Niels Bystrup 1983 - Per Borgsten 1982
1.
Nattergalen, kender du den,
og har du hørt den synge i de store, mørke skove?
Lille sanger, du er min ven,
hvornår får jeg mon lov at høre dig igen?
Inde midt i skoven kan man finde dig,
men sig mig: Tænker du engang imellem lidt på mig?
Hvis du kalder, ta'r jeg afsted,
og flyver du mod fjerne lande, ta'r jeg med.
2.
Nattergal, du er lille og grå,
men dine sange kan fortrylle mine triste tanker.
Du får mig til at tænke - forstå,
at der er meget, man må kæmpe for at nå.
Når du synger, er det om et drømmeland,
som vi ska' ud og finde sammen - og jeg tror vi kan.
Se, vi flyver - vi er på vej,
den lange rejse er begyndt for dig og mig.
3.
Vi har fløjet tusinde mil,
og vi er kommet til det lykkelige drømmerige:
Her er sange, varme og smil,
og her ved kilden ka' vi ta' et lille hvil.
Da jeg er tilbage i mit eget land,
er der så meget, der går langt ud over min forstand.
Nattergal, du er lille og grå,
men dine sange må vi lære at forstå.
Fra Line