Nu har I altså klaret de femogtyve år!

Mel.: Jeg har min hest jeg har min lasso

Nu har I altså klaret de femogtyve år!
Vi håber, at de næste på samme måde går.
- Og derfor er det at I fester,
og vi er blevet bedt som gæster.
I to skal li'godt ha' en vise,
hvori vi rigtig kan jer prise!

Hør husker I den første, den skønne sværmetid?
Hvor I to I var sammen, var luften mild og blid
-Ja, I var ganske tabt for verden,
så rosenrød var al jer færden -
Helt opslugt var I af hinanden,
- og trådte ind i ægtestanden!

Den første tid I spiste vel bare "hvedebrød",
men - livet dog på andet og mere alvor bød.
Som vejret - skifted' sorg og glæde,
men oftest var der fryd tilstede,
og modgang skabte enigheden.
Den styrked' li'frem kærligheden!

Ja, I forstod jo den kunst: At bara man er to,
som trækker læsset sammen. vil atting villigt gro!
Ej hver sin vej der dog skal trækkes,
til tider skal der også slækkes
og bæres over med hverandre,
når to de sammen frem skal vandre !

Jert liv for os har været et smukt eksempel på.
hvad man ved fælles indsats i ægteskabet nå.
På ungdomstidens glade dage
med smil I nu kan se tilbage.
Og mere inderligt I lærte -
bli'r kærligheden i jert hjerte!

Vi slutter med at ønske, at stadigvæk I må
al medgang, ja, og lykke - i livet sammen få.
Når femogtyve år er gået ,
og "guldets t1d" I to har nået.
vi tropper atter op, I kære,
og råber hurra til jer ære !!!