Logo

Nu lokker atter den kolde bajer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Mel: Skærsliberens forårssang

Nu lokker atter den kolde bajer,
som står på bordet her foran mig,
og jeg vil drikke den som jeg plejer,
og skal den ned, den skal denne vej.
De øller ere så mange slagse,
men lige meget, blot det er øl!
Jeg drikker Carlsbjerg, jeg drikker Faxe,
jeg drikker guld og jeg drikker sølv.

I, som har penge, kan sagtens drikke
den fine fin af et fingerbøl.
Men jeg er fattig og jeg har hikke
fordi jeg altid må nøj's med øl.
Mit blik er sløret med parallakse,
og jeg ved godt, jeg er hønefuld,
Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe,
det skyldes sølv og det skyldes guld.

Jeg er en kunstner, der gavner kunsten,
dog mest vel nok, når jeg drikker øl.
Jeg lugter til den og nyder dunsten,
og så jeg siger: "Værs'go og skyl!«
Lokalet drejer omkring sin akse,
af hvide høns ser jeg nu et kuld.
Det skyldes Carlsberg, det skyldes Faxe,
det skyldes sølv og det skyldes guld.

Kom lad os drikke og sende hilsner
til det geni, som engang fandt på,
at man af byg kunne lave pilsner,
som når den drikkes gi'r bøhmænd på
Kom soldebrødre, kom lurifaxe,
syng med på asfaltens visselul:
En skål for Carlsberg, en skål for Faxe,
en skål for sølv og en skål for guld.

Høstgildet på Gjorslev 27. september 1985
Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 6.074 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du overholdt dit Nytårsforsæt?