Logo

På nåden i Guds hjerte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Oscar Ahnfelt 1855

Syndernes forladelse - Guds tilgivelse - 521

 

1

På nåden i Guds hjerte,
som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte
vor synd og jammer bar,
jeg nu alene bygger
min tro og salighed,
er gemt i nådens skygger,
om Satan end er vred.

2

På nåden i mit hjerte
jeg stolede en tid;
men snart ved syndens smerte
jeg tabte freden blid.
Jeg var kun vel fornøjet,
når rørt jeg følte mig;
men var jeg mindre bøjet,
straks uro meldte sig.

3

Men Gud ske pris, som lærte
mig fejlen at forstå
og gav mig i min smerte
den grund at hvile på:
på nåden i Guds hjerte,
som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte
vor synd og jammer bar.

4

Jeg føler ofte skiften,
det stadigvæk slår om,
snart er jeg rørt af Skriften,
snart kold og død og tom;
men jeg må nu betragte:
hos Gud det skifter ej,
ja, rent jeg må foragte
mit hjertes ja og nej.

5

Den ejendom, som købtes
med Kristi dyre blod,
hvortil jeg engang døbtes,
kun den er fast og god;
den hviler på Guds hjerte
og på det gavebrev,
som under dødens smerte
Guds Søn med blodet skrev.

 

Carl Magnus Montin (str. 1-2, 4) 1753. C.O. Rosenius (str. 3,5-7) 1844.
Dansk 1895.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 5.108 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1008626-04-2012 04:25:46 Finn
Jeg er sikker på, at noderne til sangen er at finde i melodibogen til Hjemlandstoner. Ja C. O. Rosenius er en fin digter og skribent.
MVH
Finn.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her