Logo

Paa Gaden over Stenene / Hvor du sætter din Fod

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

af Christian Winther

 

Paa Gaden over Stenene

Dig følger en lille Een;

Saa vims han bruger Benene,

Han er slet ikke seen.

 

Han render dig i Hælene

Saa let med freidigt Mod,

Paa Trappen, over Fjælene,

Hvor du sætter din Fod.

 

Som en lille huusvant Nisse,

Skjøndt du ham øiner ei,

Han iler med til visse

Paa hver din Sti og Vei.

 

Han boede med dig sammen,

Hvor saa du flytted hen;

Han havde ret sin Gammen,

Den uselige Svend:

 

Du troede dig tidt alene

Med Haanden under Kind;

Han gynged i Hyldens Grene

Og kigede til dig ind.

 

Tidt sad han dig for Øiet

Midt i din Blomsterkost,

Saa overstadig fornøiet,

Som Rotten i sin Ost.

 

Han spidsed da sit Øre,

Naar ret du sukked ømt,

Saa gjerne gad han høre,

Hvad dit Hjerte fik drømt.

 

Hvor gjerne han vilde trøstet

Dig, naar dit Hjerte led;

Hvor gjerne han dig forlysted,

Ak, Sligt du ikke veed:

 

Hvor gjerne vilde han veire

Din Kummers Dæmring hen,

Den skumle Nat beseire

Og skabe Dag igjen;

 

Da nys det gik dig saa ilde

Hist paa den steile Vei,

Han iled, men kom for silde,

Og ak! han hjalp dig ei.

 

Tidt sad han paa hvide Blade,

Naar Pennen ret blev brugt;

Og paa din Farvelade,

Naar du maled Blomst og Frugt.

 

Han lytted til din Kjoles

Raslen, ihvor du gik;

Og leved kun ved at soles

I dine klare Blik.

 

Naar aarle du opbinder

Dit bløde, blonde Haar,

Han med blussende Kinder

Paa din Speilramme staaer.

 

Han smiler ved din Latter,

Han græder ved dit Suk:

Ak, aldrig selv du fatter,

Hvor han finder dig smuk.

 

Hver en Sittren med Brynet,

Og hvert dit Øies Blink

Opfanger han som Lynet

Saa klart og saa flink.

 

Naar du tier, naar du taler,

Naar du sidder, naar du staaer,

Naar du læser, skriver, maler,

Naar du reiser dig og gaaer;

 

Naar du sysler ret saa nydeligt —

Al den søde Harmonie

Opfatter han saa tydeligt,

Som udtaler sig deri.

 

Og hvad selv du agter føie,

F. Ex. Din Tommeltot,

Han seer med kjærligt Øie, —

Han lider den saa godt!

 

— Men Dvergen er min Tanke;

Han lever kun af dit Liv

Og voxer, som Druens Ranke

Voxer ved Solens Bliv.

 

Jeg maa dig det forkynde,

At ret med barnlig Lyst

Han dier af al din Ynde

Som af en Moders Bryst.

 

Han dier den Sødheds Kilde,

Som i dit Væsen boer;

Saa, var han før kun lille,

Han bliver nu stærk og stor.

 

Og har han med List og Lempe

Saa fulgt sin Lyst og Pligt,

Han kroer sig som en Kjæmpe,

Og kalder sig et Digt.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 4.736 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her