huld."
Hr. Peder stod på svalen og lytted med list
"Den ler dog bedst, som ler til sidst!"
Og der de kom ned udi urtegårdens læ,
da hang der en guldring på hvert et træ!
Roselille blev rød som et dryppende blod,
hun stirred i græsset for sin fod.
Da kyssed hendes læber hr. Peder med lyst
"Den ler dog bedst, som ler til sidst!"
Ha,ha,ha, så,så,så,så,
ha,ha,ha, så,så,så,så,
"Den ler dog bedst, som ler til sidst!"
Folkevisens elegante variation over det, som på engelsk hedder: "When do I learn to keep my big mouth shut!?" Generationers brug har svækket visen lidt ved at poste fyldeord på den som f.eks. i næstsidste vers: ". .. stirred i græsset ned for sin fod" og i sidste: "Den ler dog nok bedst.. .. "; men det er synd og svækker på en eller anden måde visens spændstighed.